- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
262

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cottet, Charles, fr. Maler,(1863- ) - Cottin, Sophie, f. Ristaud, fr. Romanforfatterinde (1770-1807) - Cottingham, nordlig Forstad til Hull i Yorkshire (England) - Cottini, Underfamilie af Panserkinder (s. d.). - Cottius (som rom. Borger Marcus Julius C.), Søn af Ligurerkongen Donnus, - Cottonolie, d. s. s. Bomuldsfrøolie. - Cottonwood, cottontree, Poppeltræ, kaldes Veddet af forsk. Aspe - Cottus, se Ulk. - Cotugno, Domenico, ital. Læge, (1736-1822) - Cotula, se Firkløft. - Cotunnit, mineralsk Klorbly (PbCl2), er fundet i rombiske, naaleformede Krystaller af hvidlig ell. gullig Farve - Coturnix, se Vagtel. - Cotyle (Digesvale), se Svale. - Cotyledon (lat.), Kimblad. - Cotyledon L., Slægt af Tykbladede, Urter ell. Halvbuske af meget forskelligt Ydre - Coucheron-Aamot, William, norsk Forf., (1868- ) - Couckelaere, Landsby i den belgiske Prov. Vestflandern, med Lærreds- og Kniplingsfabrikation - Coucy, C. le Château, Flække i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne - Coucy, Gui, Châtelain de, old-fransk Digter, ( -c. 1203) - coudée, Alenmaal i Pondichéry = 0,52 m. - Coudekerque-Branche, By i det fr. Dept Nord, Forstad til Dunkerque - Couder, Louis Charles Auguste, fr. Maler, (1789- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fiskerliv. Andre berømte Værker: »Stille Messe
i Bretagne« og »Det døde Barn« (begge i Wiens
moderne Malerigaleri), »Skt-Hans-Nat i
Bretagne«, »Begravelse i Bretagne« etc. Mus. i
Filadelfia, Lille, Padua, Helsingfors m. v. ejer
Malerier af C. (Litt.: Valmy-Baysse, C.
C.
[Peintr. d’aujourdhui, Paris]).
A. Hk.

Cottin [kå’tæ], Sophie, f. Ristaud, fr.
Romanforfatterinde (1770-1807). Efter sin
Mands Død søgte hun Adspredelse ved at skrive
Romaner, der gjorde Lykke ved deres
kvindelige Finhed og Ynde og ved Følelsens Varme,
omendskønt de ofte er naivt og ubehjælpsomt
skrevne. Efter den første Roman, Claire d’Albe
(1798), fulgte straks en anden, Malvina. Amélie
Mansfield
(1802) er den bedst komponerede.
Mathilde (1805) og Élisabeth, ou les exilés de
Sibérie
(1806) var de mest yndede.
S. Ms.

Cottingham [’kåtiŋəm], nordlig Forstad til
Hull i Yorkshire (England), med Villaer og
(1911) 4648 Indb.
G. Ht.

Cottini, Underfamilie af Panserkinder (s. d.).

Cottius (som rom. Borger Marcus Julius
C.
), Søn af Ligurerkongen Donnus. Han havde
i Beg. kæmpet mod Romerne; men da disse
under Kejser Augustus erobrede hans
Kongerige og gjorde det til Provins, underkastede
han sig og bestyrede senere sit Land som rom.
Præfekt. Han byggede fl. Veje og oprejste i
sin Hovedstad Segusio (nu Susa) en Triumfbue
til Ære for Augustus. Kejser Claudius udvidede
hans Rige og gav hans Søn Kongetitlen; men
efter dennes Død gjorde Nero atter Landet til
en rom. Prov.
((M. M.). H. H. R.

Cottonolie [’kåtn-], d. s. s.
Bomuldsfrøolie.

cottonwood [’kåtnwud], cottontree [’kåtntri.],
Poppeltræ, kaldes Veddet af forsk. Aspe.
Det bruges særlig som Blindtræ af
Møbelsnedkere og Vognmagere, til Fremstilling af
Tændstikker og Pakkasser og som Raastof til
Papir.
K. M.

Cottus, se Ulk.

Cotugno [ko’tunjo], Domenico, ital. Læge,
f. 29. Jan. 1736, d. 6. Oktbr 1822, studerede i
Neapel, hvor han 1766 blev Prof. i Anatomi ved
Universitetet og Livlæge hos Kongen. Han er
især bekendt ved Opdagelsen af den efter ham
opkaldte Aquæductus Cotunnii, som han fandt
25 Aar gl (De aquæductibus auris humanæ
internæ
[1761]), og Nervus nasopalatinus. Som
Læge gjorde han sig mest bekendt ved sin
Beskrivelse af Nervesygdomme (Ischias).
G. N.

Cotula, se Firkløft.

Cotunnit, mineralsk Klorbly (PbCl2), er
fundet i rombiske, naaleformede Krystaller af
hvidlig ell. gullig Farve i Vesuv’s Krater efter
Udbrud og i Lavaen; forekommer ogsaa i
Tarapacá (Chile) sammen med forskellige Blymalme.
(N. V. U.). O. B. B.

Coturnix, se Vagtel.

Cotyle (Digesvale), se Svale.

Cotyledon (lat.), Kimblad.

Cotyledon L., Slægt af Tykbladede, Urter
ell. Halvbuske af meget forskelligt Ydre.
Bladene er spredte ell. modsatte, siddende ell.
stilkede, kødede og undertiden rosetformig
samlede. Blomsterne, der sidder i klase- ell.
kvastformede Stande, er 5-tallige; Kronbladene er
sammenvoksede til et Rør, hvortil de 10
Støvblade er fæstede. Frugten er en Bælgkapsel.
Cirka 90 Arter. Flere Arter dyrkes som
Prydplanter (se ndf.). Enkelte Arter siges at give
Midler mod Epilepsi.
A. M.

C. linguæfolia Lem., 50 cm høj, blaagraa
Blade, og straagul Blomst i Juli. C. pachyphyta
Bak. med tykke stærkt melede Blade og
karminrød Blomst i Vintertiden. Begge er fra Meksiko
og dyrkes i Koldhus. Formeres ved Stiklinger,
der maa tørres paa Snitfladen, inden de stikkes.
L. H.

Coucheron-Aamot [’kusjəråŋ-’å.mot],
William, norsk Forf., f. 29. Jan. 1868 i Stavanger,
blev 1889 Sekondløjtnant i Marinen, gik 1890 til
Kina, hvor han fik Ansættelse i Marinen og
derved Lejlighed til bl. a. at ledsage en
Ekspedition omkr. 600 km op ad Floden
Yang-tse-kiang samt til at gøre Udflugter til den kin.
Mur og besøge andre Dele af Østasien. Sine
Iagttagelser herunder skildrede han først i
talrige Breve til »Morgenbladet«, senere i Bøgerne
»Fra den kin. mur til Japans hellige bjerg«
(1893), »Kineserne og den kristne mission«
(1894) og »Gjennem de gules Land og krigen
i Østasien« (1895), »Li Hung-changs Fædreland«
(1897), i hvilke han viser sig som en Beundrer
af Kina og meget uvenlig stemt mod
Missionsvirksomheden. I »Det norske folk paa land og
sjø« (1901 ff.) giver han en populær Oversigt
over Norges Krigshistorie indtil 1914. C. var
1893-96 Sekretær i Departementet for det Indre.
Han er Ejer af den hist. kendte Veø, en lille
Ø i Romsdalsfjorden. C. har holdt Hundreder af
Foredrag rundt om i Norge og Danmark.
K. V. H.

Couckelaere [’kå^ukə£a.rə], Landsby i den
belgiske Prov. Vestflandern, med Lærreds- og
Kniplingsfabrikation og (1911) 5993 Indb.
G. Ht.

Coucy [ku’si], C. le Château, Flække i
det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne, Arrond.
Laon, med (1906) 663 Indb., Rester af
Fæstningsværker fra 13. Aarh., især den prægtige
Porte de Laon, og Ruiner af en 1230-42 bygget
Borg, der blev nedrevet af Mazarin 1652. Endnu
staar Borgens 55 m høje Taarn, der er et af
de skønneste Bygningsværker fra
Middelalderen.
G. Ht.

Coucy [ku’si], Gui, Châtelain de,
oldfransk Digter, d. c. 1203, har forfattet forskellige
mindre, væsentlig lyriske Digte af ikke ringe
Værd. Fortællingen om hans Kærlighedsforhold
til La Dame de Fayel er blevet digterisk
behandlet af Jakemon Sakesep; den er
fuldstændig uhistorisk, men rummer store
poetiske Skønheder; vi genfinder her den ogsaa i
tysk og provençalsk Litt. (se Cabestaing)
kendte Legende om det spiste Hjerte.
Kr. N.

coudée [ku’de], Alenmaal i Pondichéry
= 0,52 m.

Coudekerque-Branche [kut’kærk-’brã.∫],
By i det fr. Dept Nord, Forstad til Dunkerque,
ligger ved Kanalerne fra Moëres, Furnes,
Bergues og Bourbourg og ved Nordbanen, forsvares
af Fortet Louis. Der er Industri, især i Hør og
Hamp. (1911) 8231 Indb.
G. Ht.

Couder [ku’de (ku’dæ.r?)], Louis Charles
Auguste
, fr. Maler, f. 1. Apr. 1789 i London,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0270.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free