Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chievitz, Poul, dansk Forf., (1817-1854) - Chiévres, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved Dender - Chiffer, d. s. s. Ciffer. - chiffon (fr.), Klud. Betegnelse for et meget let, aabent, lærredsagtig vævet, hvidt ell. farvet Silkestof - Chiffonnier og Chiffonniere (fr.), Skuffemøbler med mange Skuffer over hinanden - Chigi, fornem rom. Slægt, stammende fra Siena - Chignon (fr.), egl. Nakke; det opsatte Nakkehaar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Cigaren —, det kommer ham ud paa eet, blot
han maa drive, slentre gennem Livet og
betragte Selskabet gennem Overlegenhedens og
Ironiens Glar. Denne C.’s centrale Livsanskuelse
doceres atter og atter i hans Skr, hvis Rk.
aabnedes med »Nytaarsgave for Forlovede.
Saaledes forholder det sig. Af Anette T.-« (1845),
en Roman, lille af Omfang, men dog stor nok til
at vække en vis Skandale i Bourgeoisiets
Kredse. Thi C. havde heri med en let
gennemskuelig Anonymitet ladet sin forhenværende
Forlovede, Frk. A. T(ronjer), en i Datidens Kbhvn
velkendt ung Dame, ikke alene figurere paa
Titelbladet, men ogsaa i en bidende Satire
persifleret hende, hendes Familie, Venner og
Veninder, rettet djærve Hug mod Halvdannelsen i
Selskabslivet og særlig mod den danske
»Forlovelse«. I Modsætning hertil opstiller han baade
her og i sine to, med den første nær beslægtede,
Romaner, »Fra Gaden« (1847) og »Jafet, der
søger sig en Hustru« (1852), det muntre, fri
og uafhængige Liv, der kun lidet bryder sig
om Formerne og vrænger ad den gode Tone;
hvor man morer sig bedre i Grisettens end i
den forlovelsessyge, paa lutter Øjenforblendelse
anlagte, unge Dames Selskab; hvor man hellere
tager i Skoven, drikker sig en Perial og ler over
nogle Frivoliteter end danser og drikker
Tevand mellem lutter Spidsborgere. Alle C.’s
Arbejder er byggede over samme Tema og virker
derfor noget ensformige. Kompositionen er den
samme: en kjøbenhavnsk Frue af Middelstanden,
som gerne vil have sine uforsørgede Pigebørn
anbragte, Frieren, »Cancellisten«, en
Ærkepedant med nogen Læsning og forfærdelig megen
Moral, som han ikke bliver træt af at prædike,
men just ikke er ivrig i at følge, og endelig
hans Rival, den umiddelbare, inderlig brave,
men letsindige unge Mand, udgaaet fra »de fri
Fugles« Lag, men med Hjertet paa rette Sted
og derfor vis paa Sejren. Flere Steder i disse
Romaner giver interessante Bidrag til
kjøbenhavnsk Leve- og Tænkesæt i 1840’erne; men
adskilligt er ogsaa blevet til under Paavirkning
af samtidig fr. Litteratur, ikke mindst Paul de
Kock, hvis Grisetter uden videre er omformede
til danske Sypiger, der er stærkt idealiserede.
Af lgn. Art var C.’s første dram. Arbejde,
»Venskab og Kærlighed«, som opførtes paa det kgl.
Teater 1847. — Krigsaarene standsede foreløbig
C.’s Produktion, da han fungerede i Felten som
Intendant. Efter sin Hjemkomst tog han atter
fat paa at skrive. Med Bistand af den fortrinlige
Visedigter Ad. Recke skrev han Vaudevillerne
»En højere Dannelsesanstalt«, den endnu saa
populære »For Alvor« og »En Fortid« (i hvis
Udarbejdelse ogsaa Kaalund havde Lod). Alle
disse maa nærmest ses som en Slags
Dramatisering af hans Romaner; de samme Ideer og
Typer gaar igen. C. havde mange Modstandere
bl. Publikum; de, som ikke var sædelig
indignerede, følte sig frastødte af den lidet danske
Aand i hans Arbejder. Man oversaa hans
glimrende Blik for Folks Svagheder,
undervurderede hans vittige Pen, saaledes særlig i den
Hostrup-Hauch’ske Kreds. Dette irriterede C.,
og han bed bravt fra sig i et polemisk Arbejde,
»Det kedelige Drama eller hvad der behager
Publikum« (1854), som blev hans sidste. (Litt.:
Goldschmidt, »Livs-Erindringer«, I; »Ny
Jord« 1888, II).
J. Cl.
Chièvres [↱∫iæ.vr], By i det sydlige Belgien,
Prov. Hainaut, ved Dender og ved Jernbanen
Ath—St-Ghislain, 21 km NV. f. Mons, har (1911)
3316 Indb., Bomuldsindustri og Hestehandel; i
Omegnen findes Ruiner af Klostret Cambron.
Chiffer [↱sji-], d. s. s. Ciffer.
chiffon [∫i↱fǡ] (fr.), Klud. Betegnelse for et
meget let, aabent, lærredsagtig vævet, hvidt ell.
farvet Silkestof, der ogsaa fejlagtig kaldes
Crêpe de Chine.
K. M.
Chiffonnier [∫ifå↱nie] og Chiffonnière [-niæ.r,
da. sjifåni↱ærə] (fr.), Skuffemøbler med mange
Skuffer over hinanden. Ordene bet. egl.
Kludesamler og Kludesamlerske, og i Frankrig, hvor C.
kom i Brug c. 1750 som Afarter af den noget
ældre Kommode, skelnes mellem den større
Chiffonnier paa omtr. halvanden m’s Højde, og
den mindre Chiffonnière, der har Form som
en ganske lille, smal Kommode og kan minde
om et lille Bureau. Paa Dansk bruges nu alene
det sidste Ord om større, skabshøje Kommoder.
C. A. J.
Chigi [↱kidзi], fornem rom. Slægt, stammende
fra Siena. Fra denne By var det, at
Agostino C., f. omtr. 1465, d. 1520, faa Dage efter
Rafael, flyttede til Rom, hvor han som Pave
Julius II’s Bankier erhvervede sig ikke blot stor
Rigdom, men ogsaa et smukt Navn som
Kunstmæcen. Han var Beskytter af Rafael, Perugino,
Baldassare Peruzzi, Il Sodoma (Giovan
Antonio Bazzi), Sebastiano del Piombo, Giulio
Romano, Giovanni da Udine o. fl. I Rom lod han
i 1509 opføre den skønne Villa Farnesina, efter
Peruzzi’s Tegning og dekoreret med herlige
Malerier af Rafael, Sodoma, Peruzzi og Seb.
del Piombo; endvidere Kapeller i Kirkerne Santa
Maria della Pace (med Rafael’s Fresko af fire
Sibyller) og Santa Maria del Popolo (efter
Rafael’s Plan og med Mosaikdekorationer i Kuplen
efter hans Udkast). (Litt.: Cugnoni, C. il
Magnifico [Rom 1881—83]). — Fabio C. blev
Pave under Navn af Alexander VII (s. d.). —
Flavio C. (1810—85) var Kardinal og anset
Diplomat; der har i det hele været 5 Kardinaler
i Familien. Den blomstrer endnu, har arvet
Albani’erne og besidder store Godser samt
prægtige Paladser i Rom; i det ene, paa Piazza
Colonna, bygget af en af Alexander VII’s Nevøer
(fra 1562), findes det værdifulde Bibliotek,
Libreria Chigiana, som oprettedes af den nævnte
Pave.
(E. G.). E. M-r.
Chignon [fr. ∫i↱njǡ, dansk sjin↱jåŋ] (fr.), egl.
Nakke; det opsatte Nakkehaar. Denne
Frisure af falsk Haar anvendtes af Damerne ved
den fr. Kong Henrik III’s Hof og fandt i
Forbindelse med Pudring udbredt Anvendelse i 18.
Aarh. I Tiden om 1760 kom de meget høje
Damefrisurer i Moden. De maatte bygges op
som Parykker, hvilke derfor fik Navnet C.
Under den første fr. Republik bar Incroyablerne
Nakkehaaret sat op paa Issen med en
Krumkam. Det var en Efterligning af de Dødsdømtes
Frisurer paa Vejen til Guillotinen. C. kom atter
i Damemoden ved Aaret 1860, og til denne
benyttedes altid fremmed Haar.
Bernh. O.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
