- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
684

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Musik - Danmark. Teater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stade her, idet de tillige udvidedes til at omfatte
Symfonikoncerter. I samme Retning virkede siden
A. F. Lincke, C. C. Møller, Carl Lumbye,
Hemme, Olfert Jespersen, S. Stockmarr m. fl. Som
Lumbye havde grundlagt Koncerter i Tivoli, blev
de førte videre af de flg. Dirigenter, Balduin
Dahl, Georg Lumbye, Joachim Andersen og nu
Schnedler-Petersen. Symfonikoncerterne har
desuden faaet en for Musiklivets Trivsel
velkommen Tilvækst ved de ugentlige Palæ-Koncerter
om Vinteren. Paa andet Omraade nævnes her
»Folkekoncerterne af 1886«,
»Studentersamfundets Arbejderkoncerter« (siden 1897), samt
Rung-Keller’s og Chr. Geisler’s gratis Kirkekoncerter.
Endvidere »Akademisk Orkester« (Dir. Vilhelm
Poulsen), »Euphroisyne« (Dir. Lud. Nielsen) m. fl.

Sit første Musik-Konservatorium fik
Kbhvn 1827, grundlagt af Prins Christian
Frederik (Christian VIII) med G. Siboni som
Direktør, nærmest til Uddannelse af Operaens
Kræfter. Det bestod indtil 1841. Derefter fulgte det
nuv. kgl. danske Musik-Konservatorium (s. d.),
der 1867 begyndte sin Virksomhed med Gade,
Hartmann og Paulli som Direktører. Siden 1883
har det fast Tilskud fra Staten. 1871 grundedes
»Samfundet til Udgivelse af dansk Musik«.
Universitetet oprettede 1896 en Lærestol for
Musikhistorie (A. Hammerich).

Musikhistorisk Museum med sin
store Instrumentsamling aabnedes 1898. - For
Musiklitteraturens Vedk. er der gjort Rede i
efterfølgende Rubrik.

(Litteratur: Almindelige Haandbøger:
V. C. Ravn, »Skandinavische Musik« i
»Mendel-Reissmann’s Musikalische Lexikon«, Supplement
[1883]; A. Hammerich, »Musik« i
Weitemeyer’s Le Danemark [1889] og i »D.’s Kultur
ved Aar 1900«; H. V. Schytte, »Nordisk
Musiklexikon« [1888-92]; St. G. Bricka og
S. A. E. Hagen i »Dansk biografisk Lexikon«;
Tobias Nordlind, »Allmänt Musiklexikon«
[Sthlm 1916]; Panum-Behrend, »Illustreret
Musikhistorie« II [1905]; Aarsbo, »Fra den
danske Musiks Historie« [1904]; A. Soubies,
Hist. de la musique, Etats scandinaves [1901];
W. Niemann, »Die Musik Skandinaviens«
[1906]. - Oldtiden og Middelalderen:
Corvinus, Heptachordum Danicum [1646];
M. H. Schacht, Musicus Danicus [1687,
Manuskript, kgl. Bibliotek]; G. L. Baden, »Afh.
i Fædrelandets Kulturhistorie« [1820]; A.
Hammerich
, »Studier over Bronzelurerne« 1893
og 1903 [K. Kroman]; Samme,
»Musik-Mindesmærker fra Middelalderen i D.« [1912, ogsaa
eng. Udg.]; Th. Laub, »Studier over vore
Folkemelodier« [i »Dania«, 1893]; Samme og
A. Olrik, »Danske Folkeviser med gl.
Melodier« [1899 ff.]; H. Thuren, »Das dänische
Volkslied« og »Tanz u. Tanzgesang« [»Zeitschr.
Internat. Musikges.« IX, 1907-08]. - Tiden
c. 1500-1800
: V. C. Ravn, »Eng.
Instrumentister ved det danske Hof« [»For Idé og
Virkelighed«, 1870; paa Eng. i »Sammelbände
Intern. Musikges.« VII]; Samme, »Koncerter
og musikalske Selskaber i ældste Tid« [1886];
Samme, Biografier i »Samf. til Udg. af dansk
Musik«; A. Hammerich, »Musiken ved
Christian IV’s Hof« [1892]; Samme, »Hist.
Orgel paa Frederiksborg« [1897]; Samme,
Musical relations between Engl. and Denm. in 17.
century
[»Sammelbände Intern. Musikges.«, XIII];
C. Thrane, »Fra Hofviolonernes Tid« [1908];
H. Thuren, »Naumann’s Orfeus« [»Arkiv og
Museum«, IV]; Viggo Holm, »Musiklivet paa
Lolland-Falster i 17.-18. Aarh.« [Loll.-Falsters
hist. Samf. Aarbog 1914]; Th. Laub, »Om
Kirkesangen« [1887]; H. Nutzhorn, »Den
danske Menigheds Salmesang« [1901 ff.]. -
Tiden efter c. 1800: C. Thrane,
»Danske Komponister« [1874]; Samme,
»Cæciliaforeningen og dens Stifter« [1901]; A. P.
Berggreen
, »Weyses Biografi« [1876]; A.
Hammerich
, »Musikforeningens Historie«
[1886]; Samme, Biografier over Gade og over
J. P. E. Hartmann (Letterst. Tidsskr. 1891 og
1900]; Samme, »Kbhvn’s Musikkonservatorium«
[1892]; Samme »Kammermusikforeningen«
[1893]; Samme, »Musikhistorisk Museum«,
beskrivende illustreret Katalog [1909, tysk 1911];
C. Skou, »A. P. Berggreen« [1895];
»Musikbladet«, Hartmann-Nr [1885], Gade-Nr [1887];
Dagmar Gade, »Niels W. Gade« [1892]; R.
Henriques
, »N. W. Gade« [1891]; Will.
Behrend
, »J. P. E. Hartmann«
[Studentersamfundets Skrifter]; Ch. Kjerulf,
Biografier af Heise og Horneman sen. [Nordisk
Musiktidende, norsk, 1880 og 1882]; Axel
Sørensen
, »Studentersangforeningen 1839-89«;
Samme og O. Malling, »Hartmanns
Melodier« [1900]; C. F. Hansen,
»Tourneeminder« [1895]; J. Foss, »Organist- og
Kantorembederne« [1906]; G. Skjerne, »H. C.
Lumbye« [1912]; Fr. Bendix, »Af en
Kapelmusikers Erindringer« [1913]; Gerhardt
Lynge
, »Danske Komponister i det 20. Aarh.«
[1916]; Th. Overskou, »Den danske
Skueplads«, I-VII; P. Hansen, »Den danske
Skueplads«, I-III).
A. H.

Teater.

Teatret i D. voksede ikke som i mange andre
Lande, f. Eks. i Tyskland, frem som en
Fortsættelse af Middelalderens »Mysterier« og
Reformationstidens »Skolekomedier«, men det, saa
at sige, skabtes brat som en national Protest
mod udenlandske Skuespillerbanders
Forestillinger. Ganske vist gaves i D. som i andre
Lande forinden Reformationen under den kat.
Kirkes Auspicier af selve Gejstlighedens
Medlemmer baade »Mysterier« og »Helgenskuespil«,
baade »Moraliteter« og »Fastelavnsspil«,
ligesom ogsaa efter Reformationen »Skolekomedien«
blomstrede frem, men hverken de første ell. den
sidste trængte uden for Overklasserne, og
allerede i Beg. af 17. Aarh. visnede »Skolekomedien«
hen; Grundene hertil var mange forsk.,
saaledes vendte Hoffets Smag sig hen til de
udenlandske professionelle Skuespillertruppers
Præstationer - allerede Frederik II holdt i Slutn.
af sin Regering et Par eng. Trupper ved sit
Hof - og de Højlærde og de Gejstlige, der
hidtil havde begunstiget og ledet
Skuespilopførelserne, forsagede, efter som Teologien blev
mørkere og strengere, slige Forlystelser som
Djævelens Værk. Den nationale »Skolekomedie«
med sine Dilettanter veg saaledes Pladsen for
en lang Række udenlandske Trupper af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0746.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free