Print (PDF) - On this page / på denna sida - byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453) - byzantinske Rige (østromerske Rige, græske Kejserdømme)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- 365 -
byzantinske Rige
sonlig Lighed, og Præget fladt. En blot
Værdiangivelse kan træde i St f. Billedfremstilling.
Stundom findes dog versificerede, længere
Indskrifter (en lille Kobbermønt fra 10. Aarh.:
»Den, som yder den Fattige, Taaner til Gud«,
altsaa Opfordring til at bruge Mønten til Almisse
Fig. 3. Gonstantinus VII Porfyrogennetos og hans Søn
Romanus (945-59). Solidus. (De 2 Kejsere - Kristus
med Evangeliet og Omskrift: f INS XPS REX REG-
NANTIVM: Jesus Christus, Kongernes Konge.)
- Romanus IV Diogenes [?, 1067-71]; Adv.:
- Guds Moder; Rev.: Kejseren i rig Dragt med
Korsstav og Kugle med Dobbeltkors, samt
Indskrift: »Guds Moder, Jomfru, du meget priste;
den, som sætter sit Haab til dig, vinder alt«).
Sproget er ofte blandet og ikke sjælden med Fejl.
Fl*. 4. Romanus IV Diogenes (?) 1067-71. Jomfru
Maria - Kejserbillede: Indskrift: /Juyfrtre 001 no),vutv£
ot,1 fønwe iiiii’ru xuTOjnV’a/’: Jomfru, du priste, hvo
haaber til dig, vinder alt.
Møntstederne angives ofte (i afkortet Form).
Foruden Konstantinopel var det en Række
andre Byer i Orienten, Alexandreia, Antiocheia
(efter Jordskælv 528 genopbygge! som
Theu-pclis); fremdeles Nikomedeia, Thessalonike; i
Italien fra den Tid, dette Land hørte til Kejser -
Fig. 5. Guldbulla (knap 3/4); Constantinus XI
Palæo-logos (1448-53). Adv.: Kejseren, Rev.: Kristus foran
sin Trone, velsignende med h. Haand, i v. Evangeliet.
riget, Rom, Ravenna, Mediolanum (Milano), i
Afrika det rom. Karthago. Til de egl. b. M.
slutter sig dels Rækker fra det lat. Kejserrige
(1204-61), dels fra de løsrevne Riger, Nikeia,
Epeiros, Thessalonika, Trapezant, og endelig fra
Tiden nærmest efter Konstantinopels Fald fra
den første osmanniske Herskertid,
Guldmønternes Lødighed var ikke konstant.
Opr. regnedes efter »Konstantin’s Møntfod« 72
paa et rom. Pund (Vægt altsaa c. 4,ss gr), til
Tider betegnet paa Mønten ved O B (antagelig
= obryziacus, af fint Guld). - Kobbermønterne
mærkedes med Værditegn, Prægested og
Re-geringsaar; de samledes tit i »Punge« (follis),
saaledes at »en Pung« blev en Regneenhed.
Fra den sidste Kejser, Konstantin XI
Palæ-ologos, der ikke blev kronet, haves ingen
Mønter. Som en Art Afslutning paa hele Rækken
af b. M. tjener en »gylden Bulle«, et Segl af
Møntkarakter, vist her som Fig. 5. Forside:
Kejserens Rillede med gr. Indskrift: Konstantinos
Palæologos i Kristus Kejser - paa modsat Side:
Kristus foran sin Trone, velsignende og med
Evangeliet. (L i 11.: d e S a u l c y, Essai de
classification des suites monétaires Byzantines
[Metz 1836]; S a b a t i e r, Description des
mon-naies Byzantines [Paris 1862]). H. A. K.
byzantinske [-san-] Rige (østromerske
Rige, græske Kejserdømme), det ene
af de to Riger, hvori Theodosius den Store 395
e. Kr. delte det rom. Verdensrige, omfattende
alle Romernes Prov. i Asien, i Afrika Ægypten
og Kyrenaika, i Europa Prov. Thrakien, Møsien,
Dacien, Makedonien og Achaia; Illyrien var delt
mellem det øst- og vestromerske Rige.
Romerrigets østlige Halfdel, med den nylig anlagte
Hovedstad Konstantinopel, gjaldt for den rigeste
og mest sikrede; ved Delingen tillagdes den
derfor den ældste af Theodosius’ to Sønner,
Arcadius, medens den yngre, Honorius, fik det
vestlige Rige med Rom til Hovedstad. Begge
var Børn ved Faderens Død og fik derfor
Formyndere, Honorius Vandalen Stilicho, Arcadius
Galleren Rufinus, og denne var den egl. Styrer,
medens Arcadius (395-408) kun.havde
Navnet. Da Rufinus allerede 395 blev dræbt af
Goten Gainas, fik først Eunukanføreren
Eutro-pius Magten, siden Gainas selv; 399 blev denne
dog f or trængt, og Arcadius regerede nu under
Indflydelse af sin rænkefulde Hustru, Eudoxia.
Han fulgtes af sin Søn, The o d o s i.u s TI (408
-50), under hvem en Krig med Persien 422
endte med en Deling af Armenien mellem de to
Riger, medens man tilkøbte sig Ro over for
Hunnerne ved at betale dem en aarlig Tribut;
hans Navn er knyttet til en Lovsamling, Codex
Theodosianus, der indeholdt alle de siden
Konstantin den Store udstedte Forordninger.
Efter hans Død udraabtes hans Søster
Pul-c h e r i a til Kejserinde, og hun ægtede den gi.,
dygtige Senator Marcianus, som efter sin
Hustrus Død (453) regerede ene til 457. Hans
Efterfølger, L e o I (457-74), led et blodigt
Nederlag over for Vandalerne, som plyndrede
Middelhavets Kyster; hans Svigersøn, Z e n o
Isaurieren (474-91), maatte kæmpe om
Magten med sin Svigermoder, Verina, o. a. Ved.
at ægte Zeno’s Enke, Ariadne, blev A n-a
stå-si o s I Kejser (491-518); han fulgtes af en gi
Kriger, Bondesønnen Justinus I (518-27),
der, selv barnløs, adopterede sin Brodersøn
Ju-stinian og to,g ham til Medregenit.
Under J u s t i n i a n I (527-65) fik Riget en
glimrende Tid. Mod de fra N. fremtrængende
slaviske Folk, der nu afløste Germanerne som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
