- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
459

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Børting, Peter, norsk Jernværksejer, (1626-1702) - Børtlejern, Værktøj, som ligner en opretstaaende, bred, krum Mejsel, men som i St. f. en Æg har en afrundet Kant - Børtling kaldes det at forsyne et Stykke Blik med en Rand (Bort) - Børup (Borup), Morten, dansk Skolemand, ( -1526) - Bösendorfer, betydelig Pianofortefabrik i Wien, grundlagt 1828 af Ignaz B. (1796-1859). - Bösing (magyar. Bazin), By i det vestlige Ungarn, Komitat Pressburg - Bøsning, en oftest cylindrisk Udforing, hvormed en Del af en Maskine ell. et Redskab, paa hvilket der gaar Slid, forsynes - Bøssemager , milit. Haandværker, hvis Hverv det er at holde Afdelingens Vaaben i tjenestedygtig Stand - Bøssemester, i 15.-17. Aarh. en kunstmæssig uddannet Artillerihaandværker i Tyskland - Bøssepenge, en Almisse, der fordum indsamledes af de fattigste Skoledisciple i Købstæderne - Böszörmény, se Hajdu-B. - Bötel, Heinrich, tysk Operasanger (Tenorist), (1854- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Børting, Peter, norsk Jernværksejer, f. i
Trondhjem 1626, d. paa sit Gods Fossum ved
Skien 1702, kom som ung Mand til Danmark,
nævnes 1652 som Ridefoged i Haagerup, 1655
som Kai Lykke’s Foged paa Rantzausholm (Fyn).
1656 ægtede han sin Herres Elskerinde Sophie
Abelsdatter Speet. Det lykkedes B., der var
Typen paa en hensyns- og samvittighedsløs
Opkomling, som Hævn for sin Afskedigelse 1661
at faa Kai Lykke fordrevet fra hans Godser og
sig selv udnævnt til »Generalinspektør« over
dem, til Amtsforvalter over Nyborg Slot og Len
og desuden til kgl. Ritmester. 1665 blev han
Raadmand i Odense, og trods sine mange
vitterlige Skændigheder vedblev han at staa
tilsyneladende højt i Kongens Gunst. Sin
eventyrlige Løbebane afsluttede han i Norge, hvor
han 1669 købte Fossum Gods og Jernværk af
Preben von Ahnen, senere ogsaa Baaselands
(Nes) Jernværk, som han drev med stor
Dygtighed og Fordel, bl. a. ved Leverancer til Hær
og Flaade. Frygtet og forhadt var han til sin
Dødsdag. 1698 blev han virkelig Kommerceraad.
Han efterlod sig Sønner og Døtre, men
Descendensen forsvandt med 3 Slægtled. (Litt.:
Chr. Bruun, »Kai Lykke« [1866]).
K. V. H.

Børtlejern, Værktøj, som ligner en
opretstaaende, bred, krum Mejsel, men som i St. f.
en Æg har en afrundet Kant, anvendes ved
Opbøjning af Randen (Børtling) af runde,
ovale o. s. v. Skiver af Blik.
F. W.

Børtling kaldes det at forsyne et Stykke Blik
med en Rand (Bort), som enten tages op langs
dets ene Kant ell. ogsaa i en vis Afstand fra den,
f. Eks. den Bort, hvormed Laaget paa en Daase
stoppes af selve Daasen, saa at det ikke kan gaa
længere ned. B. udføres bedst paa Maskine, hvis
arbejdende Dele er to med Blikkets Tykkelse
som Afstand fra hinanden stillede Skiver,
mellem hvis profilerede Rande B. sker.
F. W.

Børup (Borup), Morten, dansk Skolemand,
f. henimod Midten af 15. Aarh., mellem Aarhus
og Skanderborg, d. 30. Maj 1526, løb som
27-aarig Bondekarl fra Ploven og Fogedens
Mishandlinger og tiggede sig ind i Aarhus
Domskole, understøttet af forsk., der forstod hans
lyse Hoved og brændende Lærelyst. Han
studerede først ved Kbhvn’s nys oprettede Højskole
og tog Magistergraden og derefter i fl. Aar i
Köln, hvor han tog Doktorgraden (i Jura ell. i
Teologi), og blev saa 45 Aar gl kaldet til
Scolasticus og Styrer af Aarhus Skole. I de henved 30
Aar, han styrede Aarhus Skole, vandt han Navn
som sin Tids mest ansete Skolemand,
»berømt over alt Riget for sin Lærdom og
Flittighed«. Han var ikke nogen Skoletyran efter
Tidens Skik, men han elskede sin Skole og
Børnene og søgte at gøre Skolegangen lys og kær
for dem, lod dem opføre Skuespil og digtede til
Majfesten den skønne og stemningsfulde Sang:
In vernalis temporis ortu lætabundo. Han
begravedes mellem Skolen og Kirken, hvor der
blev rejst et Mindesmærke, der er blevet
fornyet i vor Tid.
Cl. W.

Bösendorfer [↱bø.zən-], betydelig
Pianofortefabrik i Wien, grundlagt 1828 af Ignaz B.
(1796—1859).

Bösing (magyar. Bazin), By i det vestlige
Ungarn, Komitat Pressburg, ved Waagtalbanen,
har et Slot og (1910) 4809, mest slovakiske Indb.,
der især driver Vinavl. I Omegnen Bjergværker
i Svovlkis og Badet B. med jernholdig Kilde.
G. Ht.

Bøsning, en oftest cylindrisk Udforing, i
Reglen af Metal, hvormed en Del af en Maskine ell.
et Redskab, paa hvilket der gaar Slid, forsynes,
baade for at tilvejebringe gunstige Slidforhold
og for at tillade en nem Ombytning af den slidte
Del. B. er ofte forsynet med Smørekanaler,
saaledes Hjulbøsning, Hjulets inderste Del, der
omfatter Akslen. Ved Aksler og Tapper i større
Maskinerier er B. sædvanlig delt diametralt i to,
sjældnere radielt i fl. Pander, og Materialet
er her hyppigst Messing, Bronze ell. hvidt
Metal.
F. W.

Bøssemager (fr. armurier, tysk
Büchsenmacher), milit. Haandværker af
Underofficers Grad, hvis Hverv det er at holde
Afdelingens Vaaben i tjenestedygtig Stand. B. er dels
fast lønnet, dels udbetales der ham
Reparationspenge, der enten er stipulerede ved en
Kontrakt ell. beregnes i Forhold til Antallet af de
Vaaben, han skal holde ved lige. B. faar en rent
tekn. ell. haandværksmæssig Uddannelse, som i
Reglen afsluttes med en Prøve, hvis Udfald er
bestemmende for hans Ansættelse. Faste B. blev
først i 18. Aarh. ansatte ved de
geværbevæbnede Afdelinger, idet man før den Tid hjalp sig
med tilfældig Arbejdskraft.
(E. P.). C. Q.

Bøssemester, i 15.—17. Aarh. en
kunstmæssig uddannet Artillerihaandværker i Tyskland.
B. blev lavsmæssig uddannede, men udgjorde
dog ikke noget egl. Lav; de hørte i Reglen til
de bedre Borgere i Byerne. Den unge B. maatte
underkaste sig en teoretisk og praktisk Eksamen,
forinden der blev udfærdiget Lærebrev for ham.
Kejser Karl V anlagde en Artilleriskole for B.,
og gode tyske B. var skattede i andre Lande.
B. sluttede i Reglen en Kontrakt med
Feltherren, gældende for et Felttog, hvorefter de blev
aftakkede for at søge Virksomhed andensteds.
For hvert Stykke Skyts var der i Reglen ansat
en B., som selv rettede og affyrede Pjecen; for
det større Skyts, navnlig Kasteskytset, var der i
Reglen 2 B. pr. Pjece. B. besørgede tillige
Fyrværkertjenesten, som indbefattede
Minørtjenesten, og forestod tillige Støbningen af Kanoner.
I Slutn. af 17. Aarh. blev under Ludvig XIV
B.-Tjenesten milit. organiseret.
(E. P.). C. Q.

Bøssepenge, en Almisse, der fordum
indsamledes af de fattigste Skoledisciple i
Købstæderne, ved at de gik omkr. med en Bøsse og sang
for Folks Døre, om Søndagen efter Højmesse og
Dagen før andre Helligdage ved Middagstid. I
Tidens Løb ophørte Folk at yde noget
klækkeligt, og ved Frd. 11. Maj 1775 afskaffedes derfor
denne »Omgang med Chorene«; dog synes B. at
have holdt sig længere end de saakaldte
Diskantpenge, der paa lgn. Vis indsamledes
enkelte Helligaftener om Aaret og ved
Majgrevegildet; i det mindste synes Forbudet i Frd.
17. April 1739 kun at sigte til disse.
G. H.

Böszörmény [↱bøsørme.nj], se Hajdu-B.

Bötel, Heinrich, tysk Operasanger (Tenorist),
f. 6. Marts 1854 i Hamburg, hvor han opr. var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free