- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
38

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clairon, Claire Josephe Hippolyte Legris de la Tude, kaldet Mile C., fr. Skuespillerinde (1723-1803) - Clairvaux, berømt fr. Cistercienserkloster - Clairville, Louis Francois, egl. Nicolaie, fr. dram. Forf. (1811-79) - Clairvoyance (second-sight, Hellsehen, Synskhed)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde spillet Subretteroller, 19. Septbr 1743 paa
Théâtre-français som Racine’s Fædra og gjorde
overordentlig Lykke; hun fik hurtig et stort
tragisk Repertoire - som hendes ypperste Roller
nævnes Fædra, Zenobia, Dido og fremfor alle
Medea - og, skønt hendes ydre Midler langtfra
var gode, og hendes Skikkelse paa ingen Maade
passede til Tragediens store Heltinder,
formaaede hendes sjælfulde Spil og pragtfulde
Deklamation at bringe hendes ydre Mangler i
Forglemmelse; C. regnedes for en af Datidens
største Skuespillerinder, da hendes Teaterbane
pludselig (afbrødes. Hun tillige med fl. Kolleger
vægrede sig Apr. 1765 ved at optræde sammen
med en berygtet Person; C.’s Fjender, af
saadanne havde hun formedelst sin stolte
Uafhængighed mange bl. de store Herrer, benyttede
Lejligheden til Hævn: C. blev kastet i Fængsel,
og skønt hun hurtig løslodes, følte hun sig saa
forurettet, at hun ikke derefter betraadte
Scenen. Senere levede C. i 17 Aar ved Markgreven
af Anspach-Bayruth’s Hof som hans Mætresse,
p. Gr. a. sin store Godgørenhed meget afholdt;
omtr. 1790 vendte hun tilbage til Paris, hvor hun
døde i Fattigdom. (Litt: Andrieux,
Notice sur Mlle C. [Paris 1822, i en ny Udg. af C.’s
Memoirer]; E. de Goncourt, Mlle C. [Paris
1890]).
A. A.

Clairvaux [klær’vo], berømt fr.
Cistercienserkloster ved Aube’s venstre Bred, paa Grænsen
af det gl. Burgund og Champagne, nu i Dept
Aube, Arrond. Bar-sur-Aube, Kommunen
Ville-sous-la-Ferté. Grev Hugo af Troyes skænkede
Abbed Stefan af Citeaux den første Grund til
Klostret, den saakaldte »Malurtdal« (1115), og
den hellige Bernard (s. d.), der allerede
havde hævet Citeaux, fik det Hverv, sammen
med 12 andre Munke at grundlægge den ny
Cistercienserkoloni. Klosterbygningerne var kun
lave og tarvelige, og Dalen var usund; men
under Munkenes travle Flid forvandledes den til
en smilende Plet (Clara vallis, den lyse Dal,
fr. Clairvaux), med yppige Vinhaver og
bugnende Hvedemarker. Allerede 1135 kunde det
første Kloster ikke længer rumme Munkene, og
Bernard flyttede da sit Kloster omtr. 2 km Øst
paa; Bygningerne staar til Dels endnu. Men
Klostret voksede fremdeles; ved Bernard’s Død
(1153) havde det 700 Munke, og dets Ry overgik
alle andre Klostres. Derfra udgik Munke til
ny Cistercienserkolonier; til sidst stod ikke
mindre end 127 Klostre i Datterforhold til C., deraf
40 uden for Frankrig, bl. a. i Danmark Esrom.
1174 indviedes den tredje Klosterkirke, en stor
Bygning, 160 m lang, i Modsætning til de
tidligere Kirker rigt udstyret, forsynet med 32 Altre;
den stod indtil Beg. af 19. Aarh. Store Gaver
fra Fyrster og Bisper strømmede ind; i 13. Aarh.
havde C. allerede 14 Ladegaarde, og Munkenes
Bygning, 160 m lang, i Modsætning til de tidli-
Dertil drev de Værkflid i stor Stil; til sidst havde
C. store Væverier og andre Fabrikker.
Endvidere drev C. udstrakt Handel, saa at sige over
hele Europa, begunstiget ved Toldfrihed og
andre Privilegier (allerede i 13. Aarh. indførtes 49
Oldbreve af den Art i C.’s Chartularium); fra
Danmark hentede de især Huder og Voks, som
det ses af to endnu bevarede danske
Kongebreve fra 1230. Rigdommene tog bestandig til.
I 17. Aarh. forøgedes Klostret med mægtige
Nybygninger længere Øst paa. Under den store
Revolution blev Klostret ophævet, og senere blev
Kirken o. fl. a. Bygninger nedrevne. Det
tilbageblevne, der har et Omfang af 2 km, bruges til
Statsfængsel. (Litt.: d’Arbois de
Jubainville
, Études sur l’état intérieur des abbayes
cisterciennes
[Paris 1858]; Viollet le Duc,
Dictionnaire de l’Architecture I).
H. O.

Clairville [klær’vil], Louis François,
egl. Nicolaie, fr. dram. Forf. (1811-79). C.
var Søn af en Skuespiller, der havde forladt
sit Hjem og antaget det ny Navn C., som gik
over paa Sønnen. Kun 10 Aar gl. blev denne
fremført paa Scenen. Ved Siden af sin Stilling
som Skuespiller, Sufflør m. m. begyndte han snart
at skrive for Teatret. Han hører til de
frugtbareste franske Farce- og Vaudevilleforfattere.
Hans dram. Arbejder løber op til henved 300.
Navnlig i den komiske Revu, som han 1836
indførte paa Brædderne, fejrede han mange
Triumfer; gennemsigtige Allusioner, tvetydige
Kupletter, snærtende Pointer og lystige Brandere
gjorde Arten yndet, Selvfølgelig har C. haft en
Mængde Medarbejdere, f. Eks. Dennery,
Dumanoir, Mélesville og Thiboust, Bl. hans talløse
Stykker kan nævnes Margot (1837), Satan, ou
le diable à Paris
(1844), Clarisse Harlowe (1846),
Les tentations d’Antoinette (1850), Le cotillon
(1862), Une femme dégelée (1865), Le déluge
universel
(1865) o. s. v. Paa Dansk kendes
Farcen »Den svage Side« og Operetterne »Madame
Angot’s Datter« og »Cornevilles Klokker«. -
1853 udgav C. et Bind ubetydelige Chansons et
poésies
.
S. Ms.

Clairvoyance [klærvwa’jã.s] (second-sight,
Hellsehen, Synskhed) kaldes den hos visse
Personer - Seere og Seersker, Synske - antagne
Evne til at kunne angive, enten hvad der
samtidig foregaar paa fjerne Steder (Fjernsyn), ell.
hvad der skal ske i Fremtiden (Fremsyn). C.
er altid kun rettet paa jordiske Begivenheder,
saia at alle Aandesyner maa udsondres herfra;
ganske vist har den Clairvoyante ell. Synske
jævnlig tillige Evnen til at se Aander, men det
er en C. uvedkommende Sag. Siden 1880’erne
har man fra C. tillige udsondret alle Angivelser
af Tildragelser, som var kendte af levende
Personer, der kunde have nogen Interesse af at
overføre deres Tanker paa den Synske; hvor
dette er Tilfældet, kaldes Fænomenet telepatisk
(se Telepati). C. kan optræde baade hos
Sovende og hos Vaagne; men i sidste Tilfælde
kræver den som nødvendig Betingelse en vis
ekstatisk Tilstand, der ofte indtræder spontant,
uvilkaarlig, mod Seerens Ønske og Vilje, men
som ogsaa kan fremkaldes ved kunstige Midler.
For den spontant optrædende C. bruges
sædvanlig Betegnelsen second-sight, zweites Gesicht,
medens Ordene C., Hellsehen, Synskhed omfatter
baade den spontane og den kunstig fremkaldte
Tilstand.

Spontant Indtrædende Synskhed siges at være
meget almindelig hos visse Folkeslag, især
Højskotterne, derefter ogsaa hos Skandinaver,
særlig Danske, og hos enkelte slaviske Folk. Hvor
den forekommer, er den gerne arvelig i bestemte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free