- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
67

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brokfugle. (Charadriidæ) med ret korte, kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell. manglende Bagtaa - Brokkenhuus, dansk Slægt, se Brockenhuus. - Brokkniv (Herniotoni), en alm. krummet med Endeknop forsynet Kniv, benyttet ved Operationen for indeklemt Brok (Herniotomi) - Brok og Sindre, nordisk Mytologi; to Dværge, der smedede Asernes Klenodier. - Brokorn var tidligere Navnet paa en Afgift i Korn, bestemt til Anlæg ell. Vedligeholdelse af Broer - Broksnider, en Art Specialister, der i tidligere Tid, uden at være Læger, havde lagt sig efter at »helbrede« for Brokskade - Broksæk, se Brok. - Brokurt, se Brudurt. - Brolæggerjomfru, se Brolægning. - Brolægning er en Vejbefæstelse, som udføres med større ell. mindre Blokke af Sten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Marts, færdes i den første Tid efter
Ankomsten flokkevis, men yngler spredt Æggene
anbringes mellem Lyng ell. lav Plantevækst i en
Fordybning i Jorden uden synderligt
Redemateriale, 4 i Tal, er pæreformede, smukt gullige
ell. grønlige med mørke Pletter.
Gennemsnitslængden er 51 mm, Bredden 34 mm. B.’s
Stemme er dels en sørgmodigt lydende, dyb
Fløjtetone, dels en ejendommelig Jodlen, som
genfindes hos adskillige andre Vadefugle. Føden er
mest Insekter, Larver, Orme, Snegle, til Dels
ogsaa Bær. Efter Yngletiden flokkes B.,
opholder sig paa Brakmarker (heraf Navnet) ell. ved
Stranden, søger da gerne Selskab med andre
Fugle som Stære, Viber og mindre Vadefugle;
ofte ses en enkelt B. sammen med en Flok smaa
Vadere. I Septbr-Oktbr trækker de fleste bort,
men adskillige overvintrer, især i Jyllands
vestlige Egne. Kødet af B., som af dens Slægtninge,
er meget velsmagende, og overalt, hvor den
findes i større Tal, drives der ivrig Jagt
paa den.

Strandbrokfuglen (Sølvbrokfugl,
Strandhjejle, norsk: Kystbrokfugl,
Strandlo) (Charadrius squatarola) ligner i
Størrelse og Bygning B., er lidt kraftigere end
denne, som den i øvrigt adskiller sig fra, ved
at dens Farve er hvidgraa, hvor B. er gullig,
ved at have en rudimentær Bagtaa, og ved at
Axillarfjerene er sorte, et ogsaa i Flugten let
kendeligt Skelnemærke. De unge Fugle og de gl.
i Vinterdragt ligner ret stærkt foregaaende
Art i de tilsvarende Dragter. Strandbrokfuglen
yngler i de nordligste Dele af Rusland, Sibirien
og Nordamerika, ligner i Livsforhold meget B.,
yngler som denne i øde Lavlandsegne, og dens
Æg er lidet forsk. fra B.’s, maaske lidt større.
Vinteren tilbringer Strandbrokfuglen i Afrika,
de sydlige Dele af Asien og Sydamerika. Ved
Danmarks og Norges Kyster findes nogle
Sommeren igennem, men særlig i stor Mængde paa
Efteraarstrækket, hvor de første viser sig hen i
Aug., medens enkelte bliver til ind i Oktbr; den
findes paa denne Tid ofte i Selskab med andre
Arter, kendes paa lang Afstand ved dens
kraftige af 2 Toner bestaaende Skrig.

Pomeransfugl (norsk ogsaa: Boltite,
Rundfugl, Pehrlo) (Ch. morinellus L.)
regnes undertiden til en anden Slægt, men staar
i hvert Tilfælde B. meget nær, ligner dem i
Ydre og Levevis men er betydelig mindre, idet
Kroppen næppe er større end Solsortens.
Farven hos de gl. Fugle er særdeles livlig, forsk.
hos de 2 Køn, idet Hunnen er kendelig større
og smukkere farvet end Hannen. Hos Hunnen
er Oversiden graabrun ligesom Brystet; en hvid
Tværstribe afgrænser dette fra et smukt
kastaniebrunt, bagtil mørkere Parti, medens den
bageste Del af Undersiden er hvid ligesom
Strube, Kinder og en Stribe over Øjet; Fødderne er
gule, Næbbet sortbrunt. Hos Hannen er
Farverne mere udviskede; de unge Fugle er mere
ensfarvet graabrune, lysere paa Undersiden.
Pomeransfuglen yngler i Europas og Asiens
nordlige Egne, i de skotske Højfjelde og paa
enkelte Fjeldstrækninger i Mellemeuropa. I
Norge yngler den paa Fjeldhederne over den
største Del af Landet, baade paa de sydligere
Højfjelde og op i Finmarken. I Danmark er
den kun Trækfugl, der særlig viser sig om
Foraaret; i store Skarer findes den da henimod
Midten af Maj paa Jyllands Hedestrækninger
og tilgrænsende dyrkede Egne, medens den paa
Øerne kun er truffet enkeltvis. Paa
Efteraarstrækket findes den kun sparsomt her i Landet.
En Del skydes hvert Foraar, da den danske
Jagtlov først sætter dens Fredningstid fra 15.
Maj. Kødet regnes bl. det mest velsmagende,
der findes. Pomeransfuglen er en selskabelig
Fugl, der uden for Yngletiden altid færdes i
Flokke; naar den ikke jages, er den yderst
tillidsfuld, ligesom den næsten ikke lader sig
drive bort fra Reden. Æggenes Tal er i
Modsætning til dens Slægtninges kun 3; i Form og
Farve ligner de Vibeæg.
O. H.

Brokkenhuus, dansk Slægt, se Brockenhuus.

Brokkniv (Herniotom), en alm. krummet med
Endeknop forsynet Kniv, benyttet ved
Operationen for indeklemt Brok (Herniotomi) til at
udvide Brokringen.
E. A. T.

Brok og Sindre, nordisk Mytologi; to
Dværge, der smedede Asernes Klenodier.
A. O.

Brokorn var tidligere Navnet paa en Afgift
i Korn, bestemt til Anlæg ell. Vedligeholdelse af
Broer paa de offentlige Veje. Nogen alm.
Forskrift om Udredelse af B. var ikke givet, men
Forholdet var ordnet ved særlige
Bestemmelser for de enkelte Broer. Oftest var Retten til
at oppebære B. overladt Private i Henhold til
et personligt ell. reelt Privilegium, mod at de
til Gengæld paatog sig at sørge for Broens
Anlæg og Vedligeholdelse. Afgiften androg i Alm.
en Skæppe Korn af hver Ejendom og udrededes
af alle Bønder, der holdt Hest og Vogn. Det
Omraade, inden for hvilket Afgiften skulde
svares, kunde være større ell. mindre, et ell. fl.
Herreder ell. nogle Sogne. Nu er Retten til at
oppebære B. alle Vegne bortfaldet iflg. L. 29.
Decbr 1857, idet den, hvor Privilegiet ikke er
udløbet af sig selv, er blevet indløst af
Kommunerne, til hvem de Afgiftspligtige igen i
mange Tilfælde har maattet udrede en
Afløsningssum. — Retten til at oppebære B. ell. til
at opkræve Bropenge af dem, der passerede en
Bro (ogsaa Retten hertil kunde være
overdraget til Private mod Overtagelse af
Vedligeholdelsespligt), var tidligere undertiden ansat til
Hartkorn, det saakaldte Brohartkorn, og
derved gjort til Skatteobjekt. Heller ikke dette
Forhold kendes nu mere.
P. J. J.

Broksnider, en Art Specialister, der i
tidligere Tid, uden at være Læger, havde lagt sig
efter at »helbrede« for Brokskade. De rejste om
fra By til By, fra Marked til Marked ligesom
Stensnidere og Okulister og foretog deres
Operationer, der for største Delen i sin Tid bestod
i en Bortskæring af hele Brokket med Scrotum.
(Pungen). Senere opfandt B. ogsaa mere
forstandige Metoder, som dog alle var farlige og
ikke førte til videre gode Resultater.
E. A. T.

Broksæk, se Brok.

Brokurt, se Brudurt.

Brolæggerjomfru, se Brolægning.

Brolægning er en Vejbefæstelse, som
udføres med større ell. mindre Blokke af Sten (ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free