Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Borgerdaadsmedaillen, Norges ældste officielle Hæderstegn - Borgerdydskolerne, er en Blanding af Realskoler og lærde Skoler, der er stiftede af Selskabet for Borgerdyd - Borgerdydsselskabet, et Selskab, som i Tilslutning til Tidens rationalistiske Ideer stiftedes i Kbhvn 1785 - Borgered - Borgerhout, østlig Forstad til Antwerpen - Borgerkrans (corona civica) var en Udmærkelse, som den rom. Soldat fik, der havde frelst en Borgers Liv i Krigen - Borgerkrig (folkeretlig)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Virksomhed ell. gentagen udmærket Daad.
Medaillen bæres paa venstre Side af Brystet i
(nationalfarvet) højrødt, vatret Baand med en
i Midten anbragt mørkeblaa Stribe med hvide
Kanter.
K. V. H.
Borgerdydskolerne, er en Blanding af
Realskoler og lærde Skoler, der er stiftede af
Selskabet for Borgerdyd, særlig paa
Foranledning af Abraham Kall. 1787 oprettedes B. i
Kbhvn med Jens Bertel Møller som
»Førstelærer« under Tilsyn af en Direktion, hvis
virksomste Medlem Kall var, og den opr. Plan
gik ud paa, at Skolen ikke blot skulde give
en for alle fælles Undervisning i Religion og
Sædelære, Fædrelandets Sprog, Skrivning,
Regning, Historie, Geografi og Naturhistorie,
Frihaandstegning og Arkitektur, men at der
endvidere skulde gives en speciel Uddannelse i
særlige Fag for Disciplene, efter som de var
bestemte for Handelen ell. til at studere, hvorfor
der fandt en Deling Sted i Handelsklasser og
Latinklasser. Som B. aabenbart er en Frugt
af 18. Aarh.’s pædagogiske Bestræbelser,
saaledes ligger deres Betydning for deres Tid
ogsaa i, at der i dem gaves en langt mere
omfattende Undervisning, end man hidtil havde haft
i Danmark, og i Fremdragelsen af de reale
Fag og de levende Sprog laa et stort
Fremskridt. Aaret efter Skolens Stiftelse delte den
sig ved en Flytning i 2, dog begge efter samme
Plan; Hovedskolen fik Bolig paa Nørregade og
den mindre i Laksegade, begge under samme
Direktion og i økonomisk Forbindelse; men 1795
flyttedes Filialen til Christianshavn, og lidt efter
hørte Forbindelsen op, og hver fik sin
Direktion, om end Kall havde Sæde i dem begge. —
B. i Kbhvn vandt hurtig Ry og Frekvens under
dens førnævnte fortræffelige Førstelærer, indtil
denne 1806 blev Rektor i Helsingør. En kort
Tids Uheld, Skolens Brand 1807, Vanrøgt o. s. v.
overvandtes snart, da Wöldicke og Michael
Nielsen reddede Skolen (Direktionen var vist
forsvundet), og under den sidste, højt ansete
Pædagog, en streng og myndig Personlighed og
ivrig Latiner (1813—44) blomstrede Skolen,
særlig som lærd Skole, og den har under ham som
før og senere dimitteret et meget stort Antal
Studerende, hvoriblandt fl. af Danmarks mest
udmærkede Mænd. Senere Bestyrere er C. V.
Rimestad (1846—53), K. Rovsing (1853—68), Jean
Pio, først alene (til 1875) og senere sammen
med S. G. Møller, der efter Pio’s Død 1884 fik
J. L. Heiberg til Medbestyrer, S. L. Tuxen
(1896—1906), fra 1906 T. Bonnesen. 1884
flyttede Skolen til Stockholmsgade. — B. paa
Christianshavn havde, trods Kall’s
særlige Interesse for denne Skole, en Del at kæmpe
med, var en Tid lang ogsaa mindre heldig
med en Inspektør, hvis Valg et ivrigt Medlem
af Direktionen, Prof. J. Møller, havde sat
igennem, men blev endelig bragt ypperlig paa Fode
ved den energiske og dygtige Dr. Niels Bygom
Krarup, der kom til Skolen 1824 og helt overtog
den 1828, medens den ofte hemmende Direktion
forsvandt. Krarup efterfulgtes 1842 af den fint
dannede M. Hammerich, der 1867 overdrog den
til Johannes Helms (d. 1895). 1892 flyttede
Skolen fra Christianshavn til Vesterbro
(Helgolandsgade). Fra 1895 er Prof. Leuning Skolens
Bestyrer. (Litt.: Holger Lund, »B. i Kbhvn
1787—1887. Et Mindeskrift i Anledning af
Skolens Hundredaarsfest 1887«; J. Helms, »B. paa
Christianshavn 1787—1837. Dens Barndom og
Ungdom« [1887]).
Cl. W.
Borgerdydsselskabet, et Selskab, som i
Tilslutning til Tidens rationalistiske Ideer og en
optimistisk Nationaløkonomi stiftedes i Kbhvn
1785 af »Aftenposten«’s Redaktør Emanuel
Balling, »Lægen og Menneskevennen« J. C.
Tode og Holmens Ekvipagemester,
Kammerherre Stibolt. Med tydeligt Henblik paa
Almenvellet og det »til Borgerheld sigtende«
bestemtes i Selskabets Love, at det skulde være
»Borgerdyd i Almindelighed og Tarvelighed i
Særdeleshed helliget«, dog at »Tarvelighed er
det første og vigtigste Formaal, fordi den for
nærværende Tid kan anses som den Borgerdyd,
der fremmer alle andre«. Selskabet begyndte
ret stort, udsatte Præmier, lod afholde
økonomiske og historiske Forelæsninger, grundede et
Bibliotek og de to Skoler i Kbhvn og paa
Christianshavn, som endnu bærer Selskabets Navn
og som blev den eneste Frugt af dets
Virksomhed. Thi de øvrige Bestemmelser til Luksus’
Bekæmpelse, som Medlemmerne forpligtede sig
til i større ell. mindre Grad at overholde, og
hvoraf mange var særdeles kuriøse, vakte kun
Spot og Uvillie i den offentlige Mening, især
da »Borgerdyden« vilde bryde Staven over
Kjøbenhavnernes nyeste og bedste Fornøjelse,
Klubberne og de dram. Selskaber. Efter kun faa
Aars Eksistens standsede »Borgerdyden« sin
Tilværelse under indre bevægede Kampe, og
kun Navnet og de to Skoler blev tilbage som
et Minde om en Tidsalders filistrøse Idealisme.
(Litt.: Holger Lund, »Selskabet for
Borgerdyd« [1885]).
J. Cl.
Borgered kaldtes den Ed, som enhver, der
erhvervede Borgerskab i en Købstad, fra gl.
Tid af maatte aflægge dels til Kongen, dels til
Byens Øvrighed. Den er nu bortfaldet ved
Næringsloven af 1857.
P. J. J.
Borgerhout [↱bårgərhå^ut], østlig Forstad til
Antwerpen, har Diamantsliberier,
Farverier, Blegerier, Tobakfabrikker, et smukt
Raadhus og (1913) 51486 Indb.
G. Ht.
Borgerkrans (corona civica) var en
Udmærkelse, som den rom. Soldat fik, der havde frelst
en Borgers Liv i Krigen. Den bestod i en Krans
af Egeløv og medførte visse Æresrettigheder.
Paa Gavlen af August’s Hus lod Senatet
anbringe en B. med Indskrift: ob cives servatos
(til Løn for Borgeres Frelse). (Hos Grækerne
var en Krans en alm. Løn for Fortjenester af
det Offentlige).
A. B. D.
Borgerkrig (folkeretlig). Om B. taler
man, naar forsk. Partier inden for en Stat
anvender væbnet Magt imod hinanden i saadant
Omfang, at Kampen udvortes set antager
Karakteren af en Krig. Da Folkeretten kun
gælder mellem Stater, og et Oprørsparti ingen Stat
er, foreligger der dog i disse Tilfælde ikke Krig
i folkeretlig Forstand, og Krigsreglerne er som
Følge heraf uden Anvendelse. Saaledes er f.
Eks. det legitime Parti ikke forpligtet til at
behandle de Oprørere, der falder i dets Hænder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
