- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
902

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekate, Tiendedel, »Tiende«, Betegnelse for forsk. 10 % Afgifter til Stat, en Helligdom ell. andre - Dekatering, se Appretur. - Dekatylsyre, d. s. s. Kaprinsyre. - Dekeleia, Demos i Attika N f. Athen, mellem Parnes og Pentelikon (nu Tatoi) - Dekhan, se Dekan. - Dekke, Ananias Christopher Hansen, norsk Skibsbygger (1832-92) - Dekker, Eduard Douwes, holl. Forf., (1820-1887) - Dekker (Decker), Thomas, eng. Forf. (c.1570-c.1640)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

opkrævedes af alle fra Sortehavet kommende,
ikke-atheniensiske Skibe. Med Afbrydelser
bestod den vistnok til 387 og var meget
indbringende. - Efter Perserkrigene paalagde
Grækerne alle de Stater, som havde hjulpet
Perserne, D. til Apollons Tempel i Delfoi.
H. A. K.

Dekatering, se Appretur.

Dekatylsyre, d. s. s. Kaprinsyre.

Dekeleia [’læ^i-, gr. -’ke’-], Demos i Attika
N. f. Athen, mellem Parnes og Pentelikon (nu
Tatoi). Efter Alkibiades’ Raad satte
Lakedæmonierne sig fast her 413 f. Kr. og afskar
derved Athen fra det kornrige Euboia; dette
Afsnit af den peloponnesiske Krig kaldes derfor
undertiden den dekeleiske (413-404).
K. H.

Dekhan, se Dekan.

Dekke, Ananias Christopher
Hansen
, norsk Skibsbygger (1832-92). D. var
Novbr 1853 blev Ejer af en Halvpart af det
saakaldte »Georgernes Værft« i Bergen, anlagt
1784 af G. F. Vedeler og G. Brunchorst. Fra
1853 blev Værftet drevet under Firma
Brunchorst & D., 1857-71 og fra 1883 med D. som
Eneejer af Værftet. Dette blev i hans Tid
oparbejdet til at være Landets største Anlæg i
sit Slags. D.’s Navn er derfor uopløselig
knyttet til den norske Sejlskibsfarts højeste
Blomstring, idet han nød Ry for at levere solide,
sødygtige Skibe med udmærket Sejleevne og af
smukkeste Type. Mellem 1854 og 1883 byggedes
der ved Værftet under D.’s umiddelbare
Ledelse 54 større Sejlfartøjer og 4 Dampskibe,
og i dets bedste Dage beskæftigede det omkr.
300 Arbejdere. Ved Sejlfartens Overgang til
Dampfart blev Virksomheden adskillig
indskrænket; Værftet gik da efterhaanden over til
at bygge Dampskibe af Træ. Da ogsaa disses
Tid i 1890’erne var forbi, slog Værftet - under
Ledelse af D.’s Søn og Efterfølger, Kristian D.,
om til Bygning af Fiskerfartøjer.
K. V. H.

Dekker [’dæk.ər], Eduard Douwes, holl.
Forf., f. i Amsterdam 2. Marts 1820, d. i
Niederingelheim 19. Febr 1887. D. traadte 1840
i Regeringens Tjeneste som Embedsmand paa
Java og avancerede efterhaanden til
Assistent-Resident i Lebak; men da han kom i skarp Strid
med Principperne for det hele koloniale
Regeringsvæsen og vilde optræde som Reformator,
maatte han til sidst nedlægge sit Embede og
aabnede nu et voldsomt Angreb paa den holl.
Regering, som han beskyldte for at drive en
Udplyndringspolitik over for de Indfødte. Denne
Kamp, som han optog med al sin Naturs
Lidenskabelighed, blev bestemmende for hans Liv
baade i indre og ydre Forstand, idet den bragte
ham paa Krigsfod med sin Nation og med de
herskende Anskuelser paa de fleste Omraader.
Til sidst forlod han Holland og tog Ophold i
Wiesbaden, og herfra flyttede han senere til
Niederingelheim. Hans Hovedværk er »Max
Havelaar of de Koffijveilingen der
Nederlandsche Handels Maatschappij« (1860, 5. Udg. 1881;
overs. paa Engelsk og Fransk og ligeledes paa
Dansk, ved Carl Michelsen). Af hans andre
Værker kan nævnes »Minnebrieven« (7. Udg.
1881), »Over vrijen arbeid in Nederlandsch
Indië« (4. Udg. 1881), »Nog eens over vrijen
arbeid« (1871), »De bruid daarboven, treurspel«
(4. Udg. 1872), »Millioenenstudien« (1873) og
»Ideën« (7 Bd, 1862-77). Fælles for de fleste af
hans Skr, der udkom under Pseudonymet
Multatuli, er den aforistiske Form, hvori de er
henkastede. Forf. har ikke Tid og Sindsro til
at give Værker i afrundet, kunstnerisk Form;
som en Vulkan udkaster han sine som oftest
bitre Tanker om Menneskene og Livet. Atter og
atter kredser han om Forestillingen om sin
egen Passion og sammenligner sin Skæbne med
Kristus’. I hver Linie, han har skrevet, skælver
og banker en personlig Lidenskab, en
hensynsløs, maaske undertiden fejlende
Sandhedskærlighed. Der er i denne overophidsede og
febrilske Hjernevirksomhed meget, der minder om
en Forf. som Strindberg. Nu og da henkaster
han paa en Baggrund af Vemod en fin Idyl,
saaledes i den lille Fortælling »Saïdjah«, der er
indlagt i »Max Havelaar« (dette Brudstykke
foreligger i dansk Overs. af Budde-Lund). D.’s
Bet. for den holl. Litt. er stor og alm.
anerkendt; han revolutionerede det holl. Sprog, der
hidtil havde bevæget sig i Pasgang, gav det et
hurtigere Tempo, en friere Bevægelse. Nogen
Skole har han ikke stiftet; men den holl. litt.
Ungdom ser i ham en af sine Lærere og Mestere.
Hans efterladte Breve er udgivne af hans Enke
(6 Dele, Amsterdam 1890-92), der ogsaa
udgav hans samlede Værker (10 Bd, Amsterdam
1892). (Litt.: Biografi af Busken Huet i
ten Brink
’s »Hedendaagsche Letterkundigen«
[1885]; Abrahamz, »E. D. D. Eene
ziektegeschiedenis« [Amsterdam 1888]).
A. I.

Dekker [’dekə] (Decker), Thomas, eng.
Forf. (c. 1570-c. 1640). Som med saa mange af
hans Samtidige kender man meget lidt til hans
Liv; egl. kun, at han maa have tilbragt en Del
af sin Tid bl. a. mellem 1613 og 1620 i
Gældsfængsel: the bed in which I seven years lay
dreaming
; ja allerede 1598 udbetalte
Teaterejeren Henslow et Forskud paa 40 Sh. for at fri
ham ud af samme Knibe; ogsaa, at han laa i
Strid med Ben Jonson, der havde karikeret
ham og hans Fæller i sin Poetaster, hvorpaa
D. svarede i Skuespillet Satiromastix. Hans
Komedier, som The Shoemakers’ Holiday og Old
Fortunatus
(c. 1600), er livlige og med
betydelige lyriske Skønheder (navnlig de indlagte
Sange), men yderst ubehjælpsomt byggede; i
sine bedste Skuespil, som The Honest Whore
og The Virgin Martyr, har han derfor søgt
Samarbejde med Folk, der bedre end han selv
forstod den dram. Teknik, for det førstes Vedk.
med Middleton, og for det andets med
Massinger. Foruden sine dram. Arbejder har han
skrevet en Rk. Prosaarbejder, hvori han skildrer
Livet i London paa hans Tid, navnlig Skælmernes
og Vagabondernes Færden; de vigtigste er: The
Seven Deadly Sins of London
(1606) og The
Gull’s Hornbook
(1609); de er af kulturhist.
Interesse. Af hans dram. Arbejder findes der et
Udvalg i Mermaid Series (1887); hans
Prosaarbejder er udg. af Dr. Grosart (5 Bd, 1884-
86). (Litt.: Saintsbury, Elizabethan
Literature
[London 1887]; Swinburne, D.
[Nineteenth Century, Jan. 1887]; Kalisch,
»Shakespeare’s yngre Samtidige og Efterfølgere«
[Kbhvn 1890]).
I. O.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:13 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0972.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free