Print (PDF) - On this page / på denna sida - Bytte i jur. Forstand, Retshandel, hvorved to Personer overdrager Ejendomsretten over Løsøregenstande til hinanden - Bytte, se Krigsbytte. - Bytteværdi, se Værdi. - Bytting (norsk), d. s. s. Skifting. - Bützow, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - Byvedtægt, se Landsbyvedtægt. - Byzans (Byzantion, senere Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det sydlige Indløb til Bosporos - Byzantinere, se byzantinsk Litteratur. - Byzantinisme, Betegnelse for et System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til hinanden - byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
<chapter name="Bytte, i jur. Forstand"> Bytte i jur. Forstand er den Retshandel, hvorved en Person overdrager Ejendomsretten over en Løsøregenstand til en anden, mod at denne anden til Gengæld overdrager Ejendomsretten over en anden Løsøregenstand til førstnævnte. (Er Genstanden fast Ejendom, kaldes Retshandelen Mageskifte). B. er, som vel bekendt, paa flere primitive Samfundsstadier, den principale Omsætnings Retshandel, men træder i Baggrunden, saa snart Penge- og Kreditvæsenet naar en vis Udvikling. B. følger i dansk og norsk Ret ganske Reglerne for Køb og Salg, med den selvfølgelige Forskel, at de særlige Regler, der knytter sig til Penge- og Pengerepræsentativer (først og fremmest den Regel, at enhver, der i god Tro ad Omsætningsvejen erhverver Saadanne, bliver Ejer deraf, selv om den, han faar dem fra, var uberettiget til at disponere over dem) ikke her finder Anvendelse. - Et B. kan fuldbyrdes ved Tingenes Overlevering uden Iagttagelse af særlige Former og uden forudgaaende Kontrakt. E. T.</chapter> <chapter name="Bytte, se Krigsbytte"> Bytte, se Krigsbytte.</chapter> <chapter name="Bytteværdi"> Bytteværdi, se Værdi.</chapter> <chapter name="Bytting"> Bytting (norsk), d. s. s. Skifting.</chapter> <chapter name="Bützow"> Bützow ['by.tso.], By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin ved Warnows og Nebels Forening, Knudepunkt paa Jernbanen Liibeck- Strassburg, har et gl. Slot, der tidligere var Biskopperne af Schwerins Residens, et smukt Raadhus og (1910) 5837 Indb., der driver Handel og nogen Industri; Dampskibsforbindelse med Rostock. I Nærheden Straffeanstalten Dreibergen. 1760 oprettede Hertug Frederik et Univ. i B., der dog allerede 1789 ophævedes. G. Ht.</chapter> <chapter name="Byvedtægt"> Byvedtægt, se Landsbyvedtægt.</chapter> <chapter name="Byzans"> Byzans [-'sans] (Byzantion, senere Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det sydlige Indløb til Bosporos, anlagt fra Megara omtr. 660 f. Kr. Dens gunstige Beliggenhed bragte den store Rigdomme. Imidlertid blev den ved Persernes Fremtrængen afhængig af disse, men under Perserkrigene blev den erobret af Grækerne under Pausanias (478) og kom kort efter ind under det atheniske Forbund. Under den peloponnesiske Krig faldt B. fra Athen (411), og i de flg. Aar var Byen Genstand for adskillige Kampe; ved Fredsslutningen kom den under Sparta, Men da Athen dannede sit andet Søforbund, sluttede B. sig ogsaa dertil (378), men deltog 357 i Opstanden mod Athen og søgte en Tid Støtte hos Kong Filip af Makedonien. Da denne imidlertid ønskede at udbredte sit Herredømme over Thrakien og Bosporos, værgede B. med stor Tapperhed sin Uafhængighed mod ham, og Filip's Belejring af Byen slog fejl (340). Ogsaa senere forstod B. under Nabostaternes indbyrdes Kampe at holde sig uafhængig, og Indbyggerne tjente fremdeles store Rigdomme. Ogsaa under Romerherredømmet bevarede B. en privilegeret Stilling, men Septimius Severus straflede den haardt, fordi den havde taget Parti for hans Modkejser Pescennius Niger (196). Konstantin den Store gjorde den 328 til Romerrigets Hovedstad under Navnet Konstantinopel. H. H. R.</chapter> <chapter name="Byzantinere"> Byzantinere [-san-], se byzantinsk Litteratur.</chapter> <chapter name="Byzantinisme"> Byzantinisme [-san-], Betegnelse for et System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til hinanden, saaledes at Staten er Kirkens gavmilde Beskytter, dens Forsvarer mod andre Kirkesamfund, men end mere dens Herre, der gør sin Indflydelse gældende, ogsaa i dogmatiske Trosspørgsmaal, og betragter Kirkens Tjenere som Statsfunktionærer. Navnet har det faaet (jfr Gallikanisme, Josefinisme, Cæsareopapisme) fra det østromerske Rige, i hvilket dette System udviklede sig lige fra første Færd og fik sine typiske Repræsentanter i Theodosius II og Justinian. - B. bruges ogsaa i Bet. af byzantinsk Væsen, overdreven Luksus og deraf flg. sædeligt Forfald og aandelig Slappelse; endvidere om et minutiøst udformet Hof-Ceremonivæsen med Tilbehør af uværdig Smigren og Kryben for de Store. L. M.</chapter> <chapter name="byzantinske Mønter"> byzantinske [-san-] Mønter er en Fællesbetegnelse for de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige, fra 395 til Rigets Undergang 1453. De prægedes mest i Guld og Kobber, sjældnere i Sølv. Navnlig Guldmønten (Solidus) fik en vid Udbredelse over store Dele af Orienten og Europa (ikke sjælden er de fundne i Norden, mest de ældre), bl. a. fordi den i store Dele af den europ. Middelalder
Fig. 1. Kobbermønt; Justinian (Ravenna 560).</img> var den eneste, og blev Forbillede baade for islamitisk og vesteuropæisk Udprægning. Mønttyperne skiftede gennem de mere end 1000 Aar ikke lidt. I den ældste Tid adskilte de sig ikke kendeligt fra de vestromerske og havde ligesom disse lat. Indskrift; efterhaanden fik de et eget Præg, med Vægt paa en vis Sirlighed og dekorativ Udstyrelse, fra 8. Aarh. med gr. Indskrift. Efterhaanden stivner Typerne til
Fig. 2. Solidus; Justinian.</img> konventionelle Former. I St f. de ældre Mønters mytologiske Figurer træder enten staaende Personifikationer, Sejren, Berømmelsen, ell. kristelige Billeder og Symboler: Kristi Monogram, Kristus, Madonna, Kors paa Fodstykke. Paa Forsiden sædvanlig Kejserens Billede, ikke sjælden sammen med Tronfølgeren. Som Tiden gik, blev den kunstneriske Værd stedse ringere, Portrætterne stereotype, uden Tilstræbelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
