Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 842 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiemsee, den største Sø i Bayern og derfor kaldet Bayrisches Meer - Chienti, Flod i Provinsen Macerata i Mellemitalien, udspringer ved Monte Femma - Chieri, By i Norditalien, Prov. Torino - Chiers, Flod i det nordøstlige Frankrig, udspringer i den sydvestlige Del af Storhertugdømmet Luxembourg - Chiesa Evangelica, et lille protestantisk Samfund i Italien, som opr.var en Union af Menigheder under Navnet Chiesa libera - Chiese, Biflod til Oglio. - Chieti, Prov. i Syditalien, til 1871 kaldet Abruzzo citeriore - Chievitz, Johan Henrik, dansk Læge, (1850-1903) - Chievitz, Poul, dansk Forf., (1817-1854)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

det sydøstlige Bayern ved Foden af Alperne i en
Højde af 519 m o. H. og har et Areal af 82 km²
med en Maksimumsdybde af 156 m. De lave og
sumpede Bredder viser, at Søen tidligere har
haft et større Omfang. I den sydvestlige Del af
Søen ligger tre smukke Øer, af hvilke den
største, Herrenwörth (Herrenchiemsee), har
et prægtigt, kongeligt Slot, bygget af Ludvig II;
her fandtes indtil 1803 et Benediktinerkloster,
og 1215—1805 var Øen Sæde for en Biskop. Den
mindre Ø, Frauenwörth (Frauenchiemsee),
har et Benediktiner-Nonnekloster og et af
Sommergæster meget besøgt Værtshus. C. optager
Achen, Prien og Roth og har Afløb gennem Alz
til Inn.
G. Ht.

Chienti [↱k_iænti], Flod i Provinsen Macerata i
Mellemitalien, udspringer ved Monte Femma
(1573 m) i Apenninerne, løber mod Ø. forbi
Tolentino og udmunder efter et Løb paa 75 km i
Adriaterhavet. Gennem C.’s Dal gaar den
vigtige Vej fra Ancona over Serravallepasset til
Foligno.
H. P. S.

Chieri [↱k_iæri], By i Norditalien, Prov. Torino,
ligger i en frugtbar Bjergegn, deles af Tepice
i to Dele og har en smuk gotisk Kirke, Santa
Maria della Scala, fl. Klostre, et Teater samt
Linnedvæveri, Silke- og Bomuldsspinderier.
(1911) 11000 og som Kommune 16028 Indb.
Efter i 9. og 10. Aarh. at have været under
biskoppeligt Herredømme blev C. i 11. Aarh. en
uafhængig Republik, som Frederik Barbarossa
1155 igen ophævede. Efter en vekslende Skæbne
og efter 1551 at være blevet næsten fuldstændig
ødelagt af Franskmændene blev Byen endelig
af Emanuel Filibert erhvervet for Huset
Savojen.
(C. A.). H. P. S.

Chiers [∫_iæ.r], Flod i det nordøstlige Frankrig,
udspringer i den sydvestlige Del af
Storhertugdømmet Luxembourg (her paa Tysk kaldet
Korn) og falder efter et 142 km langt Løb, kun
sejlbar de sidste 10 km, oven for Sedan i Meuse.
G. Ht.

Chiesa Evangelica [↱k_iæza-evan↱dзælika], et
lille protestantisk Samfund i Italien, som opr.
var en Union af forsk. Menigheder under
Navnet Chiesa libera. Hovedmanden var Alessandro
Gavazzi, Garibaldi’s Feltkapellan, som havde
forladt den kat. Kirke. Chiesa libera var talrigst
omkr. 1885, da den talte 1600 voksne
Medlemmer. Forskellige Unionsforsøg over for
Valdenserne mislykkedes, og da Gavazzi 1887 var død,
gik Samfundet tilbage. 1889 antog det Navnet
C. E. I senere Aar har C. E. nærmet sig
Metodisterne.
A. Th. J.

Chiese [↱k_iæze], Biflod til Oglio.

Chieti [↱k_ieti], Prov. i Syditalien, til 1871
kaldet Abruzzo citeriore, grænser mod
Ø. til det adriatiske Hav, mod N. til Prov.
Teramo, mod V. til Aquila, med S. til
Campobasso. Arealet er 2947 km² med (1911) 366593
Indb. ell. 125 pr km². Prov. falder efter sit
Terrainforhold i to Dele, en indre, ufrugtbar,
bjergrig Del med Gruppen Majella (2795 m),
og en flad, frugtbar Kystegn, der vandes af
talrige Floder. I de store Egeskove paa Bjergene
holdes en Mængde Svin, paa Græsgangene Faar;
Agerbruget beskæftiger sig med Hvede, Ris,
Olie, Vin, Bælgfrugter, Tobak og Hør. En ikke
uvigtig Industri i Klæde og Bomuldsvarer, Huer
og Hatte har udviklet sig i Byerne. Prov.
gennemskæres af den lange adriatiske Kystbane.
Den deles i tre Kredse: C., Lanciano og
Vasto. — Prov.’s Hovedstad C. ligger ved
højre Bred af Pescara 12 km fra Adriaterhavet.
(1911) 25477 Indb. Byen er Sæde for en
Ærkebiskop, en Præfekt og en Generalkommando og
har et Lycealgymnasium, et Teater og en
pragtfuld Domkirke samt fl. Ruiner fra Romertiden
og Middelalderen. Byen driver Fabrikation af
Uldvarer, Hatte og Glas samt Handel med Vin,
Korn og Olie. I Oldtiden var C. (Theate
Marrucinorum) en betydelig sabellinsk By, der 305
f. Kr. kom under Romerne. Senere blev den
indtaget af Goterne, derpaa af Longobarderne
og i 11. Aarh. af Normannerne. Det var i C., at
Gaetano 1524 stiftede Theatinerordenen.
H. P. S.

Chievitz [↱ki.vits], Johan Henrik, dansk
Læge, f. 16. Oktbr 1850, d. 23. Oktbr 1903. C. tog
med. Eksamen 1875, og efter at have været
Kandidat paa et Par Hospitaler blev han 1877
Prosector anatomiæ, fik Universitetets
Guldmedaille 1879, rejste 1881 til Leipzig for at
studere Anatomi, men vendte tilbage s. A., da
han blev Lektor i Anatomi ved Kbhvn’s
Universitet. 1888 blev han Professor anatomiæ
og havde tillige fra 1885 været Docent i Anatomi
ved Kunstakademiet. 1893 blev hans Æresdoktor
i Medicin ved Lunds Univ. — Foruden nogle
danske Tidsskriftsartikler har han udgivet:
»Fosterets Udvikling fremstillet for medicinske
Studerende« (1891) og »Anatomiens Historie«
(1904). Med særlig Forkærlighed har han
studeret Nethindens Bygning og har skrevet en
Rk. Afh. om Area og Fovea centralis retinæ i
»Internat. Monatschr. f. Anat. & Phys.« (1887),
»Archiv f. Anat. & Phys.« (1889 og 1890) o. fl.
Steder.
G. N.

Chievitz [↱ki.vits], Poul, dansk Forf., f. i
Kbhvn 19. Juni 1817, d. smst. 6. Aug. 1854.
Faderen var ansat ved Toldvæsenet og sad i
knappe Kaar, saa at det for Sønnen ikke var til at
tænke paa at
blive Student.
Straks efter
Konfirmationen
kom han paa
et
Handelskontor i Kbhvn,
og videre end
til som
beskeden Kontorist
at sidde det
foreskrevne
Antal Timer
ved Pulten
med Pennen i
Haand, regne
og skrive, drev
han det i
social Henseende
ingen Sinde.
C. var nemlig ingen Handlingens Mand;
tværtimod erklærer han selv »Driverlysten« for sin
mest udprægede Tilbøjelighed — paa Gaden ell.
i Gyngestolen i en Høstak, naar Solen bager,
og det koster for megen Ulejlighed at holde Ild

P. Chievitz.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>