Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bruun, Christopher Arndt, norsk Præst og Folkelærer, (1839- ) - Bruun, Constance, norsk Skuespillerinde, (1864-1894) - Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør, (1816-1891)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
genoptog han sine afbrudte Studier i Udlandet.
Efteraaret 1867 oprettede han i Sell,
Gudbrandsdalen, efter grundtvigiansk Forbillede en
Folkehøjskole, som 1871 flyttedes til Gaarden Fykse
i Gausdal, og som 1875—93 var paa B.’s egen
Gaard Vonheim i Follebu (Gausdal) som
nærmeste Nabo til Bjørnstjerne Bjørnson’s
Aulestad.
Liv og Lære er for B. eet. Gennem
Folkehøjskolen vilde han virkeliggøre sine Idealer: i
Tilknytning til Samtidens demokratiske
Bevægelse, paa en folkelig Kristentros Grund og med
Rod i den gl., særprægede nationale Kultur at
skabe et Slags norrøn Genfødelse i Folkets
Opdragelse og Levesæt med Bibelen og
Fædrelandets Historie som fornemste
Dannelsesmidler. B.’s pædagogiske Virksomhed blev af
national Bet. Programmet for den udviklede han
nærmere i sit Hovedværk: »Folkelige
Grundtanker« (1878), der vakte meget Røre og
fremkaldte en Række Modskrifter, besvaret af B. i
»Indlæg i Striden om Folkehøjskole-Sagen« (1879).
Sin puritansk-idealistiske Livsopfattelse med
stærke Krav til en personlig, karakterdannende
Kristendomstilegnelse forkyndte han ogsaa i
opsigtsvækkende Foredrag uden for sin Skole.
Særlig et af disse, »Om Kristensamfundets
Synder« (1881), hvori han i Kierkegaard’sk Aand
rettede et hvast og nærgaaende Angreb paa
Statskirkens Præster og deres embedsmæssige
Forkyndelse, fremkaldte en langvarig, bitter
Strid. For at have friere Slag under denne
grundlagde B. et eget lille Tidsskr., »For
frisindet Kristendom«, der udkom 1884—88.
Imidlertid havde B.’s Standpunkt nærmet sig det
statskirkelig-ortodokse. Han trak sig tilbage fra
Folkehøjskolen, og 1893 søgte han ind i det
præstelige Embedsværk, blev residerende
Kapellan til Johannes’ Menighed i Kria og har
siden 1898 været dens Sognepræst. Sammen
med Præsten Thv. Klaveness redigerede han
1894—1908 Maanedsskriftet »For Kirke og
Kultur«. Nærmest pinlig Opmærksomhed og alm.
Misbilligelse vakte B. ved sin politiske
Optræden 1905, da han i en (i Danmark trykt)
Brochure, henvendt »Til det norske Folk«, rettede
en skarp Anklage mod dette og dets ledende
Mænd for den i hint Aar gennemførte Politik
med Opløsningen af Foreningen med Sverige
som Maal; hans Afvisning og Kritik af denne
Politik var et sidste Udslag af hans
konservativt-doktrinære Skandinavisme. For sit i
senere Aar mere moderate kirkepolitiske
Standpunkt har han givet en Redegørelse i
Programskriftet »Fri Folkekirke« (1909). Med sin varmt
følende Nationalisme har B. altid været en
begejstret Forsvarsven og har ofte givet Udtryk
for denne Interesse, bl. a. i en indtrængende
Appel »Til Norges Lærere og Prester« (1914).
(Litt.: Ingv. Forfang, »C. B. 1839—1909.
Festskrift. Orkedalen« [1909]).
K. V. H.
Bruun, Constance, norsk Skuespillerinde,
f. i Stavanger 25. Aug. 1864, d. 15. Oktbr 1894.
Hun debuterede paa Christiania Teater 1882 og
var ansat der, indtil hun 1892 p. Gr. a. daarligt
Helbred fratraadte Scenen og samtidig blev gift
med Ingeniør Ihlen, den senere Statsraad. — C. B.
fandt i det moderne norske Drama de Opgaver,
som passede hendes intelligente og fornemme
Talent bedst. Roller som Karen Riis i »Det ny
System«, Svava i »En Handske«, Bolette i
»Fruen fra Havet« og Titelrollen i »Hedda
Gabler« hørte til hendes bedste.
E. S-n.
Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør,
f. 22. Juli 1816 i Aalborg, d. 21. Decbr 1891,
blev Student 1837, cand. theol. 1844. Paa
David’s Foranledning fik han 1. Juli 1845
Ansættelse som Assistent ved Viborg Straffeanstalt,
for hvilken han allerede 1850 blev Inspektør;
1853 gik han herfra over som Inspektør for
den nybyggede Horsens Straffeanstalt. Efter at
han i Udlandet havde studeret Cellestraffen,
blev det ham 1859 overdraget at lede det ny
Vridsløselille Cellefængsel, og 1861 forflyttedes
han hertil som Direktør og Inspektør. 1873
overtog han — med Bibeholdelse af sin Stilling som
Direktør for Vridsløselille — Posten som
Inspektør for Straffearbejdsanstalten for Kvinder
paa Christianshavn og forblev her indtil sin
Afskedigelse 31. Marts 1890. — B.’s Virksomhed
var dog ikke begrænset til Styrelsen af de
enkelte Straffeanstalter. 1858 blev han sagkyndigt
Medlem af den Kommission, der under Oberst
Tscherning’s Forsæde bragte Orden i
Straffeanstalternes slette økonomiske Forhold. 1859
blev B. efter David Overinspektør for
Danmarks Fængsler, fra 1861 med Titel af Chef for
Fængselskontoret. I denne Stilling virkede han
for større Disciplin og Orden i
Straffeanstalterne og indførte et nøjagtigere
Regnskabsvæsen. Det blev derhos hans Opgave efter
Straffeloven af 1866 at tage Beslutning om
Nedlæggelsen af de ældre Straffeanstalter, som
de mildere Straffe havde overflødiggjort, samt
om Fordelingen af Fangerne mellem de
bibeholdte Anstalter; og den af ham fastsatte
Ordning bestaar endnu i det væsentlige. Som
Tilsynshavende med de kommunale Fængsler gav
han Stødet til Indretningen af et stort Antal ny,
mere tidssvarende Arrester og udarbejdede 1871
en Oversigt over Landets Arresthuse, der endnu
er den eneste foreliggende. Den største Reform,
der skyldes B., er Indførelsen efter irsk
Mønster af det progressive System for
Strafarbejde i Fællesskab, der efter et af ham i alle
Enkeltheder udarbejdet Forslag sanktioneredes 13.
Febr 1873. For at forberede dette System udkom
1867 B.’s Hovedarbejde »Om Fuldbyrdelsen af
Strafarbejde i Fællesskab«, et Kampskrift imod
den da stigende Forkærlighed for Cellestraffen,
hvoraf B. kun var en betinget Tilhænger, men
tillige indeholdende Undersøgelser af betydelig
videnskabelig Værdi. B. indsaa imidlertid, at
Kampen mod Forbrydelse hverken af det ene
ell. af det andet System alene kan løses, og i
en Afh. fra 1881 »Om Aarsagerne til og
Midlerne mod Tilbagefaldet« viser han sig som en
moderne Kriminalist ved at opstille Delinger af
Forbryderne, der hver kræver særegne
Foranstaltninger, og paaviser Nødvendigheden af
Tvangsopdragelsesanstalter for Børn. For
Fængselsselskabernes Bet. havde B. aabent Øje; han
forskaffede dem Statstilskud samt bidrog til
Oprettelsen af lokale Fængselsselskaber til
Støtte ikke blot for de fra Straffeanstalterne, men
ogsaa fra Arresterne løsladte Fanger. B. var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
