- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
411

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dafnier (Cladocera) danner den ene store Underorden af Fyllopodernes Orden (se Bladfødder) - Dafnin, C15H16O9, 2H2O, er et Glykosid - Dafnis, de siciliske Hyrders Heros - Dafnit, en Art Klorit. - Dag (lat. dies) betegner enten den Tid, Solen er over Horisonten, i Modsætning til Nat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

som kun er til Stede i et som oftest meget ringe
Antal, er meget større end Sommeræggene og
omgivne af en haard, tyk Skal. Tillige ser man
ofte, at der i Hunnernes Skaller foregaar mærkelige
Modifikationer, hvis Resultat er, at den
øverste Del bliver særdeles stærkt fortykket og
af mørkebrun næsten sort Farve. Dette Parti
slutter nu uden om de dannede Hvileæg og afstødes
af Dyrets Legeme med Æggene (1-2)
liggende i særlige smaa Loger inde i sig. Man
har kaldt disse Dannelser Ephippier ell. Sadler.
Det er Dannelser, der beskytter Æggene om
Vinteren, naar Søen fryser til, og om Sommeren,
naar den p. Gr. a. brændende Sol er udsat
for at udtørres. Meget ofte, men ingenlunde altid,
udvikler disse i Ephippierne liggende Æg
sig allerede i Sommerens Løb; et nyt Antal
partenogenetiske Generationer fremkommer, og
i det sene Efteraar ell. om Vinteren viser sig
da et nyt Sæt Hanner; for anden Gang i s. A.
dannes der i saa Fald Hvileæg. Nogen Forvandling
gennemgaar D. ikke; kun hos en enkelt
mærkelig Form, Leptodora hyalina, udvikler der
sig af Hvileægget en Nauplie.

Kun med faa Slægter er D. knyttede til Havet,
alle andre findes i de ferske Vande, særlig Søerne.
En stor Mængde af dem er Bunddyr og
lever et krybende, springende ell. svømmende
Liv paa og mellem Vandplanternes Grene. Desuden
træffes et i øvrigt mindre Antal uafhængigt
af alt Underlag fritsvømmende i Søernes
Overflade. Disse, de saakaldte Planktonformer,
fremtræder ofte med et eget Præg, idet de som
oftest er vandklare, gennemsigtige og udstyrede
med mægtige Udvækster, ell. hele Legemet er
særdeles stærkt forlænget.

D. er spredte ud over hele Jordkloden, Vinteræggene
og Ephippierne slæbes af Fuglenes brede
Svømmefødder fra Sø til Sø, og mange Former
forekommer lige fra Grønland og ned til Ækvator.
De deles i Alm. i 4 Fam., Sididæ (Hovedslægter
Latona, Sida), Daphnidæ (Daphnia, Bosmina),
Lynceidæ (Eurycercus, Chydorus, Alona),
Polyphemidæ (Polyphemus, Bythotrephes, Evadne,
Leptodora). (Litt.: Leydig, »Naturges.
der D.« [Tübingen 1860-64]. Ang. Forplantningsforholdene,
se Weismann’s Arbejder i »Zeitschrift
f. wiss. Zoologie« [1876-85]).
C. W.-L.

illustration placeholder
Daphnia similis.


Dafnin, C15H16O9, 2H2O, er et Glykosid, der
forekommer i Bladene af Daphne alpina og
Daphne Mezereum; det danner rektangulære
Prismer, der mister Krystalvandet ved 100°;
det er let opløseligt i varmt Vand og meget let
opløseligt i kogende Alkohol; i koldt Vand
opløses det kun i ringe Grad. Af Salpetersyre iltes
det til Oxalsyre; den koncentrerede vandige Opløsning
bliver blaalig ved Tilsætning af Jernklorid.
Ved Indvirkning af Emulsin ell. ved
Kogning med fortyndede Syrer spaltes D. i
Druesukker og Dafnetin, C9H6O4
(et Anhydrid af en Trioxykanelsyre), der danner gullige
Naale, som smelter ved 253-256°.
(O. C.). R. K.

Dafnis, de siciliske Hyrders Heros.
Fortællingerne om D., der til Dels gaar tilbage til
Folkesagn, foreligger i mangfoldige Variationer
hos Oldtidens Forf.; især var D. Yndlingsfigur
i den hellenistiske Hyrdepoesi. Det hed sig, at
han var Søn af Hermes og en Nymfe, f. i en
Laurbærlund (deraf hans Navn; græsk δάφνη
= Laurbær) og opvokset bl. Nymferne. D. levede
som Hyrde og Jæger i Siciliens
Bjergskove, hvor han ofte færdedes med
Apollon, Artemis og Nymferne, hvem han
glædede med sine Sange; den folkelige
Hyrdedigtning skulde have ham til Fader.
En Kongedatter, hvis Attraa D. havde
vakt, berusede ham og lokkede ham til
at svige det Troskabsløfte, han havde
givet sin Elskede; til Straf blev han blind
og fandt Døden ved at styrte ned fra en
Klippe. Beretningen om D.’s Elskov og
Død varieres imidlertid paa fl. Maader
hos Theokrit og yngre Digtere; stundom
henlægges hans Hjem til Frygien i St f. til
Sicilien.
C. B.

Dafnit, en Art Klorit.

Dag (lat. dies) betegner enten den Tid, Solen
er over Horisonten, i Modsætning til Nat, da
den er under Horisonten (naturlig D.), ell.
den Tid, der medgaar fra, at Solen er i øvre
(ell. nedre) Kulmination, til den næste Gang indtager
samme Stilling (borgerlig D.); i den
borgerlige D. adskiller vi 4 Dagstider, Morgen,
Middag, Aften og Midnat, der
bliver bestemte ved Solens Passage gennem
Horisonten og Meridianen. I Astronomien skelner
man mellem 3 Slags D.: Stjernedag, den
sande og den midlere Soldag. Stjernedag
ell. den astronomiske D. er den Tid, hvori
Jorden drejer sig een Gang rundt om sin Akse,
ell., hvad der kommer ud paa det samme, da
Himlens daglige Bevægelse er en Afspejling af
Jordens, den Tid, der forløber mellem to paa
hinanden flg. øvre (ell. nedre) Kulminationer af
Vædderpunktet. Den deles i 24 lige lange
Timer (hora), disse i 60 Minutter (hora minuta
ɔ: den formindskede Time), disse igen i 60 Sek.
(hora minuta secunda ɔ: den anden
formindskede Time); den begynder i det Øjeblik,
Foraars-Jævndøgnspunktet (Vædderpunktet) er i
øvre Kulmination, og Tidsangivelsen efter dette
Maal kaldes Stjernetid. Stjerne-D.’s Længde
kan betragtes som fuldstændig uforanderlig,
i det mindste er det hidtil ikke bevist, at den
har forandret sig i den hist. Tid. Den tilfredsstiller
derfor de Fordringer, man stiller til et
Tidsmaal, og man skulde vel derfor vente, at
man vilde benytte den som saadant. For det
borgerlige Liv vilde imidlertid Stjernetiden ikke
være noget bestemt Tidsmaal. Stjernedagen skal
nemlig begynde, naar Vædderpunktet er i øvre
Kulmination, og dette vil finde Sted, 1) naar Solen
er i Foraarsjævndøgnspunktet (21. Marts) i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free