- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
886

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Degeberg Landbrugsinstitut er det ældste i Norden - de Geer, Gerard Jakob, svensk Geolog, (1858- ) - de Geer, Karl, svensk Godsejer og Entomolog, (1720-1778) - de Geer, Louis, den sv. Storindustris egl. Grundlægger, (1587-1652) - de Geer, Louis Gerhard, sv. Friherre, Statsmand og Forf., (1818-1896)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


de Geer [dø-’jæ.r], Gerard Jakob, svensk
Geolog, f. i Sthlm 2. Oktbr 1858. Efter at have
studeret i Upsala blev d. G. 1882 ansat som
Assistent og 1885 som Statsgeolog ved Sveriges
geologiska Undersökning. Siden 1897 har han
været ansat som Lærer (fra 1904 som Prof.) i
Geologi ved Sthlm’s Högskola, hvis Rektor han
blev 1902. d. G. har foretaget fl. videnskabelige
Rejser i Europa og Nordamerika, men har
navnlig gjort sig bekendt ved sine Ekspeditioner
til Spitsbergen. Særlig har Kvartæraflejringerne
og Skandinaviens geol. Historie under
Kvartærperioden været Genstand for hans
Undersøgelser. Bl. disse maa især fremhæves hans
vidtrækkende Forsøg paa ved Hjælp af det mod
N. aftagende Antal af: Aarslag i Sveriges
senglaciale og postglaciale Aflejringer at
gennemføre en nøjagtig geol. Tidsregning for de sidste
12000 Aar. En foreløbig Beretning herom har
han offentliggjort i Beretning om den 11.
internationale Geologkongres (A Geochronology of
the last 12000 years
[1912]). Af hans talrige
andre Afh. kan foruden fl. geol.
Kortbladsbeskrivelser navnlig fremhæves »Om
Skandinaviens nivåförändringar under qvartärperioden«
(1888-90) samt »Om Skandinaviens geografiska
utveckling efter istiden« (1896).
J. P. R.

de Geer [dø-’jæ.r], Karl, svensk Godsejer
og Entomolog, f. 10. Febr 1720 i Östergötland,
d. 8. Marts 1778 i Sthlm, tilbragte sin Barndom
og Ungdom sammen med sine Forældre i
Holland, hvor han en Tid studerede ved Univ. i
Utrecht, og hvor hans Interesse for
Naturvidenskaberne særlig synes at være bleven vakt. 1739
optoges han som Medlem af kgl. svenska
Vetenskaps Akademien, 1761 udnævntes han til
Hofmarskal og 1773 til Friherre. Hans Hovedværk,
de i 8 Bd udgivne Mémoires pour servir à
l’histoire des insectes
(1752-78) slutter sig nær
til Réaumur’s Værk af samme Titel og vidner
om Forfatterens sjældne Begavelse baade som
beskrivende Zoolog og som Iagttager i Naturen.
R. H. S.

de Geer [dø-’jæ.r], Louis, den sv.
Storindustris egl. Grundlægger, f. i Liège 17. Novbr
1587, d. i Amsterdam 19. Juni 1652. Han
uddannede sig til Købmand og drev Forretning først
i Dordrecht og senere i Amsterdam. Omtr. 1617
traadte d. G. først i Forbindelse med den sv.
Stat; han begyndte med at forstrække
Regeringen med Penge og anbragte derefter stedse
større Kapitaler i sv. Foretagender. Særlig var
han virksom inden for Jernindustrien, og denne
opblomstrede hurtig under hans Ledelse. De
ny Arbejdsmetoder, han indførte, herskede i sv.
Industri i over 2 Aarh. Finspongs Bruk i
Östergötland blev dens Midtpunkt, og i
Sammenhæng hermed blev Byen Norrköping en vigtig
Industriby og Eksporthavn, der paa alle
Maader begunstigedes af Regeringen. For at
ophjælpe Industrien ved Indførelse af ny
Arbejdsmetoder indkaldtes et stort Antal Bjergværks-
og Jernarbejdere fra d. G.’s Hjemland til
Sverige. Adskillige af disse »Wallon-Slægter« har
skabt sig et fremragende Navn i deres ny
Fædreland, ogsaa paa andre Omraader end
Industriens. 1627 kom d. G. selv til Sverige og blev
øjeblikkelig sv. Borger; 1641 blev han adlet.
Hans Virksomhed blev stedse mere omfattende,
f. Eks. forestod han saaledes Kobber- og
Salthandelen, efter at Staten havde taget denne i
sine Hænder, ligesom han ogsaa overtog
Ledelsen af Statens samtlige Geværfabrikker. Hans
private Forretningsvirksomhed udvidedes
samtidig til at omfatte stadig fl. Gruber og
Jernværker. Det var dog ikke blot paa Industriens
Felt, at d. G. kom til at gøre Sverige Tjenester,
ogsaa paa det rent politiske Omraade har han
haft stor Bet. Under Krigen med Danmark 1643
-45 søgte han at skaffe Sverige Hjælp fra den
nederlandske Stat og udrustede nærmest paa
egen Bekostning i Holland en Eskadre mod
Danmark, som dog af Christian IV blev tvunget
til at vende om efter en Kamp ved Slesvigs
Vestkyst. Snart havde d. G. dog en ny Eskadre
færdig, som befriede Göteborg for den danske
Blokade, trængte gennem Øresund og forenede
sig med den sv. Flaade, hvorpaa de forenede
Eskadrer 13. Oktbr 1644 mellem Femern og
Lolland fuldstændig besejrede en rigtignok
meget underlegen dansk Flaadeafdeling under Pros
Mund. Danmark blev nu nødt til at slutte Fred.
Under Fredsperioden efter 1645 helligede d. G.
sig paa ny med Kraft til Industriens Udvikling.
Ny Fabrikker anlagdes, ny Walloner indkaldtes.
Ogsaa for Sveriges udenlandske Handel virkede
han og særlig ved Anlæggelsen af en Koloni ved
Cabo Corso paa Guldkysten. Hans Storhed var
ikke blot Købmandens og den Industridrivendes;
han forstod fremfor alt at underordne sine egne
private Interesser under noget højere, under
Statens og det Almenes, og han er herved, ved
sin Kraft og sine Evner, i fremragende Grad
blevet sit ny Fædrelands Velgører. Han bragte
store Ofre baade i det religiøse Livs og
Oplysningens Tjeneste. Af hans 16 Børn overlevede
de fleste ham; gennem dem blev han Stamfader
til en af Sveriges mest ansete Slægter. Axel
Oxenstierna nærede stor Tillid til ham; ang.
deres Brevveksling se »Oxenstierna’s skrifter och
brefvexling«, 11. Del (1905).
(A. S.). A. M. D.

de Geer [dø-’jæ.r], Louis Gerhard, sv.
Friherre, Statsmand og Forf., f. 18. Juli 1818
i Östergötland d. 24. Septbr 1896, blev 1836
Student i Upsala, tog 1840 jur. Eksamen
og blev, efter at have beklædt
forskellige Stillinger og udfoldet en flittig
Virksomhed som Novelleforfatter, 1849
udnævnt til Assessor i Skaane og
Blekinge Hofret, 1855 Præsident i Göta Hofret.
1856 blev der tilbudt ham Posten som
Justitiestatsminister, men han frabad sig

illustration placeholder
L. G. de Geer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0956.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free