- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
904

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dekoration (lat.) betyder enhver Udsmykning af en Genstand ell. en Bygning, der ikke udledes af dennes Funktion - dekorativ (af lat. decorare, smykke), smykkende, prydende, stilfuld - Dekoratør (fr.), den der ordner Udsmykningen ved Fester, i Butikker og i elegante Hjem. - dekorere (lat.), udsmykke; udmærke ved Tildeling af en Orden ell. andet Udmærkelsestegn (Dekoration). - Dekort (af fr. décourt), i Handelssproget ganske alm. et Afslag ell. en Afkortning, som indrømmes i den Betaling - dekortere (fr.), indrømme en Dekort (s. d.), fradrage en Dekort ved Opgørelsen af et Mellemværende. - dekreditere (fr.), bringe i Miskredit, nedsætte Nogens Kredit ell. hans gode Navn og Rygte. - Dekrement (lat.), Aftagende, Formindskelse, Forfald. Dekrementtavle, se Dødelighedsstatistik. - Dekrement, se elektromagnetiske Svingninger. - dekrepitere (lat.), knistre, se Knistringsvand. - Dekrescens, se Krystal. - Dekret (lat. decretum), en af en Øvrighed ell. Domstol truffet Bestemmelse m. H. t. et til Afgørelse foreliggende Tilfælde - Dekretaler (decretales, underforstaaet epistolæ, Breve) Pavebreve, som ved Afgørelsen af en Sag kan tjene som Rettesnor - dekretere (lat.), afgøre, bestemme, foreskrive (se Dekret). - Dekretur (lat.), kortfattet Afgørelse fra en Øvrigheds Side, kort Resolution - Deksiografi (gr.), Skrivning fra venstre til højre. - Dekstrin er et Omdannelsesprodukt af Stivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af Søjlens Led smykkes med Ornamenter.
Fremdeles lader selve Søjlen sig bruge dekorativt,
uden nødvendig Funktion, f. Eks. som i rom.
og romanske Pryd-Arkader. Men naar
Smaasøjlerne, som i romanske Kirkers Hjulvinduer,
mod deres Natur stilles paa Skraa ell. paa
Hovedet, bliver det usund og uskøn D., lige saa
uheldigt, som naar store Søjleskafter vrides og
knyttes i Knude som Tove. Lgn.
Eksempelrækker kan hentes fra alle Arkitekturens og
Kunsthaandværkets Omraader. Vort æstetiske Ideal
er, at D. saa at sige indsmeltes i den praktisk
givne Grundform, saa at den fremmer ell. dog
understreger Genstandens Nyttebrug, og selv
om D. ikke behøver at være til nogen Nytte,
maa den mindst af alt synes nyttestridig ell.
overflødig. De nærmest foregaaende Slægtleds
ofte overlæssede og ofte alt for naturalistiske D.
har givet Ordet en lidt foragtelig Biklang, hvori
der dog ogsaa gemmer sig en Rest af den
Betragtning, at D. skulde være en ringere
Kunstart end Billedkunst. - Som D. betegnes ogsaa
Teaterscenens illusionistiske Udsmykning (smlg.
Teatermaleri), og uden for Kunstens
Omraade betyder D. et baaret Udmærkelsestegn,
Orden ell. Medaille.
C. A. J.

dekorativ [ogsaa -’ti’v] (af lat. decorare,
smykke), smykkende, prydende, stilfuld. I
Bygningskunsten Modsætning til konstruktiv; i
Maleriet ydre Farvevirkning uden Hensyn til
Indhold og Form.

Dekoratør (fr.), den der ordner
Udsmykningen ved Fester, i Butikker og i elegante
Hjem.

dekorere (lat.), udsmykke; udmærke ved
Tildeling af en Orden ell. andet
Udmærkelsestegn (Dekoration).

Dekort (af fr. décourt), i Handelssproget
ganske alm. et Afslag ell. en Afkortning, som
indrømmes i den Betaling, der skal erlægges
til Gengæld for en modtagen Ydelse, f. Eks. i
Købesummen for en Vare, i den Fragt, et Skib
har tilgode, o. s. v. Saaledes ydes en D. ofte som
Godtgørelse for kontant Betaling inden en vis
Frist; den kaldes da Rabat og beregnes som
en vis Procent af den Sum, der skal betales.
Ogsaa som en Erstatning for Tab foranlediget
ved mangelfuld Kvalitet, Undervægt, forsinket
Levering o. desl. kan der tilkomme en Modtager
D. i den Betaling, han er skyldig.
(C. V. S.). C. Th.

dekortere (fr.), indrømme en Dekort (s. d.),
fradrage en Dekort ved Opgørelsen af et
Mellemværende.
C. Th.

dekreditere (fr.), bringe i Miskredit,
nedsætte Nogens Kredit ell. hans gode Navn og
Rygte.

Dekrement (lat.), Aftagende, Formindskelse,
Forfald. Dekrementtavle, se
Dødelighedsstatistik.

Dekrement, se elektromagnetiske
Svingninger
.

dekrepitere (lat.), knistre, se
Knistringsvand.

Dekrescens [-’sæn’s], se Krystal.

Dekret (lat. decretum), en af en Øvrighed
ell. Domstol truffet Bestemmelse m. H. t. et til
Afgørelse foreliggende Tilfælde. Nutidens
Sprogbrug anvender i Reglen Ordet i Tilfælde, hvor
der forud for Afgørelsen ikke er gaaet nogen
kontradiktorisk Forhold i processuelle Former,
og det adskiller sig derved fra Udtryk som Dom
og Kendelse. Derimod taler Romerretten om
decretum principis i Bet. af en af Kejseren som
eneste ell. højeste Instans afsagt Dom i en civil
ell. kriminel Sag og den eventuelt deri
indeholdte Afgørelse af alm. Bet.
E. T.

Dekretaler (decretales, underforstaaet
epistolæ, Breve) kaldes de Pavebreve, som ved
Afgørelsen af en ell. anden Sag kan tjene som
Rettesnor i lgn. Tilfælde; ved Pavedømmets
stigende Magt antog de Karakter af Kirkelove.
Allerede ved Overgangen fra Oldtid til
Middelalder foranstaltede man Samlinger af D.,
oftest dog sammen med Akter fra Kirkemøderne,
saaledes i Rom ved Dionysius den Lille og i
Spanien. Disse Samlinger øgedes med opdigtede
ell. omdannede Breve, især de saakaldte
pseudoisidoriske D. fra 9. Aarh. Senere optoges en
Mængde D. i Biskop Burchard af Worms’
Samling fra c. 1020, d. y. Anselm af Luccas fra
Slutn. af 11. Aarh og Decretum Gratiani fra c.
1150. Pave Gregorius IX lod den sp.
Dominikaner Raimund fra Peñafort udarbejde en
officiel Samling til Supplering af Decretum
Gratiani
; denne Liber extra (decretum Gratiani), der
var inddelt i 3 Bøger, blev 1234 paabudt til
Brug ved Univ. Ogsaa til denne Samling føjede
man Tillæg af de flg. Pavers D., og 1298
samlede Bonifacius VIII disse sammen med sine
egne D. til Liber sextus (6. Bog), der ligeledes
blev autoriseret til alm. Brug. Bonifacius VIII’s
senere D. blev samlede som Extravagantes. En
ny, offentlig Samling D. skyldes Clemens V,
efter hvem den kaldes Constitutiones
Clementinæ
, men ellers er dens Navn Liber septimus
(7. Bog). Den rummer tillige Kanon’erne fra
Kirkemødet i Vienne 1311-12. Hermed slutter
de offentlige Samlinger af D. Decretum
Gratiani
, Liber extra, Liber sextus og septimus
føjedes sammen til Corpus Juris canonici. I Slutn.
af 15. Aarh. tilføjedes en ikke offentlig
Samling D. af Paverne indtil denne Tid; den kaldes
Extravagantes. Efter D. kaldes Kirkerettens
Fortolkere ofte Dekretister.
H. O.

dekretere (lat.), afgøre, bestemme,
foreskrive (se Dekret).

Dekretur (lat.), kortfattet Afgørelse fra en
Øvrigheds Side, kort Resolution, i H. t. hvilken
den endelige Udfærdigelse i behørig Form
foregaar.
E. T.

Deksiografi (gr.), Skrivning fra venstre til
højre.

Dekstrin er et Omdannelsesprodukt af
Stivelse og har omtr. samme procentiske
Sammensætning som denne. Det findes meget udbredt i
Planteverdenen og kan fremstilles af Stivelse
paa mange Maader, saasom ved Opvarmning til
160-200° ell. ved Opvarmning med Vand til
150°, ved Indvirkning af fortyndede mineralske
ell. organiske Syrer, ved Indvirkning af forsk.
Fermenter, navnlig Diastase o. s. fr., og det
findes derfor altid i Brødets Skorpe, i Øl o. s. v.
Fremstillet paa disse Maader er D. altid en
Blanding i vekslende Forhold af forsk. Stoffer,
som viser noget forsk. kem. Egenskaber. Man
antager som Regel, at der først dannes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:00 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0974.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free