- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
496

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Calluna Salisb., Slægt af Lyngfam. med en enkelt Art - Callus, se Benbrud. - Callus, se haard Hud. - Calmann-Levy, se Levy. - calmato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: roligt. - Calmeier, Jakob Mathias, norsk Maler, (1802-1883) - Calmet, Augustin, lærd fr. Benediktiner (1672-1757) - Calmette, Albert, fr. Bakteriolog og Serolog, Direktør for l'Institut Pasteur i Lille, (1863- ) - Calmon, Marc Antoine, fransk Politiker (1815-90) - Calna, Culna, lille By i Bengalen i Gangesdeltaet ved højre Bred af Bhagirati-Armen - Calocera, se Dacryomycetaceæ. - Calomarde, Francisco Tadeo, sp. Statsmand (1775-1842) - Calomel, se Kvægsølvforklorid. - Calonius, Matthias, finsk Retslærer, (1737-1817)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Honning og Brød spiller den en vigtig Rolle.
Lyngskjolden (-tørven) bruges til Brændsel;
tillige til Bygning af Diger om Markerne, til
Tækning og til Sanddæmpning ved Træplantning i
Klitterne.
A. M.

C. v. fl. albo med hvide Blomster og C. v.
Alportii
med røde Blomster og opret Vækst
dyrkes paa Stenhøj og formeres ved Stiklinger.
L. H.

Callus, se Benbrud.

Callus, se haard Hud.

Calmann-Lévy [kal↱man-le↱vi], se Lévy.

calmato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse:
roligt.

Calmeier, Jakob Mathias, norsk Maler,
f. paa Fredrikshald 30. Oktbr 1802, d. i Kria
3. Aug. 1883, kom 1821 til Kbhvn, hvor han var
Elev af Eckersberg; 1830—31 studerede han
under Prof. Dahl i Dresden. Efter at have boet
dels i Norge, dels i Kbhvn og Sthlm tog han
fra 1859 fast Ophold i Norge. Som ung malede
han mest Portrætter, ofte med indtrængende og
aandfuld Karakteristik, senere mest romantiske,
no. Landskaber med Vandfald og Klipper,
omhyggelig og tørt malet. I sine senere Aar var
han lidet produktiv.
E. L-w.

Calmet [kal↱mæ], Augustin, lærd fr.
Benediktiner (1672—1757), traadte 1688 ind i
Benediktinerordenen, blev 1698 Lærer i Teologi og
Filosofi i Abbediet i Moyen-Moutier, 1704 Lærer
i bibelsk Eksegese i Abbediet Mynster i Elsass,
1718 Abbed i St Leopold ved Nancy, 1728 Abbed
i Senones i Lothringen. C. var en af sin Tids
lærdeste bibelske Eksegeter, ogsaa
Protestanterne skattede ham, og hans Bøger blev
oversatte paa Latin, Engelsk, Hollandsk og Tysk.
L. M.

Calmette [kal↱mæt], Albert, fr. Bakteriolog
og Serolog, Direktør for l’Institut Pasteur i
Lille, f. 1863. Af C.’s vigtigste Arbejder maa
nævnes omfattende Undersøgelser over dyriske
Giftstoffer, specielt Slangegift (les venins, les
animaux venimeux et la sérothérapie
antivenimeuse
, 1907), og Undersøgelser over den
biologiske »Selvrenselse« af Kloak- og Afløbsvand
(recherches sur l’épuration biologique et
chimique des eaux d’égout
, 1908).
O. T.

Calmon [kal↱mǡ], Marc Antoine, fransk
Politiker (1815—90), blev 1836 ansat under
Statsraadet, men tog Afsked 1852, da han ikke vilde
aflægge Ed til Napoleon III. 1846—48 var han
Deputeret, blev 1871 Understatssekretær i
Indenrigsministeriet og var Decbr 1872—Maj 1873,
altsaa i de sidste 5 Maaneder af Thiers’
Præsidentskab, Seinepræfekt. 1873 valgtes C. til
Medlem af Nationalforsamlingen og 1875 til livsvarig
Senator; han hørte til Republikanerne. — Han
udgav Thiers’ Taler (15 Bd., 1879—83) og skrev
Histoire parlementaire des finances de la
restauration
(2 Bd, 1868—70); en Fortsættelse:
Histoire des finances de la monarchie de juillet
udg. 1895—99 i 4 Bd.
E. E.

Calna, Culna, lille By i Bengalen i
Gangesdeltaet ved højre Bred af Bhagirati-Armen, har
betydelig Handel.
M. V.

Calocera, se Dacryomycetaceæ.

Calomarde [kalå↱mardæ], Francisco
Tadeo
, sp. Statsmand (1775—1842), var af
ringe Byrd, blev Sagfører og senere
Embedsmand i Justitsministeriet. Han fulgte 1808 med
den frisindede Centraljunta til Sevilla og senere
til Cadiz og fik her Ledelsen af det nævnte
Ministerium. Da Ferdinand VII kom tilbage til
Spanien 1814, var C. en af de første, der ilede
ham i Møde og hyldede ham som
Enevoldskonge; han blev derfor ogsaa Sekretær for
Ministeriet for Kolonierne indtil 1816. Snu og
rænkefuld sluttede han sig 1820 paa Skrømt til det
liberale Parti, men svigtede det snart. I det
reaktionære Regentskabsraad i Madrid 1823
blev C. Sekretær, og efter Enevældens
Genoprettelse blev han Jan. 1824 Justitsminister. Han
holdt sig i denne Stilling i mere end 8 Aar og
var meget virksom til at forfølge de Liberale;
betegnende er det, at Universiteterne lukkedes,
medens en Skole for Tyrefægtning oprettedes.
Dog vilde han ikke paa ny indføre Inkvisitionen
og modsatte sig det carlistiske Forsøg 1827.
Skønt han 1830 havde taget Del i at afskaffe
den saliske Arvefølgelov, der alene gav
Mandsstammen Arveret, affattede han dog Septbr 1832
det Dekret, der genindførte den — for derved
at indynde sig hos Don Carlos — og benyttede
Kongens øjeblikkelige Svaghed til at aflokke
ham Underskrift. Dette Skridt medførte hans
Fjernelse, og han maatte ty til Frankrig.
E. E.

Calomel, se Kvægsølvforklorid.

Calonius, Matthias, finsk Retslærer, f.
27. Decbr 1737 i Saarijärvi Sogn, d. 13. Septbr
1817, Student 1757, Docent 1764 i Åbo efter
uden Præses og Respondens at have forsvaret
en hist. Dissertation De nova fade orbis
Europæi circa sæculum reformationis exorta
, 1769
Adjunkt i det filos. Fakultet og
Universitetssekretær, 1778 eneste Prof. jur., 1793—1800 Medlem
af den sv. Højesteret, overtog derefter igen —
indtil 1815 — sit Professorembede, 1809—16
tillige Prokurator for Regeringskonseillet for
Finland. Som Universitetslærer tilførte C. den
retslige Undervisning og Litt. nyt og friskt
Blod, han var en jur. Begavelse af første Rang,
skarp og klar i Tanke, sikker og bestemt, som
Dommer i Besiddelse af en usvigelig og
ubøjelig Retfærdighedssans. Som Retshistoriker
fulgte han i Stiernhöök’s Fodspor med
Dissertationen De prisco in patria servorum juri (1780,
udg. i Tyskland af Carl Schildener, 1819, overs.
paa Svensk af J. W. Liffmann [1836]); hans
øvrige Skrifter, der omspændte baade Strafferet,
Civilret og Proces — De poena homicidii
adtentati
(1780), De præscriptione criminum
(1785), De pactis antenuptialibus (1781),
De hypotheca (1786 og 1792) o. a. — udøvede ogsaa i
legislativ Henseende betydelig Indflydelse; en
Del af hans paa Latin skrevne bindstærke
hidtil utrykte Forelæsninger Prælectiones in
iurisprudentiam civilem
udg. 1908 af Wilhelm
Chydenius
og Väinö Nordström. I de
for Finlands politiske og statsretslige Eksistens
skæbnesvangre Aar stod C. som et Taarn i
Kampen; sin frimodige og mandige Karakter
lagde han for Dagen bl. a. i det berømte
Rektorats-Program af 21. Juni 1808; men da den
politiske Omvæltning var fuldbyrdet, var han
baade sit Lands og sin Storfyrstes trofaste og
loyale Tjener, vagtsom over for russ. Forsøg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:02:57 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/4/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free