Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 261 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cotta, Heinrich von, tysk Forstmand, (1763-1844) - Cotta, Johann Friedrich, Friherre von Cottendorf, en af Tysklands berømteste Boghandlere (1764-1832) - cottage (eng.), Hytte; lille Hus, Landsted. - Cottagesystem kaldes det Princip, at man i St f. store Beboelseshuse opfører mindre, en- og toetages, villaagtige Bygninger - Cottasandsten, se Sandsten. - Cotte, Robert de, fr. Arkitekt, (1656-1735) - Cottereau, Jean, med Tilnavnet Chouan (1757-94), Skomager, dristig Smugler og den første Anfører for Chouanerne. - Cottet, Charles, fr. Maler,(1863- )

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og drives efter rationelle, økonomiske
Grundsætninger. C.’s Læresætninger fandt mange
Tilhængere rundt om i Europa, og for
Planlægningens Vedkommende følges de endnu
adskillige Steder; i Danmark har de dog tabt meget
Terrain.
C. V. P.

Cotta [’kåt.a.], Johann Friedrich,
Friherre von Cottendorf, en af Tysklands
berømteste Boghandlere (1764-1832). 1787 overtog
han en Boghandel i Tübingen, der siden 1640
havde været i Familiens Eje, og 1793 lagde
han Planen til Udgivelsen af »Allg. Zeitung«,
som 5 Aar efter begyndte at udkomme i
Stuttgart. Sammen med Schiller grundlagde
han 1795 Tidsskriftet »Horen«, hvorved
han kom i Forbindelse med
Goethe og Herder. Tidens store Aander som
disse og Hebel, Uhland, Fichte, Jean Paul,
Tieck, Humboldt, Rückert, Wieland med flere
regnede det for en Ære at komme paa C.’s
Forlag, hvis Virksomhed var af universel
Betydning og i høj Grad bidrog til Litteraturens
Fremme. Hans Venskab med Schiller nævnes
i tyske Litteraturhistorier som værende af stor
Bet. for denne. Af andre større periodiske
Værker hos C. skal nævnes: »Politische
Annalen« (1795), »Jahrbücher d. Baukunde« (1795),
»Das Morgenblatt« (1807-65), »Das
polytechnische Journal«, udg. af Dingler (fra 1820), »Das
Ausland« (fra 1828) m. fl. C.’s Honorarer var
forholdsvis gode, saaledes har Forlaget i alt
udbetalt for Schiller’s Værker c. 463000 Kr. og
for Goethe’s c. 758000 Kr. 1810 flyttedes
Boghandelen til Stuttgart, hvor der oprettedes eget
Trykkeri. 1811 blev C. Medlem af den
württembergske Landdag, 1817 optoges han i
Adelsstanden, og 1824-31 var han Vicepræsident
i andet Kammer. Saavel i Bayern som i
Württemberg købte han fl. Godser, hvor han indførte
store Forbedringer. 1815 optraadte C. sammen
med Forfatteren og Boghandleren Bertuch (1747
-1822) paa Wien-Kongressen for at varetage
Boghandelens Interesser, særlig m. H. t. Lov
om Eftertryk og Censur. 1824 indførte han i
Augsburg de første Damphurtigpresser, og kort
efter grundlagde han »Litterarisch-artistische
Anstalt« i München. Han var den, der 1828 gav
Stødet til Bayerns og Württembergs Indtrædelse
i den tyske Toldforening. Sønnen, Georg C.
von Cottendorf (1796-1863), gjorde den
Cotta’ske Boghandel til en af de største i Verden.
Dels tilkøbte han sig andre tyske Boghandleres
Forlag, og dels paabegyndte han selv store
Foretagender. Hans ældste Søn, Friherre
Georg Astolf von C. (1833-76), arvede nogle
af Godserne, medens en yngre Broder, Karl
von C. (1835-88), overtog Forretningen. Under
ham led Forlaget et betydeligt Afbræk derved,
at de klassiske Forfattere, som var døde før
9. Novbr 1837, nu 30 Aar efter blev givne fri
med Ret for enhver til at lade dem optrykke.
1. Jan. 1889 gik den C.’ske Boghandel tillige
med »Allg. Zeitung« ved Salg over til Brødrene
Adolf og Paul Kroner, der 1891 optog Alfred
Kröner og Wilh. Speemann som Deltagere i
Firmaet: J. G. Cottasche Buchhandlung
Nachfolger in Stuttgart u. München. 1899
omdannedes Firmaet til et Aktieselskab (Gesellschaft m.
b. H.), men er siden paany overgaaet til
Familien Kröner og ejes nu af Robert Kröner
under det gl. Firmanavn J. G. Cottasche
Buchhandlung Nachfolger.
(I. S.). J. L. L.

J. F. Cotta.

cottage [’kåt_idз] (eng.), Hytte; lille Hus,
Landsted.

Cottagesystem [’kåt_idз-] kaldes det Princip,
hvorefter man i St f. store Beboelseshuse
opfører mindre, en- og to-etages, villaagtige
Bygninger for en enkelt ell. nogle faa Familier;
anvendes ofte til Familie-Sommerbolig ved
Badesteder, som f. Eks. ved Klampenborg,
Skodsborg og Marienlyst.
C. B-r.

Cottasandsten [’kåta-], se Sandsten.

Cotte [kåt], Robert de, fr. Arkitekt, f. i
Paris 1656, d. 1735. Elev og Svoger af, J.
Hardouin Mansard, beklædte i sine senere Aar
Stillingen som Intendant ved de kgl. Bygninger
og første Arkitekt hos Kongen samt som
Direktør for Akademiet for Arkitektur. Han var
Regencestilens talentfuldeste og mest
produktive Arkitekt, forstod at imødekomme Tidens
Ønske om bekvemme Boliger, byggede en
Række adelige Palæer i Paris og har desuden
efterladt sig mange Møbeltegninger (Paris, Bibl.
National). Bl. hans Arbejder kan nævnes indre
Udstyrelse i Versailles, Dekoration i
Notre-Dames Kor, Facaden til St Roch, Kirken La
Charité, Hotel de la Vrillière (nu Banque de France)
med dets Galerie dorée, samt Bygninger i
Verdun og Lyon. Ogsaa til Tyskland strakte
hans Virksomhed; særligt kan Lystslottet i
Poppelsdorf henføres til ham, og det samme gælder
Biskop-Palæet i Strassburg.
C. A. J.

Cottereau [kå’tro], Jean, med Tilnavnet
Chouan (1757-94), Skomager, dristig
Smugler og den første Anfører for Chouanerne.

Cottet [kå’tæ], Charles, fr. Maler, f. 12.
Juli 1863 i Puy (Gironde). Han er Elev af Roll
og Puvis de Chavannes og til en Beg. paavirket
af Impressionismen. Hans Landskaber,
Folkelivsbilleder og Mariner fra Orienten og
Spanien kan straale i formelig Ziem’sk Farvepragt.
Men i hans Kolorit og i hans
Kunstnerpersonlighed er dog de dystre Klange fremherskende.
Berømmelsen naaede han først som Bretagnes
Maler. Han skildrer Landet deroppe i mørke
Farvetoner, med fremherskende brunt og graat,
og først og fremmest dets Befolkning i Hellig
og Søgn, i festlige Optog ell. hjemme ved
Arbejdet ell. ude ved Havet - alt med en intim
Forstaaelse og enkel Storhed, der gør hans
Fiskertyper grandiose i Millet’sk Lignelse: i
Luxembourg-Mus. ses bl. m. a. »Solstraaler« og
et Triptychon med Motiver fra bretagnesk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>