Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Classen, Johan Frederik, dansk Industridrivende, Godsejer og Legatstifter (1725-92) - Classens Have - Classenske Fideikommis - Classis (lat.), »Flaaden«, Havneby 3 km. SØ. f. Ravenna - Clathropteris, en uddød Slægt af Bregner - Claude, Jean, fr. reformert Teolog (1619-87) - Claude-Lorrain, se Gellée - Claudetit, se Arsenolit - Claudia (Claude de France), fransk Dronning (1499-1524) - Claudianus, Claudius, rom. Digter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ønskede Etatsraad Fabritius at trække sig
tilbage, og Staten købte nu Frederiksværk, som
den samtidig betroede til C.’s Ledelse, ja 1767
blev der truffet Forberedelser til at skænke
ham det tillige med Kronborg Geværfabrik. En
saa stor Naadesakt vakte dog ikke ringe
Opmærksomhed. Sagen overgaves til en
Kommission, og Resultatet blev, at C., der samtidig fik
Rang med Generalmajorer, maatte betale
Frederiksværk med 100000 Rdl., medens H. C.
Schimmelmann overtog Kronborg Geværfabrik for
70000 Rdl. Tidens fysiokratiske Anskuelser
synes imidlertid at have paavirket C., han blev
nu ogsaa Jordbruger og Godsejer. Allerede
tidligere havde han ejet en Lystgaard uden for
Østerport (den senere C.’s Have), men 1768
købte han Korselitze og Karlsfeldt paa Falster,
og faa Aar efter fik han af Godset ved
Frederiksværk oprettet to Hovedgaarde, Arresødal og
Grønnesøgaard. Og denne Svingning fik Udtryk
i hans testamentariske Bestemmelser. Medens
de tillader, at Frederiksværk overtages af Prins
Karl af Hessen, lægger de Vægt paa Oprettelsen
af en Agerdyrkningsskole og - noget i
Modsætning til hans myndige Optræden i levende Live
- paa en Række Bestemmelser til Fordel for
Bønderne paa hans Godser. Da Organistsønnen
fra Kria afgik ved Døden, stod han som en af
Landets Store. 1775 havde han faaet Titel af
Generalmajor og var blevet Ridder (Storkors)
af Dannebrog, og 1783 havde han faaet
Prædikatet Excellence. (Litt: C. Nyrop, »J. Fr.
C.« [Kbhvn 1887]).
(C. N.). R. B.
Classens Have var tidligere Navnet paa en
større Ejendom paa Østerbro ved Kbhvn. Dens
Areal begrænsedes omtr. af de nuv. Gader
Østerbrogade, Classensgade, Gefionsgade og
Rosenvængets Allé. Sit Navn havde den faaet efter
sin sidste Ejer, ovenn. Generalmajor J. F.
Classen, som ved sin Død skænkede den tillige med
sine øvrige Efterladenskaber til det af ham
oprettede Classenske Fideikommis. Dette har
senere ladet Ejendommen udparcellere og
bortsælge. C. H. havde længe udgjort en samlet
Ejendom og skiftet Navn med de skiftende
Ejere. 1658 kaldtes den Verner Klauman’s Have
og nævnes som saadan i Belejringens Historie;
senere kaldtes den Laurvigen’s Have og
Ahlefeldt’s Have, indtil den sidst i 18. Aarh. fik det
Navn, den bar, da den blev udparcelleret. Mest
kendt blev C. H. ved Udfaldet gennem
Kastelsporten mod den eng. Belejringshær Sommeren
1807. Bl. Tropperne var Kbhvn’s Livjægerkorps
under Major Holstein og Herregaardsskytterne.
Det lykkedes at trænge ind i Haven, og her kom
det til en ret livlig Kamp, som dog endte med,
at de Danske igen maatte gaa tilbage. Flere af
Gadenavnene i det nu bebyggede Kvarter
minder om denne Begivenhed (Holsteinsgade,
Livjægergade).
A. L.
Classenske Fideikommis [eller -’mi] er
stiftet af Generalmajor J. F. Classen ved
Testamente af 28. Jan. 1789 med tilhørende Kodicil
af 23. Marts 1792, hvorefter hans efterladte
Formue som »en bestandig samlet Fond« skal
anvendes »til at danne nyttige Mennesker til
Statens Bedste, til at understøtte og befordre
Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de
nødvendigste Dele for Landets Vel og til at hjælpe og
lindre Fattigdom og Elendighed«. Det raader
over en rentebærende Kapital paa c. 3 Mill.
Kr., ejer Godserne Korselitze og Karlsfeldt paa
Falster, Gaarden Arresødal paa Frederiksværk,
3 Gaarde i Amaliegade i Kbhvn o. s. v. I de
testamentariske Bestemmelser fastslaas, næst
forsk. Legater til Private og Stiftelser,
Oprettelsen af en Agerdyrkningsskole, Udsættelsen af 2
aarlige Præmier gennem Videnskabernes
Selskab samt offentlig Benyttelse af Testators
Bibliotek. Fra 1796 skete dette i en særlig
Biblioteksbygning i Amaliegade, til det 1867
forenedes med Universitetsbiblioteket.
Agerdyrknimgsskolen er paa Næsgaard ved Karlsfeldt;
et Asyl er oprettet ved Korselitze, en Plejestue
i Karleby og en Skole i Hjortebjerg, ligesom et
Rekonvalescenthjem paa Arresødal. Endnu skal
nævnes de 1866-80 opførte Arbejderboliger ved
Godthaabsvejen ved Kbhvn samt det 1809
stiftede Litteraturselskab for Læger, der bl. a.
udgiver det medicinske Tidsskrift »Bibliotek f.
Læger«. - Direktionen, der med kgl.
Stadfæstelse for de enkelte Medlemmer fornyer sig
selv, skal efter Testators Bestemmelse hvert
Aar afgive en Beretning til Kongen. Den
offentliggøres nu i Ministerialtidende.
(C. N.). R. B.
Classis (lat.), »Flaaden«, Havneby 3 km.
SØ. f. Ravenna, ved den Havn, som Kejser
Augustus anlagde for Adriaterhavsflaaden.
Mindet om den er endnu bevaret i Navnet paa
Basilikaen S. Apollinare in Classe.
H. A. K.
Clathropteris, en uddød Slægt af Bregner
med stilkede, vifteformede Blade, paa hvis
Underside fandtes Sporehuse, ordnede i nøgne
Smaahobe. C. findies særlig hyppig i Aflejringer
fra yngste Trias og ældste Jura; den uddør med
Juraperioden.
J. P. R.
Claude [klo.d], Jean, fr. reformert Teolog
(1619-87), blev 1654 Præst i Nimes og 1666 i
Charenton-le-Pont ved Paris, dengang et
Midtpunkt for Protestantismen i Frankrig. C. var
Hovedforkæmperen for Protestanterne mod
Jansenisterne Arnauld og Nicole og Jesuitten
La Noue, særlig i Spørgsmaalet om den kat.
Messe og Nadverlære. Fremhæves maa hans
Défence de la réformation (4 Bd, 1673), rettet
mod Nicole. Efter det nantiske Edikts Ophævelse
1685 bosatte han sig i Haag, hvor han skrev
Plaintes des Protestants (1686), og hvor han
døde. Hans Søn udgav hans efterladte Skr (5
Bd, Amsterdam 1688).
H. O.
Claude-Lorrain [klo.d-lå’ræ], se Gellée.
Claudetit, se Arsenolit.
Claudia (Claude de France), fransk
Dronning, Datter af Ludvig XII og Anna af
Bretagne (1499-1524). C. var først forlovet med
den senere Kejser Karl V, men ægtede 1514
Tronfølgeren i Frankrig, Frants I, der med
hende arvede Hertugdømmet Bretagne samt andre
fr. Len, dertil Krav paa Milano. Aaret efter
besteg hun Tronen sammen med Frants og vandt
Folkets Yndest, saaledes at det kaldte hende la
bonne reine. - Blommearten Reine-Claude har
sit Navn efter hende.
Kr. E.
Claudianus, Claudius, rom. Digter, f. i
Alexandria, flyttede c. 394 e. Kr. til Rom, hvor
han snart fandt en Velynder i Vandalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
