Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bosch, Jan van der, nederlandsk General (1780-1844) - Bosch, Jeronimo de, holl. Filolog og lat. Digter (1740-1811) - Bosch-Kemper, Jeronimo de, nederlandsk statsvidenskabelig Forf. og Politiker (1808-76) - Bosco, Rartolommeo, ital. Taskenspiller (1793-1863) - Boscoreale, Ry i Syditalien, Prov. Napoli - Boscotrecase, Flække i Syditalien, Prov. Napoli - Bos Dagh (graa Bjerg), en i det vestlige Lilleasien liggende Bjergkæde, i Oldtiden kendt under Navnet Tmolos. - Bosdsha Ada, se Tenedos. - Bosekop, Bossekop, Handelssted i Alten Herred, Norge - Boselaphus, se Antiloper. - Boselli, Paolo, ital. Minister, f. 1838, opr. Advokat og Prof. - Boserup Sanatorium, Folkesanatorium for ubemidlede Brystsygepatienter fra Kjøbenhavn's Kommune - Bosesikring, se Smeltesikring. - Bosio, Ferdinando, ital. Forf., (1829-81) - Bosio, Francois Joseph, Baron, fr. Billedhugger, (1769-1845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Guvernør her og derefter Kolonialminister indtil
1839; gennemførte i disse Stillinger det
saakaldte Kultursystem, som endnu til Dels har
holdt sig. Efter sin Afgang blev B. Greve.
E. E.
Bosch [bås], Jeronimo de, holl. Filolog
og lat. Digter (1740—1811), var opr. Apoteker,
men ved Siden heraf interesseret for de
klassiske Studier. 1773 valgtes han til
Statssekretær i Amsterdam, solgte sit Apotek og blev 1798
Kurator for Univ. i Leyden. 1806 var han med
til at stifte det holl. Institut for Videnskab og
Kunst i Amsterdam. Han stod i venskabelig
Forbindelse med de berømte samtidige
Filologer (Ruhnken, Wyttenbach, Heyne o. s. v.).
Samlet Udgave af hans latinske Digte Leyden 1803
(2. Udg. Utrecht 1808). Hans filologiske
Hovedværk er Anthologia græca (Utrecht 1794—1810,
4 Bd; 5. Bd er udg. af Lennep 1822).
A. B. D.
Bosch-Kemper [bås-↱kæmpər], Jeronimode,
nederlandsk statsvidenskabelig Forf. og
Politiker (1808—76), 1852—62 Prof. i
Statsvidenskaber i Amsterdam, indlagde sig store
Fortjenester af Nederlandenes Statistik og var en
frugtbar Forf. i samfundsvidenskabelige, jur.
og politiske Emner, kæmpede med stor Energi
og Dygtighed bl. a. for en Forfatningsrevision
i frisindet Aand.
K. V. H.
Bosco [↱båsko], Bartolommeo, ital.
Taskenspiller (1793—1863), var 1812 med i det
fr. Felttog til Rusland, blev fanget og bragt til
Sibirien, hvor han vakte Opsigt ved sine
Tryllekunster. 1814 blev han udvekslet og gjorde de
flg. 18 Aar stor Lykke ved sin Kunst rundt om
i Europa og Orienten. Hans Søn Carlo var
ligeledes en fremragende Taskenspiller.
Boscoreale, By i Syditalien, Prov. Napoli,
ligger ved den sydøstlige Fod af Vesuv, (1911)
10300 Indb., som driver Korn- og Vinavl. Ved
B. fandt man 1895 og 1900 den store antikke
Sølvskat, som nu opbevares i Louvre.
H. P. S.
Boscotrecase, Flække i Syditalien, Prov.
Napoli, ligger ved Sydøstfoden af Vesuv og V.
f. Boscoreale, med hvilken den er vokset
sammen. (1911) 11300 Indb. B., der led meget ved
Jordskælvet og Askeregnen fra Vesuv 1631, blev
atter delvist ødelagt tilligemed sine Vinmarker
under Vesuvs Udbrud 7.—10. Apr. 1906.
H. P. S.
Bos Dagh [boz-dag] (graa Bjerg), en i det
vestlige Lilleasien liggende Bjergkæde, i
Oldtiden kendt under Navnet Tmolos.
M. V.
Bosdsha Ada [-↱dзa-a↱da], se Tenedos.
Bosekop, Bossekop, Handelssted i Alten
Herred, Norge, af det lappiske Navn
Bossogoppe = Hvalviken. Her afholdtes tidligere to
meget besøgte Markeder, det ene i Marts, det
andet i Novbr, nu er Stedet landsbymæssig
bebygget, har Post- og Telegrafstation samt er
Anløbssted for saavel Lokalbaade som for de
store mellem Hamburg og Vadsø gaaende
Dampskibe. Stedets Beliggenhed paa 69° 58′ n.
Br. og 23° 15′ ø. L. f. Grw. gør det særlig
skikket til Observationen af Nordlysfænomener,
og her har ogsaa fl. Gange været anstillet
videnskabelige Undersøgelser i denne Retning.
(J. F. W. H.). M. H.
Boselaphus, se Antiloper.
Boselli [bo↱zæl.i], Paolo, ital. Minister, f.
1838, opr. Advokat og Prof. B. er siden 1870
Medlem af Deputeretkamret og har særlig givet
sig af med økonomiske Spørgsmaal; blev 1881
Formand for et nyt (af ham selv fremkaldt)
Raad for Handelsflaaden og skrev 1885 Le droit
maritime en Italie. 1888—91 var han
Undervisningsminister under Crispi, blev Decbr 1893
Landbrugs- og Juni 1894—Marts 1896
Finansminister; Maj 1899-Juni 1900 var han
Skatminister og Febr—Maj 1906 paa ny
Undervisningsminister. Maj 1915 var han Ordfører for
det Udvalg, som tilraadede Krigen mod Østerrig.
E. E.
Boserup Sanatorium, Folkesanatorium for
ubemidlede Brystsygepatienter fra Kjøbenhavn’s
Kommune, ligger i Boserup Skov, c. 7 km
vestlig for Roskilde, ikke langt fra Fjorden. Det
er opført af Kbhvn’s Kommune for en Sum af
639942 Kr. (deraf 91833 Kr. til Monteringen) efter
Planer af Justitsraad Henry Meyer i Forening
med Prof. L. P. Fenger. Sanatoriet aabnedes
1901 med 144 Pladser, men indrettedes allerede
Aaret efter, ved Opstilling af fl. Senge, til 152
Patienter (84 Mænd, 68 Kvinder). Dr. med. N.
J. Strandgaard har været Sanatoriets Overlæge
siden dets Aabning.
S. B.
Bosesikring, se Smeltesikring.
Bosio [↱bozio], Ferdinando, ital. Forf.,
(1829—81), studerede Filologi, blev Lærer ved
forskellige Lyceer og beklædte fra 1867 et
højere Embede i Undervisningsministeriet. B.’s
Forfatterskab gaar i fl. Retninger. For det
første var han Digter: hans tidligste Digtsamling
er Le fantasie orientale (1853), og et Udvalg af
hans Poesier udkom i Pinerolo (1874) med
Titlen Parce sepultis. Dernæst har han skrevet en
Række Prosaværker, navnlig Romaner som
Amalia, Tecla e Camilla (1856), La figlia del
calzolajo (1860), Il popolano arricchito (1876); det er
for øvrigt sagt — mindre smigrende — om disse
Romaner, at de er skrevne med en Digters
Logik og en Historikers Fantasi. 1874 udgaves
hans udvalgte Fortællinger (Racconti domestici),
Desuden Il fanale d’un onest’ uomo (1858) (en
Samfundsbetragtnings Storia popolare dei papi
(1861 og oftere), F. D. Guerrazzi e le sue opere
(1865) og de interessante Memoirer Ricordi
personali (1878).
(E. G.). E. M-r.
Bosio [bå↱zio], François Joseph,
Baron, fr. Billedhugger, f. i Monaco 1769, d. i
Paris 1845. B. kom som ung til Frankrig; hos
sin Lærer her, Pajou, følte han sig ikke
hjemme; gennem Studier i Italien af Antikkerne vandt
hans Kunst Stilsikkerhed, og i Canova’s Kunst
fandt den et aandsbeslægtet Forbillede, hvis
bløde og yndefulde Formgivning den tilegnede
sig. B.’s harmoniske Kunst vandt Bifald; med
Hovedværket: Bronzerytterstatuen af Ludvig
XIV paa Places des victoires (1822) blev han
kgl. Billedhugger, og der tilfaldt ham mange
betydelige Opgaver; saaledes bl. a. Reliefferne
paa Vendôme-Søjlen, Gruppen »Herakles og
Acheloos« (Bronze) i Tuilerihaven,
Marmorstatuen af Hertugen af Enghien (1817) i Versailles
og Blystatuen af Napoleon smst. I Louvre findes
Marmorstatuerne »Hyakinthos« (1816) og
»Nymfen Salmacis« (1831, et Gipseksemplar i Ny
Carlsberg Glyptotek) samt »Aristaios«. B. har
ogsaa skabt en Mængde Buster af berømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
