- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
764

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 3) François Joseph, Baron, (1799-1880) - Boulder, By i U. S. A., Stat Colorado - Boulenger, George Albert, belg. Zoolog, (1858- ) - Boulenger, Pierre Emmanuel Hippolyte, belg. Maler, (1837-1874) - boulevard, se Bulevard. l - Bouley, Henry, fr. Veterinær (1814-85) - Bouline, d. s. s. Bugline. - Boulle, Charles André, fr. Møbelkunstner (1642-1732) - Boulliau (lat. Bullialdus), Ismael, fr. Lærd (1605-94) - Boullogne, fr. Kunstnerfamilie. - 1) Louis de, Historiemaler (1609-74) - 2) Bon de B. (1649-1717) - 3) Louis de B. (1654-1733)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 1855 Formand for en af Statsraadets
Afdelinger og 1857 Senator. Han var en af
Kejserdømmets ivrigste Tilhængere, saa at han Septbr
1869 selvtredie i Senatet stemte mod
Forfatningens Ændring i frisindet Aand. Efter 1870
spillede han ingen Rolle.
E. E.

Boulder [bo.u£də], By i U. S. A., Stat
Colorado, ligger 40 km NV. f. Denver, 1626 m o. H.
ved B. River, der her strømmer i en dyb Cañon,
samt ved Union-Pacifie-Banen. (1900) 6150 Indb.
B. er Sæde for Staten Colorados Univ., der er
stiftet 1861 og 1913 havde 180 Lærere og 1400
Studerende. S. f. Byen ligger Guldminen Golden
Hill, og 26 km VSV. f. B. ligger de berømte
Caribou-Sølvminer.
H. P. S.

Boulenger [bulã↱зe], George Albert,
belg. Zoolog, f. 1858 i Bryssel, men fra 1882
ansat ved British Museums zool. Afdeling. B.
har udg. et meget stort Antal videnskabelige
Arbejder om de lavere Hvirveldyr, af hvilke
særlig flg. bør nævnes: Catalogue of lizards
(1885—87), Catalogue of Chelonians (1889),
Catalogue of Batrachia gradientia (1882),
Catalogue of Batrachia salientia (1885), Catalogue of
Snakes
(1893—96); desuden den i mere populær
Form skrevne Monografi over Europas Frøer
og Tudser: The tailless Batrachians of Europe
(1897—98).
R. H. S .

Boulenger [bulã↱зe], Pierre Emmanuel
Hippolyte
, belg. Maler, f. 1837 i Tournai, d.
1874 i Bryssel, Elev af Akademiet i Bryssel,
har malet betydelige og natursande, i
Udførelsen meget omhyggelige, Landskaber, især belg.
Hans »Hvidbøg-Allé i Tervueren« kom til Mus.
i Bryssel.
A. Hk.

boulevard [fr. bul↱va.r], se Bulevard.

Bouley [bu↱læ], Henry, fr. Veterinær
(1814—85), blev 1839 Professeur adjoint i Kirurgi og
Beslaglære ved Veterinærskolen i Alfort og 1843
virkelig Prof. Hans Virksomhed som Lærer og
Forf. i Forbindelse med hans
Organisationstalent gjorde ham til en af Frankrigs mest
fremragende Veterinærer. Han oplevede (1884)
da ogsaa den Ære at blive valgt til Præsident i
L’académie des sciences. I den Anledning blev
der ved Bidrag fra Dyrlæger i hele Europa
præget en Erindringsmedaille for ham. Af hans
omfattende litterære Virksomhed skal her kun
fremhæves, at han i en meget lang Aarrække
(fra 1837) var Redaktør af Receuil de médecine
vétérinaire
og fra 1847 tillige af Bulletin de la
société centrale de médecine vétérinaire
; han
var Stifter og Medudgiver af Nouveau
dictionnaire de médecine, de chirurgie et d’hygiène
vétérinaire
. 1851 udkom hans Hovedværk Traité
de l’organisation du pied du cheval
.
G. S.

Bouline [bu↱li.nə], d. s. s. Bugline.

Boulle [bul], Charles André, fr.
Møbelkunstner (1642—1732). Støttet af Colbert fik han
Værksted og Bolig i Louvre og udfoldede her
en stor og straalende, men sikkert ofte
lunefuld Virksomhed. Skønt han stod under
Lebrun’s Autoritet og arbejdede efter andres
Tegninger, kunde han selv komponere og kaldes
baade Arkitekt, Maler, Kunstsnedker (ébéniste,
marqueteur), Billedhugger og Ciselør. Ludvig
XIV og hele Frankrigs store Verden søgte hans
kostbart indlagte, smagfulde Møbler; men det
var ikke altid let at faa det Bestilte fra ham.
Selv Kunstsamler anvendte han betydeligt paa
Kobberstik, Træsnit, Tegninger, Malerier og
Haandskrifter, hvad der muligvis har medvirket
til hans stadige Pengeforlegenhed. En Gang
blev han stævnet af sine egne Arbejdere, og da
en Brand 1720 ødelagde hans Værksteder og
Samlinger, forværredes hans Stilling. Trods alle
Vanskeligheder arbejdede han dog ihærdig, og
endnu i hans sidste Aar skattedes hans
Arbejder, skønt han holdt fast ved sin opr. Stil og
næsten ikke bøjede sig for den fremtrængende
Rokoko. 4 Sønner, alle i hans Fag, overlevede
ham — den sidste af dem døde 1754 — men
ingen af dem lagde ny Glans over Navnet.
(Litt.: Henry Havard, Les B. [Paris
1893]).
(C. N.). C. A. J.

B.-Arbejder. Ikke blot Charl. And. B.’s
Sønner, men ogsaa senere Efterfølgere paa
Ludvig XVI’s Tid arbejdede ganske i hans Manér,
og hertil kommer moderne Værker og
Forfalskninger, fremkaldte ved de høje Priser paa
B.-Møbler. Sikre Førstehaands-Arbejder er
derimod sjældne, idet kun et Dusin Stykker er
fuldt autentiske. Kendetegnet for B.-Manéren,
baade i snævrere og videre Forstand, er det
ejendommelige Marketeri; Møblernes
Trækerne dækkes med Finering af Skildpadde og
Metal, især Messing og Tin, der udsaves
saaledes, at det ene Stof kommer til at staa som
Ornament, det andet som Bund. Smukkest
virker lyst Metal paa mørk Grund. Til disse
Flader slutter sig Lister, skulpterede Hjørnebeslag
og Hængsler af Metal. Teknikken betinger
forholdsvis lige Linier og store Flader, og det er
betegnende, at B. ikke lavede Stole, men
Kommoder, Konsoller, Skabe, Borde og Urhuse, alt
Prunkstykker, hvis festlige, men tunge og
værdige Dekoration passede for Ludvig XIV’s Hof
og for Marmorsalene i Louvre og Versailles
og ikke taaler at rives ud af denne
Sammenhæng. Med Teknikken hænger det ogsaa
sammen, at B.-Arbejderne ikke kunde følge med
i Rokokoens Udvikling.
C. A. J.

Boulliau [bu↱lio] (lat. Bullialdus), Ismael,
fr. Lærd (1605—94), har især vundet sig et Navn
ved sit Arbejde om Stjernen Mira i Hvalfisken
og ved sin Lærebog i Astronomi (Astronomia
Philolaica
).
J. Fr. S.

Boullogne [bu↱lånj], fr. Kunstnerfamilie. 1)
Louis de, Historiemaler (1609—74),
Medstifter af Akademiet i Paris, flink Raderer,
uddannet i Rom efter de store Mestre, var i sin
Fødeby Paris stærkt sysselsat med større
dekorative Arbejder. Endnu større Anseelse vandt
Sønnerne: 2) Bon de B. (1649—1717), der var sin
Faders Lærling og som denne videre uddannet
i Rom; han blev 1692 Akademiprofessor, udførte
mange Arbejder for Trianon og Versailles,
udsmykkede to Kapeller i Invalidekirken a fresco
o. m. a. I Louvre: »Maria’s Bebudelse«, »St
Benedikt opvækker et Barn«, »Herakles i Kamp
med Kentaurer« m. m. Han har raderet fl. gode
Blade, 3) Louis de B. (1654—1733). Efter
Opholdet i Rom, hvor han kopierede Rafael’s
»Skolen i Athen« m. fl. for
Gobelinmanufakturen, blev der lagt stærkt Beslag paa hans
Kunst i hans Fædreland; for Notre-Dame,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0826.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free