- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
515

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danearv. var i det gl. sv. og norsk-isl. Lovsprog Benævnelsen paa Arv, der tilfaldt Kongen - Danebroge, Navnet paa de Danskes Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der naar helt ud til Randene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Danebroge, Navnet paa de Danskes
Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der
naar helt ud til Randene. Navnet D. nævnes
tidligst i sv. Krøniker fra 15. Aarh., i danske
skrevne Kilder forekommer det ikke før i Beg.
af 16. »Broge« betegner i det gl. danske Sprog
et Stykke farvet Klæde; man har
Sammensætningen »Brogelen«, anvendt 1318 i samme Bet.
som Fanelen. (Navnet D. kan da i og for sig
godt være ældre end Korsfanen og tidligere være
anvendt om andre Faner).

I Middelalderen var i alle Lande
Adelsmandens og Fyrstens Bannermærke det samme som
hans Skjoldmærke. Fyrstens Banner blev
derved hans Lands, hans Hærs Hovedbanner.
Valdemar Sejr holdt et Løvebanner i det Ryttersegl,
han benyttede før 1215, er Dugen end saa smal,
at der kun er Plads til en enkelt af de 3 Løver,
der springer i hans Skjold. Ligeledes er efter
hin Regel den danske Konges Banner gengivet
ganske som hans Skjoldmærke af fremmede
Illustratorer i Miniaturen af Bornhøvedslaget
fra 13. Aarh.’s Slutn. og i Kongebilledet i Ernst
von Kirchberg’s Krønike fra 1375 (Afbildn. af
begge i »Aarh. f. nord. Oldk.«). Sikkert er det
derfor, at naar den danske Konge faktisk har
givet Afkald paa at følge en Skik, han havde
Ret og Ærespligt til at gøre gældende for sit
Slægtsmærke, saa maa dertil have været en
vægtig Grund. Det kan ikke være et rent
Tilfælde under Slagets Tummel, der lader det blaa
og gule Løvebanner for alle Tider vige for det
røde og hvide Korsbanner. Kun Ærefrygt over
for Kirken, Religionen (og Tilknytning til en
Begivenhed, hvorved dette Mærke havde faaet en
særlig Bet. i en afgørende Situation, og over
hvilken der kom til at hvile en særlig Glans),
kan have foranlediget Kongen til at bringe det
store Offer af sin Ridder- og Kongeære at stryge
det retmæssige Kongeflag og Rigsbanner for et
andet Banner. Dette ny Banners Mærke siger
allerede i og for sig klart nok, at dets
Fremkomst skyldes Kirken. Gammel er derfor ogsaa
den Gisning, at D. har været et af Paven sendt og
mulig af Ærkebiskop Andreas Sunesøn i
Estland udfoldet Banner. (Der haves Eksempler fra
1199 og 1204, og Clemens IV gav et saadant
Mærke til Karl af Anjou mod Manfred, 1265).
Allerede Vilhelm af Normandiet fik til sit Tog
mod Harald Godvinsøn et saadant Tegn, der paa
Bayeuxtapetet som Fane ses i Vilhelm’s Haand
(Fig. 1). Det har Korset som Mærke og har Form
som en flyvende Fane med fire Splitter, omtr.
den samme Form, som vi finder paa et
Korsbanner paa Reversen af en af Valdemar I’s
(i Slesvig slagne) Mønter, idet det staar som
Mærke for Kirken - oftest er Mærket et
Bispehoved - og svarer til Kongebilledet paa Reversen
(Fig. 2). (Vendertoget 1147 skete sub vexillo
crucifixi
, »under den Korsfæstedes
Fane«, og fremdeles findes et
Skraakors, Andreaskorset, paa
Mønter, slagne af Knud VI i Ribe
og Lund). Ingen bevaret
Fremstilling støtter den i vore Dage
fremsatte Hypotese om, at den
oprindelig »himmelfaldne« Fane
var et latinsk Labarum, bannerformet, med
Flagdugen nedhængende fra en vandret Stang.
I Aarhundrederne nærmest efter 1219 spores
D. ikke. Men i den ny Opgangstid i 14.
Aarhundrede kommer det frem. Valdemar
IV’s Segl »tyl Danælough« er korsdelt. Den
tidligste Fremstilling af D. som dansk
Rigsbanner er fra Dronning Margrete’s Tid i den
Majestætssegl, som Erik af Pommern førte som

illustration placeholder
Fig. 1. Fra Bayeuxtapetet. Vilhelm sejler til England.

illustration placeholder
Fig. 2. (1/1).

illustration placeholder
Fig. 3. Erik af Pommerns Majestætssegl (c. 3/5).

illustration placeholder
Fig. 4. Everschips Segl (c. 2/3).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0533.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free