Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Sagfortegnelse paa Forsamlinger. - 2) D. bruges ofte for Forslag om Overgang til D. *c: Forslag om at standse den verserende Sags Behandling - Dagsregentkaldtes i Astrologien den af de 7 Vandrestjerner, hvem Ugedagens første Time tilfaldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afstemning i en saadan Sag ikke finde Sted.
Faa Forsamlinger, hvor ikke alle Stemmeberettigede
kan ventes at være til Stede, er det nemlig
klart, at Afgørelse kun kan træffes i de
Sager, som man har indkaldt Medlemmerne til
at fatte Beslutning om. Og selv naar alle Medlemmer
er til Stede, vil det, hvor det er Sædvane
forud at bekendtgøre D., kunne forlanges
af hvert enkelt Medlem som hans Ret, at ingen
ny Sag tages for, som han ikke har haft Lejlighed
til at sætte sig ind i og overveje. Derfor
maa i hvert Fald Forsamlingens enstemmige
Samtykke til Sagens Foretagelse indhentes. Undtagelser
fra Reglen gøres dog ofte, især paa
periodiske Møder, m. H. t. pludselig opdukkende
Sager, hvis Afgørelse ikke taaler Opsættelse.
I dansk Folketing kan Formanden, naar Tinget
med 3/4 Stemmers Flertal samtykker deri, lade
en Sag uden for D. komme for. I det norske
Storting kan en Sag uden for D. ikke straks
foretages, hvis Præsidenten ell. 1/5 af Tingets
tilstedeværende Medlemmer modsætter sig det.
2) D. bruges ofte som kort Betegnelse for
Forslag om Overgang til D. ɔ: Forslag
om at standse den verserende Sags Behandling
og gaa over til den næste Sag paa D. At »stille
en D.« bet. at stille det nævnte Forslag. D. i
denne Bet. er enten simpel D. ell. motiveret
D. - Den simple D. er ensbetydende
med Sagens Afvisning, men bør ikke
forveksles med det stillede Hovedforslags Forkastelse.
Der ligger nemlig ikke i Afvisningen
nogen Misbilligelse af Hovedforslagets Indhold.
Motiverne til den kan være, at Sagen ikke anses
at høre under Forsamlingens Omraade, at det
anses for uhensigtsmæssigt ell. farligt at behandle
den, at den dog ikke kan gennemføres,
at det stillede Forslag er overflødigt e. l. Motivet
kan ogsaa være, at det anses for uheldigt
at behandle Sagen i Øjeblikket, ell. før nøjere
Oplysninger er tilvejebragte; men i disse Tilfælde
er Forslagene om Udsættelse og Udvalg
(der i øvrigt følger lgn. Regler som Afvisningsforslaget)
bedst svarende til Hensigten. En betegnende
Forskel i Virkningen af en Sags Forkastelse
og dens Afvisning er det ogsaa, at i
mange Parlamenter og Selskaber et forkastet
Forslag ikke tør stilles igen før efter en vis Tids
Forløb, medens dette ikke gælder om et afvist
Forslag.
Den simple D. kan stilles paa ethvert Tidspunkt
af en Sags Forhandling. Ganske vist opnaar
Forslaget kun sin fulde Hensigt ved at
stilles straks, inden Diskussionen begynder; men
selv efter at nogen Debat har fundet Sted, kan
der være god Mening i, at det Ønske opstaar,
og det Forslag stilles, at man nu helt holder
op med den Sag, standser Diskussionen og undlader
Afstemning. I de fleste Parlamenter er
Reglen da ogsaa den, at Afvisningsforslaget til
enhver Tid kan stilles. Saaledes i Tyskland, hvor
Forslaget benævnes »Antrag auf Tagesordnung«,
i Frankrig, hvor det benævnes la question préalable,
o. s. v. (Det eng. Forslag the previous
question har en særegen, fra et alm. Afvisningsforslag
forsk. Karakter). Paa den danske Rigsdag
er Reglen dog den, at Afvisningen skal begæres,
inden nogen anden end Forslagsstilleren
ell. Forespørgeren har haft Ordet. I det norske
Storting haves ingen Bestemmelser om Tidspunktet
for Afvisningsforslagets Fremsættelse.
- Naar Den simple D. er stillet, afbryder Dirigenten
Diskussionen om Hovedsagen (men dog
ikke en Taler, der just har Ordet). Hvis Hovedforslagsstilleren
ikke alt har begrundet sit Forslag,
bør der gives ham Adgang dertil, inden
den simple D. begrundes ell. afgøres; saaledes
er Reglen overalt i Parlamenterne. Dirigenten
kan derefter tillade en ganske kort Diskussion
om Dagsordensforslaget (saaledes f. Eks. i tysk
Rigsdag og i det fr. Senat). Paa den danske
Rigsdag er dog Debat om Afvisningsforslaget
ganske udelukket. - Til den simple D. bør ikke
modtages Ændringsforslag.
Den motiverede D. er det gængse Udtryk
for et af Grunde ledsaget Forslag om
Overgang til næste Punkt paa D. Hvis Grundene
er holdte i Korthed og Alm. uden at tage
Standpunkt i Sagens Realitet (»idet Forsamlingen
anser denne Sags Behandling for overflødig,
liggende uden for dens Kompetence, o. s. v. ...
gaar den over til D.«), er en saaledes motiveret
D. at sætte lig med en simpel D. ell. en Afvisning
og bør behandles paa samme Maade.
Hvis derimod den motiverede D., som det
hyppig er Tilfældet, indeholder Udtalelser om
Sagens Realitet, bliver den andet og mere end
et Formforslag. Den bør da i Henseende til
Diskussion og Afstemning behandles som et alm.
Hoved- ell. Ændringsforslag. I Praksis syndes
dog ofte herimod, idet man lader et Forslags
Behandling henh. som Afvisningsforslag eller
som Realitetsforslag bestemme efter et rent udvortes
Hensyn til, om Forslaget er stillet i
Dagsordensform ell. ikke. Denne Praksis har
Hjemmel saavel paa dansk Rigsdag som i Kjøbenhavns
Borgerrepræsentation. Undertiden modtages
Ændringsforslag til D. ell., som paa dansk
Rigsdag, sideordnede motiverede D., hvilket
burde være uforeneligt med D.’s Behandling
som Afvisningsforslag. (Litt.: Heckscher,
»Haandbog for Dirigenter« [Kbhvn 1893]).
(Alb. Heckscher). K. B.
Dagsregent kaldtes i Astrologien den af de
7 Vandrestjerner, Saturn, Jupiter, Mars, Solen,
Venus, Merkur og Maanen, hvem Ugedagens
første Time tilfaldt. Tildeles den første Time
paa Ugens første Dag den yderste Planet
Saturn, den 2. Time Jupiter, den 3. Time Mars
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
