Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog, Det kgl., blev stiftet 8. Jan. 1745 - Danskeskov, se Dänischwold. - Danske Skytteforeninger - danske Statsbaner, De (D. S. B.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særskilte Udgaver af vigtige Kildeskrifter (»Ribe
Oldemoder« [1867], »Dueholms Diplomatarium«
[1872]) ell. Aktstykkesamlinger (Diplomatarium
Vibergense [1879], »Testamenter fra Danmarks
Middelalder indtil 1450« [1901]); tillige bør
nævnes »Ældste danske Archivregistraturer« [5 Bd,
1854-1910), suppleret ved »Eline Gøyes
Jordebog« (1892). Sit 150 Aars Jubilæum fejrede
Selskabet 1895 ved at udgive Jakob Langebek’s
Breve. Selskabets indenlandske Medlemmer er
begrænset til 20; det ledes af en Forstander
og en Sekretær.
Kr. E.
Danskeskov, se Dänischwold.
Danske Skytteforeninger. Disses Oprettelse
og den stærke Tilslutning, de har fundet i alle
Klasser af Befolkningen, er væsentlig et
Udslag af den nationale Oprejsning efter den
ulykkelige Krig 1864. D. S.’s Formaal er ved
Udbredelse af Færdighed i Skydning og
Legemsøvelser at udvikle Folkets Evne og styrke dets
Villie til at forsvare Fædrelandet, at forberede
unge Mænd til at indtræde i Hæren og at
vedligeholde Skydefærdigheden hos ældre.
Medlemmerne er dels aktive, dels blot
bidragydende. De aktive Medlemmer deles i »yngre
Skytter« (under 30 Aar) og »ældre Skytter«. D. S.
talte 1914 32 Amts- og dermed ligestillede
Foreninger, deriblandt »Akademisk Skytteforening«
og »Kjøbenhavns Skytteforening«. -
Foreningerne er inddelte i Kredse (1914: 1349), i hvilke
Øvelserne i Skydning og Gymnastik foretages.
D. S. styres som en Enhed af en
Overbestyrelse i Kjøbenhavn, bestaaende af 9
Medlemmer. Disse vælges for 3 Aar ad Gangen af
et Repræsentantskab, der bestaar af
Formændene for hver af de enkelte
Foreningers Bestyrelser. Overbestyrelse og
Repræsentantskab sammentræder hvert Aar ordentligvis
i Beg. af Apr. De daglige Forretninger i
Overbestyrelsen udføres af et af denne valgt
Forretningsudvalg. Overbestyrelsen
bestemmer Skydeskivernes Form og Inddeling m. m.,
Form og Tidspunkt for Indberetningerne; den
kan, naar en Forening ikke retter sig efter de
givne Bestemmelser, midlertidig og - med
Repræsentantskabets Samtykke - helt afbryde
Forbindelsen med den, hvilket bl. a. har til
Følge, at de til Foreningen udleverede Vaaben
inddrages; den vaager over, at de af Foreningerne
vedtagne Love er i Overensstemmelse med de
alm. Hovedbestemmelser for de D. S. - De
enkelte Foreninger styres af en selvstændig
Bestyrelse paa mindst 5 Medlemmer, og deres
Love faar først Gyldighed, naar de er godkendte
af Overbestyrelsen. D. S. støttes af Staten
aarlig ved Udsættelse af Præmierifler, Udlaan af
Øvelsesvaaben, Uddeling til nedsat Pris af
Ammunition, direkte Pengebidrag til Fremme af
Gymnastik og ved større ekstraordinære Bidrag
til Afholdelse af og Deltagelse i større
Skyttefester. Forbindelsen med Hæren er ret livlig
og vedligeholdes ved Officerers, Underofficerers
og talrige Værnepligtiges Deltagelse i
Skytteforeningernes Øvelser, og ved, at der af og til
ved de milit. Skoler (Skydeskolen,
Gymnastikskolen) afholdes Undervisningskursus for
vordende Lærere i Skytteforeningerne. 1913 var
Antallet af Medlemmer 21581, der alene øvede
Skydning, 4417, der øvede Skydning og
Gymnastik og 14555, der alene øvede Gymnastik,
i alt 40553 aktive Medlemmer; endvidere 9713
Kvinder, som øvede Gymnastik, 19912
bidragydende Medlemmer og 3640 Drenge, med hvilke
der er afholdt Øvelse. Der er s. A. bogført
noget over 3500000 skarpe Skud. Statens Tilskud
var 104000 Kr. Dels som Præmie- og
Øvelsesrifler, dels ved Salg til Medlemmer blev der
fordelt 421 8 mm Rifler og 1157 brugte
Remingtonrifler. I 1914 og særlig 1915 er
Virksomheden i D. S. paa saa godt som alle Omraader
betydelig forringet p. Gr. a. de af
Verdenskrigen skabte ekstraordinære Forhold
(Indkaldelserne til Sikringsstyrken, Vanskeligheden ved
at skaffe Ammunition, Dyrtiden). Ved
Udgangen af 1915 var saaledes Antallet af aktive
Medlemmer gaaet ned til 26943, og Antallet af
bogførte Skud i 1915 var kun 1635229. (Litt.:
Krogh, »Skyttesagen i Danmark gennem 50
Aar« [Kbhvn 1911]; Pürschel, »Akademisk
Skytteforening« [Kbhvn 1911];
Vorslund-Kiær, »Kbhvn’s Skytteforenings Historie«
[Kbhvn 1912]; De aarlige Beretninger fra
Overbestyrelsen for D. S.).
C. Q.
danske Statsbaner, De (D. S. B.).
Historisk Udvikling. Det første Skridt
m. H. t. Jernbaneanlæg i det daværende danske
Monarki (Kongeriget Danmark med
Hertugdømmerne Slesvig og Holsten) blev foretaget
1835, idet det 10. Decbr blev overdraget en
Kommission at fremkomme med Forslag i saa
Henseende til at imødegaa den Konkurrence,
der truede de danske Forbindelsesruter til
Tyskland fra de Jernbanelinier, som nordtyske
Byer og Hansestæderne havde planlagt. Som
første Resultat af Kommissionens Arbejde var
Anlægget af den 106 km lange
Altona-Kiel-Jernbane (Christian VIII’s
Nordøstersø-Jernbane), der blev aabnet for Driften 18. Septbr
1844. Henimod Slutn. af 1840 havde imidlertid
de to Embedsmænd Søren Hjorth og Gustav
Schram gennem et lille Skrift slaaet til Lyd for
Bygningen af Jernbaner og først og fremmest en
Jernbane fra Kbhvn til Roskilde, paa hvilken
sidste det endelig 25. Maj 1844 lykkedes
Industriforeningen i Kbhvn at faa Koncession for 100
Aar; denne overgik allerede 2. Juli 1844 til et
privat Aktieselskab, »Det sjællandske
Jærnbaneselskab«, og 27. Juni 1847 aabnedes for offentlig
Trafik den 30 km lange Strækning, der saaledes
var den første Jernbane i selve Kongeriget;
først langt senere (27. Apr. 1856) aabnedes
Fortsættelsen fra Roskilde til Korsør for Driften.
Kbhvn’s første Banegaard laa uden for Voldene
i Dronningens Enghave S. f. Vesterbrogade,
omtr. hvor den nuv. Personbanegaard ligger.
14. Oktbr 1864 toges en ny (den nu nedlagte)
Banegaard i Brug N. f. Vesterbrogade, efter at
Strækningen Kbhvn-Klampenborg var blevet
aabnet for Driften 22. Juli 1863 og Nordbanen 9.
Juli 1864. I H. t. L. af 10. Marts 1861 byggedes
den første Jernbane i Jylland mellem Aarhus og
Randers (aabnet 3. Septbr 1862) og paa Fyn
mellem Nyborg og Middelfart (Dronning Louises
Jernbane, aabnet 7. Septbr 1865), hvilke
Strækninger tillige med Strækningerne
Langaa-Viborg-Skive-Struer-Holstebro,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
