- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
329

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spidsbuen gjordes saa eneherskende, at man
populært kalder Gotikken Spidsbuestil. Det er
dog ikke dens Forekomst i Vinduer og
Prydværk, der er det afgørende got. Kriterium, men
dens
Anvendelse i
Hvælvingssystemet.
Da en
Spidsbue bestaar
af to
Cirkelsegmenter,
tillader den
at give Buer
med forsk.
Spændvidde
samme Højde,
og medens
regelret
rundbuede
Krydshvælv altid
er bundne til
den
kvadratiske
Grundplan, formaar
Gotikken at
forme
rektangulære
Hvælvingsfag, saa
at Midtskibets
og Sideskibenes
Fagdeling nu kan
følges
(gennemgaaende
got. Travée).
Samtidig
fuldkommengøres
Hvælvingsteknikken ved mere og mere at lade de
4 Kapper hvile paa Diagonalribberne, og disse
føres ned paa Væggene, saa at deres Profiler
efterhaanden fortsættes længere og længere
nedad og til sidst opløser Arkadepillerne, der
i fr. Unggotik endnu er runde og uden stærk
Leddeling, i et profileret Pillebundt. Og var de
spinkle Vægpiller trods Ribbehvælvenes Lethed
ikke tilstrækkelige for de store Højder,
støttedes de udefra med Stræbeværk, dels
Stræbepiller, dels Stræbebuer (Contrefort og
Arc-boutant), af hvilke de sidste byggedes, naar det
gjaldt at støtte en af lavere Sideskibe omgivet
Højkirke. Ved at samle Trykket i disse
vertikale Led blev man i Stand til at aflaste
Væggene, hvis Flader næsten helt forsvinder til
Fordel for de store Vinduer med Glasmalerier,
hvis Stel dannes af spinkelt Stavværk, der er
sammenvokset af Overgangstidens to- og
trekoblede Vinduesgrupper. Medens de horisontale
Led, der endnu i Unggotikken markeres
kraftigt, mere og mere bortelimineres, kommer de
høje Bygninger, hvis Hvælvingshøjde kan naa
indtil 40 m, til at virke dobbelt slanke og
himmelstræbende, fordi Ligevægten er ofret til
Fordel for de vertikale Linier. De got. Tage er
altid stejle, og højt knejser Taarnene, i Reglen
to vestlige Facadetaarne, med deres dekorative
Spir, der dog sjældent er fuldførte i den opr.
Stilnuance. Desuden afsluttes Stræbepillerne
med talrige Smaaspir, Fialer, som bryder
Gesimsernes Horisontalisme, og som ogsaa kroner de
Spidsgavle, Wimperger, der rejser sig over
Portaler o. a. Spidsbuer. Snart breder
Vinduesværket med dets Stave og dets Cirkelslag
(Trepas, Firpas) sig over de resterende, nøgne
Murflader. Stilens egne Arkitekturmotiver kommer
til at spille en mægtig Rolle i Gotikkens
Dekoration, Kapitælerne, der i Unggotikkens Tid
endnu beholdt den korinthiske Bægerform,
skrumper efterhaanden ind til blotte Ringe om
Ribbeprofilerne. Planteornamentikken, som til
en Begyndelse var elegant sentromansk med
Paavirkning af antikke Motiver, bliver i Løbet
af 13. Aarh. til enkelte Skud ell. Blade, ofte af
naturalistisk Art og stærkt indskaarne Former
som Vin, Eg og Ahorn, der kunde virke fra de
store Højder. Slige Enkeltblade lægges ind i
Portalprofilernes Hulled og sættes som krybende
Kantblade, Krabber, paa Wimperger, Fialer og
Stræbebuer. Og hertil kommer endnu talrige
Figurer, hellige Mænd og Kvinder, der smykker
Portaler og Facader. I al sin ornamentale
Rigdom, der dog samles i en fast, energisk Helhed,
minder en got. Katedral om et kosteligt
Helgenskrin, og selve Helgenskrinene efterligner i det
smaa Arkitekturens Led, raffineret elegant,
næsten rokokoagtig fr. i sit Væsen.

Den fr. Unggotik var samtidig med de andre
Landes Overgangsstil; det 13. Aarh.’s fr.
Højgotik bredte sig over store Dele af Europa. Ikke
mindst i Tyskland er den ældste, helt
gennemførte Gotik udpræget fr., og først efter 1300
udvikledes der overalt en Sengotik, som
herskede i Nordeuropa til omtr. Aar 1500. Overalt,
ogsaa i selve Frankrig, virker borgerlige
Strømninger til at ompræge Højgotikken. De hænger
sammen med Trediestands stedse voksende
Magt, fremmes af de ny demokratiske
Tiggermunkeordener, der netop tager Sigte paa
Bybefolkningen, og simplificerer det indviklede
Katedralsystem. Taarnene reduceres til et

illustration placeholder
Fig. 17. Plan af gotisk Domkirke

(Amiens).


illustration placeholder
Fig. 18. Snit af gotisk Domkirke (Reims).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free