Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dagsregentkaldtes i Astrologien den af de 7 Vandrestjerner, hvem Ugedagens første Time tilfaldt - Dags-Telegraphen, »Politisk, Nyheds-, Handels- og Annonceblad«, dansk Dagblad, udgaves fra 1864 - Dagsværk er en Ydelse, som fra Arilds Tid ydedes til Sognepræsten og Degnene paa Bornholm - Daguerre, Louis Jacques Mandé, fr. Maler og Opfinder, (1789-l851) - Daguerreotypi (fr.), opfundet af L. J. M. Daguerre 1837, den første Metode, til et fot., holdbart Billede - Daguesseau, Henri François, fr. Kansler og Lovkyndig, (1668-1751) - Dagugler, Ugler, der væsentlig færdes om Dagen - Dagupan, By paa Vestkysten af Luzon, Filippinerne, ved Lingayen-Bugten - Dagvagt (Søv.) - 1) en paalidelig Befaren, der er Takkelage-Regnskabsførerens Assistent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
o. s. v. i ovenn. Rækkefølge, vil man finde, hvis
dette gennemføres for alle Dagens 24 Timer,
at den første Time paa den anden Dag tilfalder
Solen, paa den tredie Dag Maanen, paa den
fjerde Dag Mars, paa den femte Dag Merkur,
paa den sjette Dag Jupiter, paa den syvende
Dag Venus, og nu begynder Rækken paa ny
for den flg. Dag med Saturn, saaledes som det
fremgaar af hosstaaende kabbalistiske Figur,
Heptakorden. Smlg. Uge.
J. Fr. S.
Dags-Telegraphen, »Politisk, Nyheds-,
Handels- og Annonceblad«, dansk Dagblad, udgaves
fra 1864 af C. Ferslew under Ledelse af den bekendte
Politiker C. V. Rimestad, der forestod
Redaktionen til 1875. D.-T., der indtil dette
Tidspunkt havde indtaget en betydelig Plads
mellem de kbhvn’ske Aviser, indskrænkedes fra
nu af til mere og mere at blive en mindre Udgave
af den af Ejeren fra omtr. samme Tid udgivne
»Nationaltidende«, med hvilken den væsentlig
havde Stof og Redaktion fælles. 1891
ophørte den at udkomme.
J. Cl.
Dagsværk er en Ydelse, som fra Arilds Tid
ydedes til Sognepræsten og Degnene paa Bornholm
af de Udbyggere, som avler Korn ved
deres paaboende Huse og ikke svarer Tiende
deraf. Saavel Manden som Konen skal svare
en D. Ydelsen kan ogsaa præsteres i Penge, om
det foretrækkes, for Mandens Vedk. 10 Sk. og
for Konens 6 Sk. til Sognepræsten og til Degnen
halvt saa meget.
O. D.
Daguerre [da’gæ.r], Louis Jacques
Mandé, fr. Maler og Opfinder, f. 18. Novbr
1789, d. 12. Juli 1851. D. blev først ansat ved
Toldvæsenet, men fulgte snart sit Kald til
Malerkunsten. Han blev især bekendt som en
dygtig Teatermaler og indførte mange Forbedringer
i Lysvirkningerne paa Teatret. Et Diorama,
han opfandt og fik indrettet i Paris,
gjorde stor Lykke fra 1822 til 1839, da det
brændte. Men da dette Uheld indtraf, var
han allerede kommet til Maalet med den store
Opfindelse, der har gjort hans Navn berømt.
Allerede længe havde man kendt Sølvsaltenes
Evne til at forandre Farve under Lysets Paavirkning;
men de Figurer, man herved dannede,
sværtedes helt i Dagslyset. Først for Niepce
lykkedes det (1814) at fremstille Billeder, der
kunde taale Sollyset. 1826 fik han at vide, at
D. arbejdede paa det samme, nærmede sig ham,
og de to Opfindere sluttede sig sammen 1829.
Niepce døde 1833, og D. forbedrede derefter
Fremgangsmaaden saa meget, at Hovedæren for
Opfindelsen er tilfaldet ham. D. selv fandt paa
at overtrække den Metalplade, hvorpaa Billedet
skulde dannes, med Jodsølv og at fremkalde
Billedet ved Hjælp af Kviksølvdampe. 9. Jan.
1839 gjorde F. Arago i det franske Videnskabernes
Selskab Rede for Opfindelsen, og s. A. gav
Staten D. en livsvarig Pension paa 6000 frc.,
medens Niepce’s Efterladte fik 4000 frc., imod
at Opfindelsen blev gjort til Almeneje. D. har
skrevet: Historique et description des procédés
du Daguerréotype et du Diorama (1839) og
Nouveau moyen de préparer la couche sensible
des plaques destinées à recevoir les images
photographiques (1844).
K. S. K.
Daguerreotypi [’dagæreo-] (fr.), opfundet af
L. J. M. Daguerre 1837, er den første Metode,
efter hvilken et fot., holdbart Billede blev dannet
af Lyset i et Camera obscura. Fremgangsmaaden
er den, at en Sølvplade ell. forsølvet
Kobberplade ved Hjælp af Jod paa Overfladen
bliver omdannet til Jodsølv. Den joderede Sølvplade
udsættes for Lysindtrykket i et Fotografiapparat
(camera obscura) i passende Tid, hvorefter
Billedet fremkaldes med Kviksølvdampe
og fikseres med svovlundersyrligt Natron. Den
franske Stat købte Opfindelsen og lod den blive
offentlig Ejendom 1839.
C. E. A.
Daguesseau [dagæ’so], Henri François,
fr. Kansler og Lovkyndig, f. 27. Novbr 1668 i
Limoges, d. 9. Febr 1751, blev 1690 Generaladvokat
og 1700 Generalprokurør ved Paris-Parlamentet
og vandt hurtig stor Anseelse, ikke
alene for Veltalenhed og jur. Lærdom, men ogsaa
for omfattende humanistisk og æstetisk Dannelse.
Som Forsvarer af den gallikanske Kirke
lige over for den rom. Kurie modsatte han sig
Ludvig XIV’s og Kansleren Voisin’s Forsøg paa
at faa Parlamentet til at godkende Bullen Unigenitus
(s. d.), og kun Kongens Død frelste ham
fra Unaade. I Regentskabets Tid blev han 2.
Febr 1717 Voisin’s Efterfølger som Kansler og
Seglbevarer; men da han var en Modstander af
Law’s Finanssystem, faldt han i Regentens
Unaade og blev forvist til sit Landgods Fresnes.
Da Law begyndte at blive upopulær, blev D.
kaldt tilbage (1720); men det viste sig nu, at
han med al sin Kløgt, Godhed og Redelighed
var for lidet myndig og statsklog; han gjorde
hverken Ministeren Dubois ell. det misfornøjede
Parlament til Pas, og Marts 1722 afskedigedes
han atter. Først 1727 kaldte Fleury ham tilbage
fra Fresnes, dog fik han først 1737 Seglet tilbage.
1750 nedlagde han alle sine Embeder p.
Gr. a. Alder og Svaghed og døde kort efter.
En Portrætstatue af ham blev 1810 rejst foran
det lovgivende Korps’ Palads, som Pendant til
Kansleren de l’Hôpital’s. - D.’s egl. Bet. er at
søge i hans Virksomhed paa Lovgivningsvæsenets
Omraade; han arbejdede utrættelig paa at gennemføre
ens Lov og Ret hele Frankrig over, og
om det end langtfra lykkedes ham at sætte
dette igennem, og han mere bragte Klarhed og
Orden i det gl. end havde Øre for den ny
Tids Krav, var han dog en dygtig Forløber for
Revolutionens store Jurister (Cambacérès, Merlin
de Douay o. a.) og gennem dem for Code
Napoleon. D.’s samlede Skr udkom i Paris 1759-90
og 1818-20, hans efterladte Breve smst.
1823. (Litt.: Boullée, Hist. de la vie etc. du
chanc. d’Aguesseau [2 Bd, Paris 1835]; Monnier,
Le ch. d’Aguesseau [smst. 1860]).
(F. J. M.). P. L. M.
Dagugler, Ugler, der væsentlig færdes om
Dagen. I systematisk Henseende afgrænses
Gruppen forsk., idet nogle hertil kun regner
Sneugle og Høgeugle, hvis fælles Kendetegn
skulde være det manglende Slør, medens andre
tager adskillige fl. Slægter med.
O. H.
Dagupan, By paa Vestkysten af Luzon, Filippinerne,
ved Lingayen-Bugten, 20000 Indb.
Dagvagt (Søv.) 1) I et Orlogsskib under
Vimpel udtages bl. de Værnepligtige en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
