Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bøffel (Bubalus) en Afdeling af Okseslægten (Bos), mest karakteriseret ved deres store, kantede Horn - Bøffelhud, se Huder. - Bøffellæder kaldes i Handelen al Slags tyndt udspaltet Læder, der anvendes til Møbelbetræk - Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
opadrettede Horn og hvide Pletter ved Øjet, paa
Underkæben, Læben, Struben og over Hovene;
den danner en Overgang til den mindste af alle
Arterne Anoa’en (B. depressicornis) paa
Celebes; denne er lettere, mere antilopeartet
bygget; Hornene korte, prismatiske, rettede lige
opad og bagud i Plan med Panden; Haarlaget
er sort ell. brunligt med lgn. hvide Pletter som
hos Mindoro-B.
R. Hg.
Bøffelhud, se Huder.
Bøffellæder kaldes i Handelen al Slags tyndt
udspaltet Læder, der anvendes til Møbelbetræk,
uanset om det er fremstillet af Bøffel- ell.
Oksehud.
K. M.
Bøg (Fagus L.), Slægt af Skaalfrugtfam.,
Træer med tosidet Bladstilling og affaldende
Akselblade, særkønnede, enbo Blomster,
Hanblomsterne i hængende, kugleformede Rakler,
Hunblomsterne 2 i hver Skaal. Af de 10 Arter,
som Slægten omfatter, forekommer kun 1
vildtvoksende i Europa, nemlig Alm. B. (Fagus
sylvatica L.). Frugten (Bog) er en enrummet
Nød med skarp, trekantet Form og falder ud af
Skaalen, idet denne aabner sig med 4 Flige
(Fig. 1); paa Skaalens Overflade sidder talrige
Blødpigge. Bladene er ægformet-elliptiske,
spidse, om Foraaret stærkt randhaarede, senere
kun paa Nerverne svagt silkehaarede, lidt
bølget-tandede samt fjernervede, i Beg. lyse, men
snart kraftig mørkegrønne. Aarsskuddet
udvikler sig i meget kort Tid til fuld Længde; det
har forneden nogle faa korte Stængelstykker,
derover et større Antal omtr. lige lange; det er
slankt og har ofte, især ved kraftig Vækst, en
tydelig Afbøjning for hver Knop; efterhaanden
udjævnes dog disse Bugter, saa en 3—4aarig
Gren kan være blevet aldeles ret; Sommerskud
er temmelig hyppige. De unge Grene er blankt
grønlig-brune, senere lyst graa; Grenvinklen
er temmelig spids (ca. 45°), men efterhaanden
bøjer Grenene sig ud, lagformet over
hverandre, hvorved Kronen faar sin hvælvede Form.
Løvtagets store Tæthed skyldes især de mange
Dværggrene, som udvikles paa Aarsskuddenes
nedre Del, og som i 15—20 Aar oftest kun naar
nogle faa cm Længde. Stammen kan være
aldeles ret og have et næsten helt kredsrundt
Tværsnit saa højt op, som den er grenfri; den kan
især under gode Livsvilkaar være meget
jævnfør, søjleagtig. Roden er i de allerførste Aar
Pælerod, senere bliver Siderødderne aldeles
overvejende; paa god, skør Jord gaar de 1 m
ell. mere ned, men under uheldige Forhold kan
de alle ligge i de øverste 1—2 dm. Barken paa
Stammen er lyst graa, især i Strandskove blank,
ellers ofte svagt dækket af Laver; den holder
sig i Reglen glat og temmelig tynd; kun under
daarlige Forhold bliver den tyk og lidt
opspringende paa langs. B.’s Ved er gullig hvidt, men
antager let en rødlig Farve; i gl. Træer er der
ofte en mørk, uregelmæssig Kerne, dannet af
Humusstoffer, som siver ned fra Grensaar;
Vægtfylden er stor, ca. 0,70, Veddet er tæt, temmelig
fint, haardt, sejgt og oftest let spalteligt; dog kan
denne Egenskab svinge stærkt, endog inden for
samme Skov; Karrene er smaa og jævnt spredte
i Aarringen, om der end er færrest i den
yderste og derfor tættere, mørkere Del; af de mange
Marvstraaler er nogle overordentlig store,
indtil 20 Rk. Celler i samme vandrette Plan; ogsaa
i det lodrette Plan kan de have en betydelig
Udstrækning, de viser sig paa radiale Snit som
»Spejl«; Marvstraalernes Forbindelse med
Barken viser sig, naar man skiller denne fra
Veddet; der fremkommer da paa baade Bark og
Ved smaa, skarpt kileformede Fordybninger og
Fremspring. Marvrøret er i de unge Skud
uregelmæssig trekantet, senere stærkt
sammentrykt.
B. blomstrer samtidig med Løvspringet, som
i Danmark oftest finder Sted i Beg. af Maj; kort
efter falder de langstilkede Hanrakler af og kan
sammen med Knopskællene næsten helt dække
Jorden under Træerne; Frugten modnes i Oktbr.
og falder ned omtr. samtidig med Løvet i
Oktbr.—Novbr. Frøene spirer næste Foraar, og de
store, kødede, nyreformede Kimblade, som har
ligget stærkt sammenfoldede i den trekantede
Nød, kommer op over Jorden, hvor de hurtig
bliver mørkegrønne paa Overfladen, men holder
sig hvide paa Undersiden; samme Aar dannes i
Alm. kun endnu 2 Blade, som er modsatte, men
for øvrigt har den sædvanlige Form. I de første
Aar vokser Planten ikke ret stærkt, med
mindre den særlig plejes, men til omtrent det 20.
Aar stiger Højdevæksten saa stærkt, at den kan
blive over 2/3 m om Aaret; derefter holder den
sig, især paa god Jord, svagt dalende en Tid
lang, men omkr. det 80. Aar er den ofte kun et
Par dm og kan nogen Tid senere betragtes som
afsluttet. I Danmark kan B. under særdeles gode
Forhold blive 40 m høj, oftest naar den dog kun
30 m; Stammen kan opnaa en Tykkelse af 2 m;
Levealderen menes at være højst 400 Aar. I fri
Stilling kan B. begynde at blomstre ved det 40.
Aar, i sluttet Bevoksning først ved det 60.;
herefter indtræder Frøaarene kun med Mellemrum,
der kan variere stærkt; rige Frøaar, hvor
næsten alle Træer blomstrer, kommer sjælden, højst
hvert 10—20 Aar; imellem dem indtræder der
dog altid delvise Frøaar, hvor enkelte
Bevoksninger ell. enkelte heldig stillede Træer
blomstrer, men det hænder ogsaa ofte, at B., i
Modsætning til andre Skovtræer, et Aar er
fuldstændig gold; Blomstringen betinges af
foregaaende Sommers Vejrlig, saaledes at en varm og
tør Sommer efterfølges af et Oldenaar;
Frøsætningen tærer nemlig stærkt paa det Oplag af
Melstof, som er aflejret i de yderste Aarlags
Parenkymceller. Evnen til at forynge sig paa
 |
| Fig. 1. Frugt, lukket og opspringende. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
