Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danebroge, Navnet paa de Danskes Nationalfane, en rød Dug med et bredt hvidt Kors, der naar helt ud til Randene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udfyldte Kors findes dog selv i adelige Skjolde
fra hin Tid; der kendes et tysk Retssegl af noget
ældre Datum, hvis skjoldformede Felt ogsaa
deles af et bredt Kors, medens der i det af
Kongen førte store Majestætssegl ikke findes
nogen Hentydning til D. En noget anden
Karakter end Korset i Valdemar Atterdag’s Segl har
det, der deler Skjoldet i Erik af Pommern’s
Majestætssegl i 4 Felter, og som gentages i de
flg. Kongers Segl. Malede Vaabenbilleder fra
Christian I’s Tid viser, at det hvide Kors i
Skjoldet har en rød Bræmme, og dette gør det
utvivlsomt, at Korset er laant fra D. Foruden
dette Kors, som fra nu af bibeholdes i
Kongevaabenet (Fig 5; Christoffer af Bayern), sætter
allerede denne Konge et Korsfelt,
Danebrogsmærket, som første Felt i det af det brede
Kors delte Skjold. Denne den fornemste Plads
har Korsfeltet ogsaa under Kong Hans; det staar
øverst i Rækken, naar Majestætsskjoldet er
opløst i sine enkelte Vaabenfelter (f. Eks. »Kong
Hans’ Kroningskaabe« i Nationalmuseet). Paa
Kalkmalerier i tvende jyske Kirker fra Kong
Hans’ Tid finder vi D. i Nationalhelgenen Skt
Knud Hertugs Haand (Fig. 6). Vel kan en rød
Fanedug med hvidt Kors tit være anvendt i
Kirkens Tjeneste, uden at det derfor behøver
at være det danske Rigsbanner, men til foran
anførte Tilfælde har vi en betegnende Parallel
i Fremstillingen af den sv. Nationalhelgen Skt
Erik med Sveriges Kongebanner (de 3 Kroner)
som Attribut.
I Frederik I’s Segl staar Korsfeltet fremdeles
foran Kongevaabnets 3 Løver, ligesaa i
Christian III’s. Da denne Konge lader slaa Mønt
med et Præg, der forestiller hans
Kongeværdigheds tre fornemste Skjolde, staar
Danebrogsskjoldet retvendt paa den ypperste Plads,
medens det danske og det norske Kongevaaben
støtter sig til det i skraa Stilling. Endnu under
Frederik II findes D. anbragt, hvor man kunde
have ventet at have set Rigsvaabnet, saaledes
paa et Gobelin, der i 17. Aarh.’s Krige er ført
til Sthlm og maaske har været Bagtæppe til en
Tronstol.
Af særlig Bet. er et stort Flag, der fra gl Tid
gemmes i Mariekirken i Lübeck (Fig. 7). Dets
hele Art og Udstyr viser hen til Unionstiden, og
med stor Sandsynlighed kan det henføres til et
Søslag 1427 mellem lybske Skibe o. a.
Hansafartøjer og den danske Flaade i Øresund.
Kampen var i sin Helhed ulykkelig for Hansa’en,
men det lykkedes Lübækkeren Goswyn Gryll at
tage et dansk Skib, hvorfra Flaget vistnok maa
stamme. Det er meget stort, 4 1/2 m langt og
efter al Sandsynlighed et Skibsflag. Det viser
et smalt, hvidt Kors i rød Bund; i 4 Felter ses
Vaabenmærkerne for Danmark, Sverige og Norge,
samt Mærke for »Slavernes Konge«. Et Felt
nærmest Stangen viser Jomfru Marie og Skt Jacob,
sidstnævnte maaske som den Helgen, efter hvem
Skibet var opkaldt.
Paa Titelbladet til Saxo-Udg. 1514 ses
Danebrogsfanen som en vimpelformet Dug med et
Korsskjold (Fig. 8). Det er et yderligere Eks.
paa, hvorledes man varierede Efterligningerne
af den fra Himlen faldne Original. Det var ikke
en bestemt Form af Fanedugen, til hvilken Navnet
D. fæstedes; Hovedsagen var Mærket, det hvide
Kors paa det røde Felt. Vi kan ikke undres
over, at et D. siges tabt fl. Gange mod
Svenskerne i 15. Aarh., naar alle danske
 |
| Fig. 7. Flag i Mariekirke i Lübeck. |
|
| Fig. 8. Fra Christiern Pedersens Saxo 1514. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
