- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
277

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Nicolas, (1658-1733) - 2) Guillaume, Maler og Billedhugger, (1677-1746) - 3) Guillaume, (1716-1777) - Coutances, By i det nordvestlige Frankrig, Dept La Manche, 90 km S. f. Cherbourg, 10 km fra Havet - Couthon, Georges, fr. Revolutionsmand, (1755-1794) - Coutils, forskellige af Hamp, Hør, Bomuld ell. en Blanding af disse vævede, sildebensmønstrede Drejler - Coutras, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, ved Dronne, nær ved dens Forening med Isle - Coutts, se Burdett-C. - coutumes (fr.) er i den fr. Retshistorie Betegnelsen for den gl. fr. Sædvaneret

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Lyon 1658, d. i Paris 1733, blev uddannet af sin
Fader og Onklen Coysevox; han vandt
Akademiets store Pris og studerede i Rom; 1720
blev han Akademi-Rektor, 1733 Kansler. C. var
en flink Kunstner med en let og ferm Haand,
der tilpassede sig godt efter Tidens Modesmag;
han arbejdede meget for Slottene Trianon,
Marly og Versailles. Af hans Værker, som
Revolutionsaarene har gjort et kraftigt Indhug i,
skal nævnes: »Hvilende Jæger«, »Dafne og
Apollo«, den kolossale Marmorgruppe »Seines
og Marnes Forening« (nu i Tuilerihaven),
Bronzegruppen af Saône i Lyon, »Maria med Kristi
Lig« (1725, i Notre Dame i Paris), den
teatralske Statue af Ludvig XV i rom. Imperator-Snit
med Scepter, Ørn etc. (Louvre) og Relieffet
»Apollo viser Frankrig Ludvig XIV’s Buste«
(Louvre).

2) Guillaume, Maler og Billedhugger,
Broder til ovenn., f. 1677 i Lyon, d. 1746 i Paris.
Guillaume, Elev af Coysevox, kom som
Pensionær til Rom; uafhængig og oppositionel
anlagt, tænkte han paa at søge sin Lykke i
Konstantinopel, men blev dog ved Venskab og
Samarbejde med Legros holdt tilbage i Rom.
Efterhaanden udviklede han sig hjemme til en
Kunstner efter Tidens Smag, var meget yndet
(Akademi-Rektor 1733, Direktør 1735), maniereret,
men dygtig; arbejdede sammen med Broderen
for de kgl. Slotte. Han har skabt: Les chevaux de
Marly
, to livfulde Grupper med Hestetæmmere
(Slottet Marly, nu ved Indgangen til
Champs-Elysées); Statuerne »Dafne« og »Hippomenes«
(en Figur i udmærket gengivet Bevægelse; for
Marly, nu i Tuilerihaven) og Marmorstatuen af
Marie Leszcinska (som Juno, i Louvre); andre
Arbejder i Versailles’ Slotskapel m. v.

3) Guillaume, Søn af ovenn. G. C., f. 1716
i Paris, d. 1777. Han opholdt sig, efter tidlig
at have vundet den store Rom-Pris, 5 Aar i
Rom, gik derefter ind i Faderens Atelier og
fortsatte ad den datidige Kunstsmags slagne
Vej. Til hans kendteste Arbejder hører Statuerne
»Mars« og »Venus« (for Frederik II af
Preussen, i Sanssouci; »Venus« blev gjort til
Genstand for en ret skarp Kritik af Diderot, der
imidlertid roste dens dygtige Udførelse, særlig
Benenes); for Mme. de Pompadour udførte han
en Apollostatue, til Jesuiterkirken i Bordeaux:
»F. Xavier’s Apoteose« (1743).
A. Hk.

Coutances [ku’tã.s], By i det nordvestlige
Frankrig, Dept La Manche, Hovedstad i
Arrondissementet C., 90 km S. f.
Cherbourg, 10 km fra Havet, 92 m o. H., ved
Vestbanen, ligger smukt paa et lavt Højdedrag ved
den lille Flod Soulle, der er gjort sejlbar ved
Kanalisering, og har Uldspinderier, Garverier og
Handel med Landbrugsprodukter og Kvæg,
(1911) 6599 Indb. C. er Bispesæde, har en
Underret, en Handelsdomstol, et Lyceum, et teol.
Seminarium og et Lærerindeseminarium og et
Bibliotek (19000 Bd). Den smukke got. Domkirke
Notre Dame har 75 m høje, slanke Taarne,
der stammer fra 13. Aarh., bekendte som
Sømærker. I C. findes en Statue af den i
Nærheden fødte Lebrun, Hertug af Piacenza. I
Omegnen er der Marmorbrud. C. (Constantia) er
en meget gl By, der skal være blevet befæstet
af Constantius Chlorus; den blev Bispesæde i
5. Aarh. I Middelalderen var den Hovedstad i
Grevskabet Cotentin.
G. Ht.

Couthon [ku’tå], Georges, fr.
Revolutionsmand, f. 1755 i Orcet i Auvergne, henrettet i Paris
10. Thermidor II (28. Juli 1794). Ved Revolutionens
Udbrud var C. en anset og afholdt jur.
Embedsmand i Clermont; en smertelig Sygdom,
der lammede hans Ben, har da muligvis
forbitret hans Karakter. 1791 blev han Medlem af
den lovgivende Forsamling og 1792 af
Konventet. Han blev en af Kongens skarpeste
Angribere og ved Siden af Saint Just Robespierre’s
nærmeste Støtte; faa af Bjergets Ledere gjorde
et stærkere Indtryk end den mørke Mand,
der fra sin Rullestol lod sig bære op i
Forsamlingen og sindigt og klart krævede de videst
gaaende Straffedomme. Fra Maj 1793 var han
Medlem af Velfærdsudvalget. 10. Juni 1794 (22.
Prairial) var han Ordfører for den Lov, der
muliggjorde Dødsstraf efter en eksempelløs
summarisk Retsforfølgelse. Ligesom sine to Venner
var han dog vistnok nærmest
Rædselsherredømmets Mand i Kraft af abstrakte Følelser og
Ræsonnementer; da han som Konventets
Udsending Oktbr 1793 havde Magten i det
besejrede Lyon, var der ikke Tale om saadanne
blodige Orgier som de, der knytter sig til
Carrier’s ell. Collot’s Navne; han udførte ikke
Konventsbeslutningen om, at Byen skulde
jævnes med Jorden, og lod kun Oprørets Ledere
henrette. Ved Statskuppet 9. Thermidor delte
C. Skæbne med sine Venner; han blev
arresteret og befriet af Sansculotterne, erklæret
fredløs, atter arresteret paa Raadhuset, hvor
han forsøgte at dræbe sig, og Dagen efter
guillotineret.
P. L. M.

Coutils [ku’ti], forskellige af Hamp, Hør,
Bomuld ell. en Blanding af disse vævede,
sildebensmønstrede Drejler, særlig fra det nordlige
Frankrig.
K. M.

Coutras [ku’tras], By i det sydvestlige
Frankrig, Dept Gironde, Arrond. Libourne, ved
Dronne, nær ved dens Forening med Isle,
Knudepunkt paa Orléans-Banen, har c. 2500 Indb.,
Baadfart, Skibsbyggeri og Handel, især med
Korn og Vin. Der findes Ruiner af et Slot, hvor
Katarina af Medici, Henrik IV og Hertuginden
af Longueville ofte holdt Hof. Ved C. slog
Henrik af Navarra 20. Oktbr 1587 de kgl. Tropper
under Hertugen af Joyeuse.
G. Ht.

Coutts [ku.ts], se Burdett-C.

coutumes [ku’tym] (fr.) er i den fr.
Retshistorie Betegnelsen for den gl. fr. Sædvaneret,
som, efter at den frankiske Lovgivning (lex
Salica
og de merovingiske og karolingiske
Kapitularier) siden 10. Aarh. var gaaet i Glemme,
udviklede sig i de forsk. Dele af Landet, nogle
Steder, saaledes i Sydfrankrig, paa Grundlag af
Romerretten, der her altid havde bevaret en
vis praktisk Bet, andre Steder paa Grundlag af
den ældgamle frankiske ell. burgundiske
Folkeret, isprængt med Sætninger hentede fra
Romerretten ell. den kanoniske Ret samt med
Levninger af den ovf. nævnte kgl. Lovgivning,
for saa vidt denne undtagelsesvis var gaaet over
i den folkelige Retsbevidsthed. Efter at
Romerretsstudiet i 11. og 12. Aarh. var blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free