Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) André, fransk Filolog (1651-1722) - 2) Anne Lefèvre, ovenn.'s Hustru (1654-1720) - Dacit, se Andesit. - Dacke, Nils, Lederen af den farligste Almueopstand, Sveriges Historie kender - Dacke-Fejden, se Dacke. - Dacryomitra, se Dacryomycetaceæ. - Dacryomyces,se Dacryomycetaceæ. - Dacryomycetaceæ Fam. af Basidiomyceter, der udmærker sig ved langt kølleformede, i Spidsen gaffelformet tvedelte Basidier - Dactylethra, se Xenopus. - Dactylis, se Hundegræs. - Dactylopterus, Flyveulk, se Ulke. - Daðason, Jón, Præst til Arnarbæli i det sydlige Island, polyhistorisk Forf. (1606-76) - Daddel, se Phoenix. - Daddelblommetræ, se Diospyros. - Daddelmusling, Stendaddel, se Blaamuslinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Platon (2 Bd, 1699), Plutarch (8 Bd, 1721), Epiktet
(1715) o. s. v.; særlig anset var hans Overs. af
Aristoteles’ Poetik (1697). De fleste af disse
Overs. er forsynede med Kommentarer, hvori D.
lægger mere Lærdom end Smag og sund Dømmekraft
for Dagen.
2) Anne Lefèvre, ovenn.’s Hustru (1654-1720),
var Datter af den berømte Lærde Tanneguy-Lefèvre,
der ledede hendes Undervisning,
saa at hun blev sin Tids lærdeste Dame. Hendes
Udg. af Kallimachos (1674) blev Anledning
til, at man betroede hende Udgivelsen af fl. gl.
Forf. in usum Delphini. Berømtest er hendes
Overs.: Iliaden (1699), Odysseen (1708, begge i
Forening 1756, 8 Bd); i Anledning af denne udgav
hun 2 Stridsskrifter: Considération sur les
causes de la corruption du goût (1714) imod La
Motte, og Homère défendu (1716) imod Jesuitten
Hardouin, der begge havde hævet de moderne
Forf. paa de gl.’s Bekostning; endvidere: Terents
(3 Bd, 1688); Plautus’ Amphitruo, Epidicus
og Rudens (3 Bd, 1683); Anakreon og
Sappho (1681); Aristophanes’ »Plutus og Skyerne«
(1684); o. fl. a. Hun overgik langt sin
Mand i Smag og Opfattelse af Oldtiden, om hun
end i den ovenn. Strid gik for vidt i sin Beundring
for de gl. Klassikere. Trods hendes Lærdom
og Berømthed var hendes Optræden særdeles
jævn og beskeden. (Litt.: Sainte-Beuve,
Causeries de Lundi, IX).
A. B. D.
Dacit, se Andesit.
Dacke, Nils, Lederen af den farligste Almueopstand,
Sveriges Historie kender (D.-Fejden),
tilhørte en rig Bondeslægt i Blekinge,
men havde selv bosat sig i Smaaland. Her begik
han fl. Ugerninger og straffedes til sidst for
Drab paa en Foged med store Bøder. Da han
ikke var i Stand til fuldt ud at udrede disse,
sluttede han sig til de Smaalandsbønder, som i
Vrede over de af Gustaf Vasa indførte Forandringer
i Religionsvæsenet, de tyngende Skatter
og den trykkende Næringslovgivning havde
sammenrottet sig mod ham. D. blev snart de
Misfornøjedes Anfører. Med en Skare Blekingboere
og Smaalændinger brød han Maj 1542 fra
Blekinge ind i det sydøstlige Smaaland, ihjelslog
Fogeder og Adelsmænd og brændte deres Gaarde.
Kong Gustaf søgte i Beg. at faa Bugt med
Rejsningen med det gode, men maatte snart
gribe til Sværdet. Gustaf Olofsson (Stenbock)
sendtes mod D. med en mindre Styrke, men D.
mødte, efter hvad der siges, med 10000 Mand.
G. Olofsson fandt sig da foranlediget til at afslutte
en Vaabenstilstand. Denne blev dog snart
brudt af D. ved ny Voldsomheder. Da faldt ikke
mindre end 3 Hærafdelinger ind i Smaaland for
at kue Oprøret. Hovedstyrken under Lars Siggesson
(Sparre) tilføjede Bønderne store Tab
ved Växjö, hvorefter D. for at vinde Tid fandt
for godt at slutte en Vaabenstilstand paa et
Aar (fra 1. Novbr 1542). D. optraadte nu med
stor Myndighed, indsatte Fogeder, holdt Ting
med Folket og residerede med Pomp og Pragt
paa Kronobergs Slot. Efter at han havde udvidet
sine Forbindelser i Smaaland og endog
havde faaet Løfte om Hjælp fra Tyskland, greb
han atter til Vaaben. Rejsningen udbrød paa
alle Punkter med fornyet Styrke, og Oprørsskaren
gennemstrejfede hele Smaaland og en
stor Del af Östergötland. I Smaaland rykkede
nu atter 3 Hære ind, af hvilke en havde forstærket
sig med 1000 Mand danske Hjælpetropper.
Lars Siggesson med Hovedhæren angreb og
besejrede Oprørerne ved Søen Åsunden i det
nordøstlige Smaaland. Her blev D. haardt saaret,
men undkom og betraadte atter Krigsstien,
saa snart han var blevet helbredet og de kgl.
Tropper atter var dragne bort. Men Rejsningen
var denne Gang langt svagere end før, og D.
blev ret hurtigt nødt til at flygte ind i Blekinge.
Her skal han 1543 være blevet grebet og skudt.
Efter en anden Overlevering undslap D. til
Tyskland, men kom 1580 tilbage, opdagedes og
sattes paa en Sindssygeanstalt, hvor han døde af
Pest.
A. M. D.
Dacke-Fejden, se Dacke.
Dacryomitra, se Dacryomycetaceæ.
Dacryomyces, se Dacryomycetaceæ.
Dacryomycetaceæ, Fam. af Basidiomyceter,
der udmærker sig ved langt kølleformede, i
Spidsen gaffelformet tvedelte Basidier, der hver
bærer en aflang Basidiespore; disse er ved
Sporemodningen encellede, men før Spiringen
deles de ved Tværvægge i 2 til fl. Celler, der
hver især udsender en Spiretraad; ved mangelfuld
Ernæring forbliver Spiretraadene korte og
danner et større ell. mindre Antal meget smaa
Konidier; under gunstigere Ernæringsforhold
dannes der ved Spiringen straks et rigt grenet
Mycelium. Ogsaa Konidierne kan spire og danne
Mycelium. Frugtlegemet, der er af en mere
ell. mindre geléagtig ell. bruskagtig Beskaffenhed,
er enten rundagtigt med oftest bølget-foldet
Overflade, ell. kølleformet, cylindrisk, sylformet
ell. koralformet grenet. - Dacryomyces Nees
har et geléagtigt, rundagtigt siddende, gult, paa
Overfladen mere ell. mindre foldet Frugtlegeme,
hvis Overflade er helt dækket af Sporelejet;
vokser paa gl. Træværk, nedfaldne Grene o. l.
- En anden Slægt, Dacryomitra Tal., har kølleformet
Frugtlegeme, og Sporelejet beklæder kun
den øverste, tykkere Del, der er skarpt afgrænset
fra den nedre, tyndere og golde Del.
- Calocera Fr. har cylindrisk ell. sylformet, enkelt
ell. grenet Frugtlegeme, der for største
Delen er beklædt med Sporelejet, og den frugtbare
Del af Frugtlegemet er ikke tydelig adskilt
fra den golde.
F. K. R.
Dactylethra, se Xenopus.
Dactylis, se Hundegræs.
Dactylopterus, Flyveulk, se Ulke.
Daðason [’da-], Jón, Præst til Arnarbæli i
det sydlige Island, polyhistorisk Forf. (1606-76),
der havde en betydelig Indflydelse paa sin
Samtid. Hans Hovedværk, »Gandreid«, en Slags
filos. Encyklopædi, der i et knudret og sælsomt
Sprog omhandler alle mulige Ting, viser en
betydelig teol. skolastisk Lærdom blandet med
Mystik og Overtro; hans jur. Værk »Rembihnútur«
blev ogsaa meget benyttet i Island i 17.
Aarh. Som D.’s Skr viser, var han heller ikke
blottet for Kundskaber i Naturhistorie.
Th. Th.
Daddel, se Phoenix.
Daddelblommetræ, se Diospyros.
Daddelmusling, Stendaddel, se Blaamuslinger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
