- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
760

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Botanisk Forening - Danske Almuemaal taltes endnu ved Aar 1800 af Bondebefolkningen i Sønderjylland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udelukkende af refererende Art. I en lang
Aarrække ledede D. B. F. et omfattende Bytte af
Herbarieplanter mellem Medlemmerne; men denne
Side af Virksomheden maatte opgives p. Gr. a.
manglende Tilslutning. D. B. F. har haft og har
stadig stor Bet. ved at muliggøre Fremkomsten
af en stor Mængde dansk bot. Litt. og i det
hele ved at fremme det bot. Studium her i
Landet, i særlig Grad Studiet af det danske
Riges Plantevækst. Medlemsantallet er f. T. c.
250, hvoraf c. 30 udenlandske. D. B. F. staar i
Tidsskriftbytte med c. 100 fremmede
naturvidenskabelige Selskaber. Dens Anliggender
varetages af en ulønnet Bestyrelse paa 6
Medlemmer. Fra den danske Stat modtager D. B. F.
en mindre aarlig Subvention.
C. H. O.

Danske Almuemaal taltes endnu ved Aar
1800 af Bondebefolkningen i Sønderjylland til
Slien og til en Linie tværs over Landet mellem
de to Landeveje, der gaar fra Slesvig til Husum,
den nordre gennem Treja og Svesing, den
søndre gennem Hollingsted og Ostenfeld. Paa
Vestkanten taltes Frisisk fra Husum til hen i
Nærheden af Tønder. Skellet mellem Sprogene var
skarpt, og Overgangen brat; der var hverken
blandede Distrikter ell. Blandingssprog.
Blandingssprog har heller ikke dannet sig senere
under det plattyske Sprogs Fremrykning i det
19. Aarh. - Men det danske Sprog ved
Sydgrænsen var stærkt truet ved Aar 1800.
Skriftsproget var Tysk, Købstadsproget var
Plattysk. Flertallet af den voksne Befolkning ved
Sydgrænsen kunde tale Tysk, og unge Forældre
havde af Hensyn til Skolen og efter Opfordring
af Præster og Lærere begyndt at bruge Plattysk
i Samtale med deres Børn. Hvor tidlig det er
blevet Mode i Slesvigs nærmeste Omegn og
langs Slien at tale Plattysk med Børn kan nu
vanskelig afgøres med Bestemthed. Det maa
være sket, efter at der var kommet Gang i
Almueskolevæsenet, efter 1780, da det første
Skolelærerseminarium oprettedes i Kiel. I Svesing
begyndte Forældrene at tale Plattysk med
Børnene ved Aar 1810.

I Tidsrummet fra 1600 til 1800 har
Sprogskellet ikke flyttet sig ved Slesvig. Ulrich
Petersen (f. 1656, d. 1735) omtaler i et Haandskrift,
som han har efterladt sig, Sprogforholdene i
og ved Slesvig, hans Fødeby. Han fortæller, at
hans Bysbørn for Spøg bliver kaldt Steertdänen
paa Grund af deres Naboskab med de
dansktalende Landboer. Det danske Sprog begynder
nemlig tæt inden for den store Vold Danevirke
i Schowbuy og Husbuy (Skovby og Husby) og
i de nærmest ved Staden liggende Byer, Skt
Jürgen, Klensbuy, Moldenitt, Berend, Nübel o.
s. v. Han tilføjer, at der hverken mellem
Slesvig og Rendsborg eller mellem Ekernførde og
Kiel fra gl Tid kendes noget dansk Sprog.
Danckwerth’s Landesbeschreibung (1652)
stemmer med U. Petersen: I vore Dage er hele
Landet fra Kolding til Slesvig beboet af Danske
ell. Jyder (Dänen oder Jüthen), af Folk, der
bruger dansk Sprog (Jütisch ist oder Dänische
Völcker, so sich der Dänischen Sprache
gebrauchen). I Svans tales Plattysk og Dansk (Die
Einwohner gebrauchen sich Sächsischer und
Dänischer Sprache).

Ved Slesvig mødes ogsaa andre Modsætninger
end den sproglige. En anonym, stedkendt Forf.
skildrer Nationalejendommelighederne hos de
Danske og Tyske ved Sproggrænsen i
»Schleswig-Holsteinische Blätter für Polizei und
Kultur« (1799). Tyskeren har, siger han, aldrig
Skorsten paa sit Hus, Danskeren derimod har
det altid. For Danskeren vilde det være
uudholdeligt at undvære Skorstenen, Tyskeren
derimod finder, at den er til Unytte, ja til Besvær.
Klædedragten er ikke ens hos de to
Nationaliteter. Fodtøjet er ganske forskelligt. Til
Hverdags gaar Danskeren med Træsko, Tyskeren
gaar med Sko og Støvler og inden Døre med
Tøfler. Skikke og Anretninger ved Gilder er
heller ikke ens.

Saa langt mod Syd, som man gaar med
Træsko og har Skorsten paa Husrygningen, er
Tilnavne paa -sen i alm. Brug. Oprindelig føjedes
-sun (-son, -søn, -sen) og dotter (-datter,
-detter) til Faderens Navn. Men allerede i
Middelalderen er Tilnavne paa -sen blevne faste,
arvelige Slægtsnavne, ogsaa for Døtre. Dette
har haft til Følge, at en Mængde olddanske
Navne er blevne bevarede i Slægtsnavnene. De
fleste hedder Petersen, Carstensen, Michelsen,
Lorenzen o. s. v. o. s. v.; men særlig i Angel (ell.
stammende herfra), ikke mindst i de sydlige
Egne, forekommer ret talrigt Gunnesen,
Lausen (Lave), Finnsen, Truelsen (og
Trauelsen), Molzen (Molte ell. Malte),
Tuxen (Tucke), Thorsen (og Torzen,
Tortzen), Assersen, Börsen (Børge)
o. fl. I Jorde- og Skattebøger fra Svans fra 15.
Aarh. er tyske Navne overvejende; men danske
Navne og Tilnavne paa -sen forekommer
ogsaa: Knud, Erik, Iver, Jeppe,
Atzersen, Petersen o. fl. I det store og hele
gik Sydgrænsen for Tilnavne paa -sen den
Gang, hvor den gaar i vore Dage. Friserne har
fra gl Tid bevaret en Mængde ejendommelige
Navne. Hos Fastlandsfriserne bruges Tilnavne
paa -sen, ganske som i de danske Egne.
Synik Boysyn, et ægte frisisk Navn, er bl.
de første, der nævnes i Medlemslisten over Skt
Knuds Gildebrødre i Flensborg. Mærkelig nok
hedder ogsaa Ditmarskerne Paulsen, Thomsen,
Hanssen. Paa de frisiske Øer og i Ejdersted
føjes Genitivsmærket -s til Faderens Navn:
Peters, Carstens.

Men Stednavnene viser, at engang i fordums
Dage har kompakt dansk Bebyggelse strakt sig
til Ekernførde Fjord, og at spredt dansk
Bebyggelse paa sine Steder har naaet til
Ejderen. I Svans er alle gamle Stednavne danske.
Paa Strækningen mellem Ekernførde og Slesvig
er der et Mylder af Stednavne paa -by. Her
ligger Gammelby og Nyby, Sönderby og Norby,
Söby (ved Söbyer See). Absolut danske er
fremdeles Stednavne paa -lev, -lund, -skov,
-kær, -næs, -tved, -ved: Kosel og
Maasleben (i Middelalderen: Cosleue, Masleue;
plattysk Udtale: Kosel, Masel), Boklund, Aschau,
Moschau, Westerschau, Röhrkirchen. Mange
Stednavnsendelser er ubestemmelige: -dorf,
-sted(t), -berg, -beck, -holz. Nogle faa
er afgjort tyske: -horst, -hagen. Den
danske Befolkning i disse sydlige Egne er ligesom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0822.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free