- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
492

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Callao, Prov. i den sydamerikanske Republik Peru - Callcot, Sir August Wall, eng. Maler (1779-1844) - calle (Ft. calli), Gade, Stræde. - Calle, se La Calle. - Callecalle, se Valdivia. - Callet, Antoine François, fr. Kunstner (1741-1823) - Calliano, Landsby i det sydlige Tyrol, paa venstre Bred af Adige - Callichthys, en Pansermalle, se Maller. - Callidium, Slægt af Træbukkenes Familie - Calllgonum L., Slægt af Skedeknæfam., stærkt grenede Buske med siksakbøjede Grene - Callionymus, se Fløjfisk. - Calliopsis, se Coreopsis. - Callisen, Adolf Carl Peter, dansk Læge, (1786-1866) - Callisen, Heinrich, dansk Læge, (1740-1824)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

s. v. 1911 indgik i udenlandsk Handel 762 Skibe
med 1574213 t.
M. V.

Callcot [↱kå.£kət], Sir August Wall,
eng. Maler (1779—1844) gik paa Londons
Akademi (under Hoppner) og tog fornemmelig
Poussin, Cl. Lorrain og Cuyp til Forbilleder.
Hans Arbejder — især engelske Flod- og
Kystbilleder, ogsaa talrige ital. o. a. Landskaber
— nød Popularitet for deres friske Kolorit,
smukke Luftbehandling (Aftenhimle) og
udmærkede Staffage. Særlig højt sættes hans »Tynes
Munding« (1818). C. har ogsaa udført
Figurbilleder: »Milton dikterer sine Døtre det tabte
Paradis« (1840, Art. Gall. i Leeds) m. fl. Han
blev 1810 Medlem af Kunstakademiet i London.
Adskillige af hans Malerier i Nat. Gall. og
Vict. a. Albert Mus. i London, Hamburgs
Kunsthalle m. v. (Litt.: Dafforne, Pictures by
Sir A. W. C.
[London 1878]).
A. Hk.

calle [ital. ↱kal.e, sp. ↱kalja] (Ft. calli), Gade,
Stræde.

Calle [kal], se La Calle.

Callecalle [kal↱kal], se Valdivia.

Callet [ka↱læ], Antoine François, fr.
Kunstner (1741—1823), var en produktiv Maler
af dygtig komponerede, i Form og Farve
graciøse, hist. og allegoriske Billeder. Med »Kleobis
og Biton« vandt han 1764 den store rom. Pris,
med det Boucher’ske Loftsmaleri »Foraar«, 1780,
Medlemsplads i Akademiet. Endvidere:
»Aarstiderne« (1783—91, Louvre), det gennem
Bervic’s udmærkede Stik bekendte Portræt af
Ludvig XVI (1789, Versailles), »Marc. Curtius’
Offerdød« (1799), Ludvig XVIII (1817),
Pastelmaleriet »Napoleon I’s Indtog i Warszawa« m. v.
A. Hk.

Calliano, Landsby i det sydlige Tyrol, paa
venstre Bred af Adige og ved Brenner-Banen,
har c. 1000 ital. Indb., Silkeavl og
Silkespinderi; C. er bekendt ved Østerrigernes Sejr over
Venetianerne 9. Aug. 1487 og Bonaparte’s over
Østerrigerne 4. Septbr 1796. I Nærheden ligger
paa en høj Klippe Slottet Beseno (Pisein),
der tidligere var Grænsefæstning mod
Venetianerne.
G. Ht.

Callichthys, en Pansermalle, se Maller.

Callidium, Slægt af Træbukkenes Familie,
kendelig paa et fladt Legeme, kredsrundt
Forbryststykke og Følehorn næsten af Kroppens
Længde; 3. Led i disse er 3 Gange saa langt
som 2. Hertil hører bl. a. flg. Arter, særlig
C. variabile og C. violaceum, sidstnævnte dyb
staalblaa af Farve; en nærstaaende Form er
Hylotrupes bajulus, sort, dækket af et tyndt Filt
af graahvide Haar. Alle herhenhørende Former
lever i og paa gl. Træ, C. variabile og
Hylotrupes bajulus er særlig hyppige i vore Huse,
i hvis Tømmer Larven danner sine dybe, lange
Boregange. C. violaceum er en overalt alm.
Gæst paa vore Tømmerpladser. Ingen
herhenhørende Former optræder skadelig i højere
Grad.
C. W.-L.

Calligonum L., Slægt af Skedeknæfam., stærkt
grenede Buske med siksakbøjede Grene og
smaa, linie- ell. syldannede Blade. Blomsterne
er tvekønnede, Blosteret 5—6-talligt. 20 Arter
paa Sandgrund i Sydrusland, Mellem- og
Vestasien og det nordlige Afrika. De røde, duftende
Blomster af C. polygonoides L’Hér., der er
kødede som Jordbær og sukkerholdige, spises
som Gemyse, blandede med Mel.
A. M.

Callionymus, se Fløjfisk.

Calliopsis, se Coreopsis.

Callisen, Adolf Carl Peter, dansk
Læge, f. 8. Apr. 1786 i Glückstadt, d. 7. Marts
1866 i Wandsbeck, Brodersøn af nedenn. H. C.,
studerede i Kiel og fra 1805 i Kbhvn. Han tog
kir. Eksamen 1808 i Kbhvn, med.-kir. Eksamen
1809 i Kiel, hvor han s. A. tog Doktorgraden.
Han rejste derpaa udenlands, blev 1812
Reservekirurg ved Frederiks Hospital og Adjunkt
ved kir. Akademi i Kbhvn, 1816 ekstraord. Prof.,
1830 ord. Prof. ved samme Akademi. 1842 blev
han ved Akademiets Forening med Univ. Prof.
ved dette, men tog det flg. Aar sin Afsked. Af
hans Arbejder er især hans »Medicinisches
Schriftsteller-Lexikon der jezt lebenden Aerzte,
Wundärzte, Geburtshelfer, Apotheker und
Naturforscher aller gebildeten Völker« (33 Bd,
1830—45) bekendt.
G. N.

Callisen, Heinrich, dansk Læge, f. 11.
Maj 1740 i Preetz i Holsten, d. 5. Febr 1824 i
Kbhvn. C. studerede Kirurgi i Kbhvn, særlig
støttet og hjulpet af Generaldirektøren for
Kirurgien,
Simon Crüger,
der satte ham
i Lære hos
Regimentsfeltskær Spierling,
der senere blev
den første
Overkirurg
ved Frederiks
Hospital. 1758
blev C.
Barbersvend,
assisterede et Aars
Tid Kirurgen
i Esbønderup
i Nordsjælland,
blev derpaa
Kompagnikirurg under
Spierling, men
tog efter et Aars Forløb sin Afsked, da han
truedes med Fugtel p. Gr. a. Insubordination.
Han var derefter et Par Aar Overkirurg paa
forsk. Orlogsskibe. 1762 blev han »Pensionær«
ved Theatrum anatomico-chirurgicum og
Reservekirurg ved Frederiks Hospital. 1764 tog
han kirurgisk Eksamen og 1767 den med.
Eksamen ved Univ., hvorpaa han med kgl.
Understøttelse rejste til Udlandet, hvor han
studerede flittig i Frankrig og England. Da han 1771
udnævntes til Overkirurg ved Søkvæsthuset og
Søetatens anden Division, vendte han hjem.
1772 disputerede han for Doktorgraden i
Medicin, og det flg. Aar blev han Prof. chirurgiæ
ved Univ. uden Lønning, men med Løfte om at
succedere Generaldirektøren for Kirurgien,
Hennings, idet den kir. Læreanstalt ved dennes Død
skulde forenes med Univ. Kirurgerne rejste
imidlertid en heftig Kamp mod denne
Forening, og de sejrede, idet Læreanstalten 1785
omdannedes til et kir. Akademi. 1791 blev han

illustration placeholder
H. Callisen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0538.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free