- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
789

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boyle, By paa Irland, Grevskabet Roscommon - Boyle, Richard, Jarl af Cork, eng. Statsmand (1566-1643) - Boyle, Robert, eng. Kemiker, (1626-1691) - Boyle's Lov: en Luftmasses Rumfang forholder sig omvendt som det Tryk, den underkastes, naar Temp. holdes uforandret - Boyne, Flod paa Irlands Østkyst - Boyneburg (Bemelberg), Konrad (Kurt) von, Landsknægtanfører under Karl V, d. 1567

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landbrugsprodukter fra den frugtbare Omegn. B. har Ruiner
af et Cistercienserkloster, der opførtes 1161 og
ødelagdes 1595.
G. Ht.

Boyle [bå^i£], Richard, Jarl af Cork,
eng. Statsmand (1566—1643), var f. i
Canterbury og vilde studere Retsvidenskab, men drog
1588 til Irland i Haab om der at skabe sig en
Stilling. Han blev Fiskal og indgik et rigt
Giftermaal, samt forstod at indynde sig hos
Magthaverne. 1604 købte han for en lav Pris store
Ejendomme i det sydlige Irland og forøgede
ved sin Dygtighed og Drift deres Værdi i høj
Grad. Ved eng. Nybyggere, som han indkaldte,
grundlagde han Fabrikker og Jernværker
(havde i alt 4000 Arbejdere), samt byggede Veje,
Kanaler og Havne. 1612 blev han Medlem af
Irlands Gehejmeraad, 1616 irsk Peer og 1620
Jarl af Cork (kaldtes jævnlig »den store Jarl
af Cork«), 1631 Lordskatmester. Han stod paa
spændt Fod med Jarl Strafford, og om han end
ikke medvirkede til hans Fald, glædede han sig
dog derover. Da der 1641 udbrød Opstand i
Irland, samlede han til Dels paa egen
Bekostning en Hær imod den. Af hans Sønner blev to
eng. Peerer; den yngste var den nedennævnte
Robert B.
E. E.

Boyle [bå^i£], Robert, eng. Kemiker, ovenn.’s
Søn, f. 25. Jan. 1626 i Lismore Castle i Irland,
d. 30. Decbr 1691. Efter en omhyggelig
Opdragelse i Hjemmet og paa Eton rejste B. i en
ung Alder, ledsaget af en fr. Opdrager til
Frankrig, Schweiz og Italien, vendte efter
Faderens Død tilbage 1644 og levede derefter
udelukkende for videnskabeligt Arbejde, først
paa sit Gods, derefter (1654—68) i Oxford, hvor
han udførte sine betydeligste Arbejder, og
endelig fra 1668 til sin Død i London. Her helligede
han særligt sine Kræfter til det 1663
grundlagte Royal Society, i hvis Skr Philosophical
Transactions
en Del af hans Arbejder er
optagne. Med Rette nævnes B. som den, der har
hævet Kemien til at blive en selvstændig
Videnskab; midt i en Tid, da den fuldstændigt var i
Lægekunstens og Metalforvandlingens Tjeneste,
angav B. klart og tydeligt Kemiens Maal og
Midler: Fænomenernes Forklaring ved Teori,
udelukkende bygget paa Eksperimentet og
Iagttagelserne. Denne skarpe Hævdelse af den
eksperimentelle Metode blev af afgørende Bet. for
Udviklingen; selv fulgte B. nøje sit Program
og berigede vor Viden med mangfoldige vigtige
Erfaringer paa Kemiens forsk. Omraader, men
størst Interesse har hans teoretiske
Betragtninger. B. vendte sig mod den aristoteliske og
alkymistiske Opfattelse af Elementerne, hævdede i
Overensstemmelse med vor nuv. Opfattelse, at
kun de efterviselige, ikke yderligere
sønderdelelige Bestanddele er at opfatte som
Elementer, og forudsagde Opdagelsen af langt fl. end
de da kendte Grundstoffer; han viste, at en
kem. Forbindelse opstaar ved Forening af to
Bestanddele, og at den har ganske andre
Egenskaber end disse hver for sig, skelner altsaa
klart mellem kem. Forbindelser og mek.
Blandinger, og giver til Forklaring af Dannelse og
Sønderdeling af Forbindelser en
»Korpuskularteori«, iflg. hvilken alle Legemer bestaar af
uendeligt smaa Dele; ved Sammenlejring af
disse, der indbyrdes tiltrækker hinanden,
kommer den kem. Forbindelse i Stand, men virker
der paa denne et andet Stof, hvis Smaadele
har større Tiltrækning til en af Bestanddelenes
Smaadele, saa sker en Sønderdeling. B.’s
talrige Undersøgelser over Stoffernes
Sammensætning blev grundlæggende for den analytiske
Kemi; Begrebet kem. Reaktion, Reagens,
Indikator og Navnet Analyse skyldes B.; ogsaa
Spørgsmaalet om Forbrænding o. l. Fænomener
beskæftigede B., uden at det dog lykkedes ham
at give den rette Forklaring, skønt han kendte
den stedfindende Vægtforøgelse, men hans
Eksperimenter var værdifulde for Problemets
senere Tydning. B.’s Forsøg over Luftarter førte
ham til Opstillingen af den vigtige Lov, der
fører hans Navn (se B.’s Lov).
R. K.

Boyle’s Lov [↱båjləs-], ofte kaldet Mariotte’s
Lov, er offentliggjort 1662 af Robert Boyle og noget
senere af Mariotte. Efter denne Lov forholder
en Luftmasses Rumfang sig omvendt som det
Tryk, den underkastes, naar Temp. holdes
uforandret. Sammentrykker man altsaa en
Luftmasse til Halvdelen, Trediedelen o. s. v. af dens
opr. Rumfang, vil Trykket blive det dobbelte,
tredobbelte o. s. v. af det opr. Tryk. Senere
Undersøgelser af Regnault, Amagat o. a. har
vist, at Loven med stor Tilnærmelse er rigtig
under alm. Temp.- og Trykforhold. Luftarterne
sammentrykkes dog lidt mere, end de efter
Loven skulde; Brint danner en Undtagelse og
sammentrykkes lidt mindre. Endnu ved et Par
Hundrede Atmosfærers Tryk gælder Loven
ganske godt for Brint og atmosfærisk Luft, men
bliver Trykket meget større, formindskes
Sammentrykkeligheden, og naar en Luftart ved fl.
Hundrede Atmosfærers Tryk faar en Tæthed,
der nærmer sig Vædskernes, bliver
Sammentrykkeligheden ikke større end for disse. Kan
Luftarten ved Tryk fortættes til Vædske, viser
der sig gerne en stærkere Sammentrykning,
end Loven kræver, noget før Mætningspunktet
er naaet.
K. S. K.

Boyne [bå^ín], Flod paa Irlands Østkyst,
udspringer i Grevskabet Kildare i Bog of Allen og
udmunder efter et Løb paa 113 km neden for
Drogheda i den irske Sø. En Sandbanke
hindrer større Skibe i at løbe ind, mindre gaar
op ad Floden indtil Navan (32 km fra
Mundingen). I Slaget ved B., 11. Juli 1690, som
stod 4 km V. f. Drogheda, besejredes Jakob II
af Vilhelm III.
G. Ht.

Boyneburg [↱bå^ynəburk] (Bemelberg),
Konrad (Kurt) von, Landsknægtanfører
under Karl V, d. 1567, tjente først under Ulrik
af Württemberg og Sickingen og befalede
senere under Frundsberg en Fane Landsknægte i
Slaget ved Pavia 1525. Da Frundsberg ved det
ny Udbrud af Krigen førte en Landsknægthær
til Italien, var B. hans Næstkommanderende, og
han blev Øverstbefalende, da Frundsberg blev
syg (Marts 1527); det var ham, der overtog
Kommandoen, da Connétable’n af Bourbon faldt
paa Roms Mure (6. Maj), og indtog den hellige
Stad. Han deltog ogsaa senere med Ære i
næsten alle Kejser Karl V’s Krige, indtil han
sidste Gang kæmpede med i Slaget ved
St-Quentin 1557. Til Tak for hans Fortjenester

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:53 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/3/0851.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free