- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
799

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk-tyske Krige (1848-50 og 1864) - Dansk Ugeskrift udgaves Oktbr 1831-Marts 1836 i 8 Bd af J. F. Schouw - Dansk vestindiske Øer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedstation var Farvandet omkr. Helgoland, dog
krydsede den ogsaa nordligere og var forskellige
Gange i Christianssand, hvor den i Beg. af Maj
Maaned forstærkedes med Fregatten »Jylland«.
Paa Efterretning om, at 1. Division af den
østerrigske Flaadeafdeling (Linieskibskaptajn W.
v. Tegetthoff) havde passeret den eng. Kanal
og formodedes i Forening med en mindre,
preussisk Eskadre, der havde søgt Tilflugt i
Nieuwediep, at være paa Vejen til Elbens Munding,
ansaa Ministeriet Øjeblikket kommet til at
fremkalde et Sammenstød og dirigerede den danske
Nordsø-Eskadre (der nu bestod af Fregatterne
»Niels Juel« og »Jylland« samt Korvetten
»Hejmdal«) til Helgolands Farvandet, hvor
Kampen mellem de to Eskadrer fandt Sted 9. Maj
1864 med det Resultat, at den forenede
østerrigsk-preuss. Eskadre (Fregatterne
»Schwarzenberg« og »Radetzky«, Kanonbaadene »Blitz«,
»Basilisk«, Avisoen »Preussischer Adler«) efter
en hidsig Fægtning blev drevet ind paa eng.
Søterritorium under Helgoland (se i øvrigt
Helgoland). Den fjendtlige Eskadre gik
Natten efter Kampen til Cuxhaven for at
reparere; den danske kaldtes p. Gr. a. den
forestaaende Vaabenhvile til Kbhvn.

Under Vaabenhvilen fandt forsk. midlertidig
Omstationering af Skibene Sted, idet saavel
Nordsø-Eskadren som Skibe fra Styrken ved Als
samledes med Eskadren i Østersøens østlige
Del til en stor Flaadeafdeling, der i Midten
af Juni Maaned opererede under Admiral v.
Dockum’s Kommando. Henimod Vaabenhvilen
Udløb (25.-26. Juni) opløstes atter denne
Eskadre, og Skibene begav sig til deres tidligere
Stationer, Nordsø-Eskadrens Skibe til Nyborg Fjord.

Ved Fjendtlighedernes Genoptagelse var
Panserbatteriet »Rolf Krake«, der under
Vaabenhvilen havde været detacheret, ikke paa sin
Station ved Als, hvor en fjendtlig Overgang
var nær forestaaende. Forskellige
Omstændigheder bevirkede, at Batteriet først 26. Juni
ankom til Høruphav, hvorfra det straks
dirigeredes til Augustenborg Fjord. Ved Preussernes
Overgang til Als Natten mellem 28.-29. Juni
naaede Batteriet Overgangsstedet i Mundingen
af Als Sund (Snogbækhage-Arnkilsøre),
umiddelbart efter at den første Overskibning havde
fundet Sted, og saa længe »Rolf Krake« holdt
denne Position, var al Overførsel af fjendtligt Militær
standset. Om Bord var man imidlertid uvidende
om de virkelige Forhold under Kampen i Land og
uden Forbindelse ell. Aftaler med de
kommanderende Officerer i Land. Preussernes store
Transportmateriel og den halve Time, de havde
haft til Overførselen, før »Rolf Krake« kom til
Stede, bevirkede, at dennes Chef troede, at en
betydelig Styrke var overført. Da nu
Krigslarmen tilmed trak Syd paa, troede han, det
danske Forsvar var nedkæmpet, og bestemte sig
til at følge et andet Punkt af Instruksen og
returnere til Augustenborg Fjord. Derpaa begav
han sig Nord om Øen til Høruphav for at
assistere ved Troppeudskibningen efter Retræten til
Kegenæs.

Efter Tabet af Als koncentreredes den danske
Hær paa Fyen, hvor et Kystforsvar langs
Lille-Bælts Kyst forberedtes, og hvortil hele Eskadren
i Østersøens vestlige Del medvirkede. Man
frygtede, at Preusserne skulde forsøge en Overgang
til Fyen, efter at de var komne til at raade
over en Flaade, der var den danske overlegen,
idet den østerrigske Hovedflaade under
Kontreadmiral von Wüllenstorff-Urbain endelig var
blevet samlet i Cuxhaven og havde sluttet sig
til de preussiske Søstridskræfter. Hele den
danske Flaade maatte holdes samlet for at
imødegaa den truende Fare, og Nordsø-Eskadren,
der havde faaet Station i Kattegat, fik Ordre
til at slutte sig til Admiral v. Dockum’s Eskadre,
hvis Østerrigerne stod Skagen ind.
Krigsblokaden af den preussiske Kyst maatte følgelig
hæves. England modsatte sig imidlertid den
østerrigske Flaades Fremstød til indre danske
Farvande, hvorfor den forblev i Nordsøen, hvor
det lykkedes den i Forening med Preusserne
at erobre de danske Vesterhavsøer.

Forsvaret af disse indskrænkede sig ved
Krigens Beg. til et lille Materiel paa 8 Kanonjoller,
der var stationerede paa Fanø (Løjtnant P. J. C.
Holbøll). Noget senere paa Maaneden overtoges
Kommandoen af Kaptajnløjtnant O. C. Hammer,
hvis Opgave blev at forhindre en fjendtlig
Besættelse af Vesterhavsøerne samt assistere
Armeen i Foretagender paa Vestkysten. Med stor
Energi og utrættelig Virksomhed lykkedes det
ham at kvæle alle Oprørsforsøg paa Øerne; men
hans Stilling ved Øerne blev yderst vanskelig
ved Nordsø-Eskadrens Afsejling efter Kampen
ved Helgoland. Til sidst saa han sig nødsaget
til at opgive sin Retrætestilling i Vatterne
mellem Sild, Føhr og Fastlandet, og efter et Angreb
af den østerrigske Flaade overgav han sig 19.
Juli til den preussiske Kanonbaad »Blitz«, efter
at alle egl. Krigsfartøjer og alt Krigsmateriel
var blevet ødelagt. (Litt.: »Den dansk-tyske
Krig i Aarene 1848-50« [Kbhvn 1867-87] og
»Den dansk-tyske Krig i 1864« [Kbhvn 1890-
92], begge udg. af Generalstaben; N. P.
Jensen
, »Den første slesvigske Krig«, I-II
[Kbhvn 1898]; Samme, »Den anden
slesvigske Krig« [Kbhvn 1900]; Samme, »Kampen
om Sønderjylland«, I-IV [Kbhvn 1913-15]; A.
Liljefalk
og O. Lütken, »Vor sidste
Kamp for Sønderjylland« [2. Udg., Kbhvn 1904];
Carl Th. Sørensen, »Den anden
slesvigske Krig«, I-III [Kbhvn 1883];
Schaffalitzky de Muckadell, »Haandbog i
Nordens Søkrigshistorie« [Kbhvn 1911]).
H. E.

Dansk Ugeskrift udgaves Oktbr 1831-Marts
1836 i 8 Bd af J. F. Schouw og var nærmest
populær videnskabeligt, men omhandlede dog
ogsaa offentlige Spørgsmaal. April 1842-April
1846 udkom en ny Rk. i 8 Bd, og her var den
politiske Del mere fremtrædende; det var et
vigtigt Organ for den nationalliberale Retning,
og Mænd som H. N. Clausen, H. F. Estrup og
P. A. Tutein gav Bidrag dertil. Da Schouw
ikke vilde underkaste sig Censuren, standsede
han Udgivelsen; men som en Fortsættelse
udgaves »Dansk Tidsskrift« Marts 1847-Novbr
1851, 5 Bd, som var overvejende politisk og
havde stor Bet., især ved Schouw’s egne
Bidrag. Det standsede brat ved hans Død.
E. E.

Dansk vestindiske Øer omfatter Skt
Thomas, Skt Jan og Skt Croix med en Del ubeboede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free