Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherbury, Edward Herbert, Lord af, eng. Religionsfilosof og Statsmand, (1582-1648) - cherchez la femme (fr.), d. s. s. Ou est la femme (s. d.). - Cherem, se Band. - Chéret, Jules, fr. Tegner, (1836- ) - Chéri, Rose Marie (egl. Cizos), fr. Skuespillerinde, (1824-1861) - Cheribon (Tjeribon), holl. Residentskab paa Nordkysten af Java - Cheriton, By i England, Landskabet Kent, ligger 4 km NV. f. Folkestone - Chermes abietis, se Bladlus. - Chernetidæ, se Mosskorpioner. - Cherokee, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 210 km VNV. f. Desmoines - Cherokeser, Cherokees, Tschiroki, i deres egiet Sprog Chelaki, kaldes en appalachisk Indianerstamme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvortil Religionsformerne bør føres tilbage, og
dette Grundlag for sand Religion er for ham
flg. 5 Punkter: 1) Tro paa en Gud, 2) Pligt at
dyrke ham, 3) Dyrkelsen skal hovedsagelig
bestaa i et moralsk Liv, 4) Tro paa Sjælens
Udødelighed og 5) Tro paa en retfærdig Gengældelse.
Den kraftige moralske Rationalisme, som er
udtrykt heri, blev et Program for en Mængde
yngre Forfattere. C. har ogsaa skrevet et hist.
Skrift, om Henrik VIII’s Liv og Regering (udg.
1649), mere veltalende end behersket, og en
livlig Selvbiografi (udg. 1764 af Horace
Walpole). (Litt.: Ch. de Rémusat, Lord H.
de C., sa vie et ses œuvres [Paris 1874]).
H. O.
cherchez la femme [∫ær↱∫e-la-↱fam] (fr.),
d. s. s. Où est la femme (s. d.).
Cherem [↱кe.ræm], se Band.
Chèret [∫e↱ræ], Jules, fr. Tegner, f. 31.
Maj 1836 i Paris. C. er paa en Maade
Banebryder for Reklameplakaten ɔ: Affichen i dens
virkelige kunstneriske Skikkelse (tegnede selv
Plakaterne paa Stenen). Han har mest uddannet
sig paa egen Haand, grundede 1866 et
Trykkeri, som han atter 1881 afhændede, medens
han dog selv bevarede den kunstneriske
Ledelse af det. Den første Plakat, der udgik fra
Trykkeriet, var La biche au Bois for Porte St
Martin. Saa fulgte i myldrende Mængde andre
til Døgnets forsk. Øjemed, altid fikst aktuelle
og anlagte paa at fange og smigre Øjet. Hans
med faa, men friske Farver udførte Afficher,
der dog særlig udmærker sig ved Tegningens
graciøse Sving, Figurernes elegante Konturer,
omkr. paa Bulevardernes Avissøjler, blev hele
Smaabegivenheder for Pariserne. I den pikante
og »chic«, men decente Fremstilling af
Pariserinden udfolder hans Virtuositet sig i den
største Glans; hans elegante Damer
nedstammer, som man har sagt, fra Watteau’s
Skønheder. En Del af C.’s Plakater (fra Cirque
d’hiver, Hippodromen, Folies-Bergères, den
store Plakat for Musée Grévin med en Række
Danserinder, etc.) er paa Vej til at blive
klassiske, ivrig efterspurgte og højt betalte af
Samlere. Paa Plakatudstillingen i London 1894
fejrede han berettigede Triumfer. Ogsaa en
betydelig dekorativ Begavelse m. H. t.
Udsmykning af Inderrum, Udkast til Tapeter m. v.
(Litt.: Béraldi, Les graveurs du XIX siècle
[1886]).
A. Hk.
Chéri [∫e↱ri], Rose Marie (egl. Cizos),
fr. Skuespillerinde, f. 27. Oktbr 1824 i Etampes,
d. 21. Septbr 1861 i Passy. C., hvis Forældre
var omrejsende Skuespillere, anvendtes
allerede som Barn paa Scenen og var, endnu
næppe voksen, Selskabets ubestridelige
Primadonna; efter denne purunge Sejrsbane i
Provinserne kostede det hende Møje blot at opnaa
en Debut i Paris, og selv efter denne, 30. Maj
1842 paa Gymnase, syntes hun lige vidt; da
kom Tilfældet hende til Hjælp: Teatrets
mægtige Skuespillerinde, Mlle Nathalie, var ikke
tilfreds med sin Rolle i Teatrets ny Kassestykke
og meldte sig en Aften syg i sidste Øjeblik; C.,
der kunde Rollen, maatte i Hast spille den, og
gjorde denne Aften, 5. Juli 1842, trods
Publikums øjeblikkelige Uvillie, stormende Lykke, og
Teatrets Direktør skyndte sig at knytte C. til
sig med et fordelagtigt Engagement. Fra det
Øjeblik af blev C. trods adskillige fristende
Tilbud fra Théâtre-français fast ved Gymnase,
»hvor hun«, efter sit eget Udsagn, »havde
fundet alt, hvad der for hende var jordisk Lykke«.
12. Maj 1847 ægtede hun Lemoine Montigny, der
fra Juli 1844 styrede Teatret. C.’s ægte
kvindelige Skikkelse og Kunst inspirerede den Kreds
af unge Forf., som med Augier og Dumas fils
i Spidsen sluttede sig til Montigny’s litterære
Bestræbelser, og til Gengæld kappedes de om
at skrive Roller for hende. Hun ejede de fineste
og sjælfuldeste Udtryk for den unge Piges
muntre Skælmeri, for den lykkelige Hustrus
stille Glæde, for den forsmaaede — det være
sig nu legitime ell. illegitime — Kvindes dybe
Smerte, og ved Siden af den store Kunstnerinde
var C. den hæderlige Kvinde, den trofaste
Hustru og den ømme Moder; hun døde af en
Tyfus, som hun havde paadraget sig ved sit
Barns Sygeseng. Dumas fils, der tilegnede C.
sin Diane de Lys, slutter sin senere Tilskrift
med de gl. Ord: Elle fut grande artiste et fila
de la laine.
A. A.
Cheribon [↱t∫e-] (Tjeribon), holl.
Residentskab paa Nordkysten af Java, 6751 km2 med
(1905) 1709005 Indb., er i sin nordlige Del et
lavt, delvis sumpet Sletteland, men hæver sig
længere mod S., hvor Vulkanen Pie Cherimaï
(Tjermaï) naar 3043 m. Der dyrkes Kaffe,
Indigo og Sukkerrør. Hovedstaden C., der
ligger ved Mundingen af en lille Flod, 200 km
fra Batavia, har en Havn og c. 20000 Indb.
N. f. Byen paa Gunong Djati findes den hellige
Grav af Ibn Mulana, der indførte
Muhammedanismen paa Java.
M. V.
Cheriton [↱t∫eritən], By i England, Landskabet
Kent, ligger 4 km NV. f. Folkestone, (1911) 7577
Indb. C. har en gl got. Kirke, og i Nærheden
findes Militærlejren Shorncliffe.
G. Ht.
Chermes abletis [↱kær-], se Bladlus.
Chernetidæ [↱kær-], se Mosskorpioner.
Cherokee [t∫erå↱ki.], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 210 km VNV. f. Desmoines 369 m o. H.
paa højre Bred af Little Sioux River. (1910)
4884 Indb. C. er Jernbanecentrum og driver stor
Kornhandel.
H. P. S.
Cherokeser [t∫e-], Cherokees, Tschiroki,
i deres eget Sprog Chelaki, kaldes en
appalachisk Indianerstamme, der tidligere boede i
de nuværende Stater Tennessee, North og South
Carolina og Georgia. De engelske Kolonisters
Fremtrængen fremkaldte en blodig Krig, som
endtes 1761, da C. maatte underkaste sig
Englænderne; ved Slutn. af Frihedskrigen optraadte
de fjenditlig mod Unionen, men maatte 1785 atter
underkaste sig. 1819 flyttede en Del af C. til
Arkansas, Resten forblev tilbage i Georgia, under
hvilken Stat deres Omraade var blevet henlagt.
Skønt de oprettede Skoler, skabte en Forfatning
med skrevne Love og tog fat paa forskellige
borgerlige Næringsveje, blev de dog 1838 af
Præsident Jackson tvungne til Udvandring til Fordel
for Staten Georgia. Men heller ikke deres nye
Boliger i Arkansas, der var dem sikrede »for
evig Tid«, fik de Lov at beholde; trods alle
højtidelige Løfter maatte de 1843 sælge deres Land
til Unionen og flytte længere mod Vest, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
