Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bytte i jur. Forstand, Retshandel, hvorved to Personer overdrager Ejendomsretten over Løsøregenstande til hinanden - Bytte, se Krigsbytte. - Bytteværdi, se Værdi. - Bytting (norsk), d. s. s. Skifting. - Bützow, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin - Byvedtægt, se Landsbyvedtægt. - Byzans (Byzantion, senere Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det sydlige Indløb til Bosporos - Byzantinere, se byzantinsk Litteratur. - Byzantinisme, Betegnelse for et System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til hinanden - byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bytte i jur. Forstand er den Retshandel,
hvorved en Person overdrager Ejendomsretten
over en Løsøregenstand til en anden, mod at
denne anden til Gengæld overdrager
Ejendomsretten over en anden Løsøregenstand til
førstnævnte. (Er Genstanden fast Ejendom, kaldes
Retshandelen Mageskifte). B. er, som vel
bekendt, paa flere primitive Samfundsstadier,
den principale Omsætnings Retshandel, men
træder i Baggrunden, saa snart Penge- og
Kreditvæsenet naar en vis Udvikling. B. følger i
dansk og norsk Ret ganske Reglerne for Køb
og Salg, med den selvfølgelige Forskel, at de
særlige Regler, der knytter sig til Penge- og
Pengerepræsentativer (først og fremmest den
Regel, at enhver, der i god Tro ad
Omsætningsvejen erhverver saadanne, bliver Ejer deraf,
selv om den, han faar dem fra, var uberettiget
til at disponere over dem) ikke her finder
Anvendelse. — Et B. kan fuldbyrdes ved Tingenes
Overlevering uden Iagttagelse af særlige Former
og uden forudgaaende Kontrakt.
E. T.
Bytte, se Krigsbytte.
Bytteværdi, se Værdi.
Bytting (norsk), d. s. s. Skifting.
Bützow [↱by.tso.], By i Storhertugdømmet
Mecklenburg-Schwerin ved Warnows og Nebels
Forening, Knudepunkt paa Jernbanen
Lübeck—Strassburg, har et gl. Slot, der tidligere var
Biskopperne af Schwerins Residens, et smukt
Raadhus og (1910) 5837 Indb., der driver
Handel og nogen Industri; Dampskibsforbindelse
med Rostock. I Nærheden Straffeanstalten
Dreibergen. 1760 oprettede Hertug Frederik et
Univ. i B., der dog allerede 1789 ophævedes.
G. Ht.
Byvedtægt, se Landsbyvedtægt.
Byzans [-↱sans] (Byzantion, senere
Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det
sydlige Indløb til Bosporos, anlagt fra Megara
omtr. 660 f. Kr. Dens gunstige Beliggenhed
bragte den store Rigdomme. Imidlertid blev
den ved Persernes Fremtrængen afhængig af
disse, men under Perserkrigene blev den
erobret af Grækerne under Pausanias (478) og kom
kort efter ind under det atheniske Forbund.
Under den peloponnesiske Krig faldt B. fra
Athen (411), og i de flg. Aar var Byen
Genstand for adskillige Kampe; ved Fredsslutningen
kom den under Sparta. Men da Athen dannede
sit andet Søforbund, sluttede B. sig ogsaa dertil
(378), men deltog 357 i Opstanden mod Athen
og søgte en Tid Støtte hos Kong Filip af
Makedonien. Da denne imidlertid ønskede at
udbredte sit Herredømme over Thrakien og
Bosporos, værgede B. med stor Tapperhed sin
Uafhængighed mod ham, og Filip’s Belejring af
Byen slog fejl (340). Ogsaa senere forstod B.
under Nabostaternes indbyrdes Kampe at holde
sig uafhængig, og Indbyggerne tjente fremdeles
store Rigdomme. Ogsaa under Romerherredømmet
bevarede B. en privilegeret Stilling, men
Septimius Severus straffede den haardt, fordi
den havde taget Parti for hans Modkejser
Pescennius Niger (196). Konstantin den Store
gjorde den 328 til Romerrigets Hovedstad under
Navnet Konstantinopel.
H. H. R.
Byzantinere [-san-], se byzantinsk Litteratur.
Byzantinisme [-san-], Betegnelse for et
System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til
hinanden, saaledes at Staten er Kirkens
gavmilde Beskytter, dens Forsvarer mod andre
Kirkesamfund, men end mere dens Herre, der
gør sin Indflydelse gældende, ogsaa i dogmatiske
Trosspørgsmaal, og betragter Kirkens Tjenere
som Statsfunktionærer. Navnet har det faaet
(jfr Gallikanisme, Josefinisme,
Cæsareopapisme) fra det østromerske Rige, i
hvilket dette System udviklede sig lige fra
første Færd og fik sine typiske Repræsentanter i
Theodosius II og Justinian. — B. bruges ogsaa
i Bet. af byzantinsk Væsen, overdreven Luksus
og deraf flg. sædeligt Forfald og aandelig
Slappelse; endvidere om et minutiøst udformet
Hof-Ceremonivæsen med Tilbehør af uværdig
Smigren og Kryben for de Store.
L. M.
byzantinske [-san-] Mønter er en
Fællesbetegnelse for de Mønter, som prægedes i det
østromerske, byzantinske Kejserrige, fra 395 til
Rigets Undergang 1453. De prægedes mest i
Guld og Kobber, sjældnere i Sølv. Navnlig
Guldmønten (Solidus) fik en vid Udbredelse over
store Dele af Orienten og Europa (ikke sjælden
er de fundne i Norden, mest de ældre), bl. a.
fordi den i store Dele af den europ. Middelalder
var den eneste, og blev Forbillede baade
for islamitisk og vesteuropæisk Udprægning.
Mønttyperne skiftede gennem de mere end 1000
Aar ikke lidt. I den ældste Tid adskilte de sig
ikke kendeligt fra de vestromerske og havde
ligesom disse lat. Indskrift; efterhaanden fik de
et eget Præg, med Vægt paa en vis Sirlighed
og dekorativ Udstyrelse, fra 8. Aarh. med gr.
Indskrift. Efterhaanden stivner Typerne til
konventionelle Former. I St f. de ældre Mønters
mytologiske Figurer træder enten staaende
Personifikationer, Sejren, Berømmelsen, ell.
kristelige Billeder og Symboler: Kristi Monogram,
Kristus, Madonna, Kors paa Fodstykke. Paa
Forsiden sædvanlig Kejserens Billede, ikke
sjælden sammen med Tronfølgeren. Som Tiden gik,
blev den kunstneriske Værd stedse ringere,
Portrætterne stereotype, uden Tilstræbelse af
 |
| Fig. 1. Kobbermønt; Justinian (Ravenna 560). |
|
| Fig. 2. Solidus; Justinian. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
