Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Disputation (lat., af disputare, afhandle), Ordkamp, navnlig en offentlig ført Ordstrid - Disputats, se Disputation. - Disraeli, B., se Beaconsfield. - Disraeli, Isaac, eng. Litterærhistoriker (1766-1848) - disrekommandere (lat.), give det modsatte af en Anbefaling. - Disreputation (lat.), daarligt Rygte; disreputérlig, beskæmmende, skadelig for ens gode Rygte. - Diss, en fra Oldtiden stammende By i det østlige England, Grevskab Norfolk, ved Waveney - dissekere, se Dissektion. - Dissektion (lat.) betegner i Anatomien den i Reglen med Kniv og Pincet foretagne Sønderlemmelse - Dissektionsbestik, se anatomisk Bestik. - dissemineret Sklerose, multipel Sklerose ell. sclérose en plaques er en kronisk Lidelse af Hjernen og Rygmarven - Dissens (lat.), Meningsforskel. - dissentere (lat.), afvige i Meninger ell. Anskuelser. - Dissenters (*c: anderledes troende) kaldes i England alle, der ikke hører til den anglikanske Kirke - Dissentertinget, en af norske Dissentere 11. Decbr 1902 organiseret Institution - Dissentis, d. s. s. Disentis. - disserere (lat.), skriftlig eller mundtlig at drøfte et videnskabeligt Emne - Dissertation (lat.), videnskabelig Afhandling. - Dissidenter (lat.: »de afvigende«) kaldes Medlemmerne af de kristne Samfund, der ikke hører til Statskirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
indtil vore Dage. Den, der ønsker at erhverve sig
en akademisk Grad og opfylder Betingelserne
for, at det kan tilstedes ham, indsender til
Fakultetet en Disputats ɔ: en Afh., der er
skrevet for Erhvervelsen af den akademiske
Værdighed, og er denne antaget af Fakultetet
som værdig til at forsvares for vedk. Grad,
disputerer han offentlig for Graden, idet officielle
Opponenter og Opponenter af Tilhørerkredsen
(ex auditorio) angriber Præses, der forsvarer og
bider fra sig efter Evne. »Der blinker ej
Staalet, der drages ej Kniv, - Det gælder dit
Hoved, men ikke dit Liv« (Poul Møller).
Cl. W.
Disputats, se Disputation.
D’Israeli [diz’rei£i, -’rəi.£i, -’ri.£i], B., se
Beaconsfield.
D’Israeli [diz’rei£i, -’rəi.£i, -’ri.£i], Isaac,
eng. Litterærhistoriker (1766-1848), var Søn af
en Jøde, der 1748 indvandrede til London fra
Italien. Økonomisk uafhængig, som han var,
syslede han hele sit Liv ivrigt med Litt. og
skrev en Mængde Bøger, hvis Titler
tilstrækkeligt røber Indholdet: Curiosities of Litterature,
hvoraf 1. Bd kom 1791, Calamities of Authors
(1812), Quarrels of Authors (1814). I en Udg. af
Curiosities of Litterature (1849) har Sønnen,
Lord Beaconsfield, givet en biografisk Skitse af
Faderen.
I. O.
disrekommandere (lat.), give det modsatte
af en Anbefaling.
Disreputation (lat.), daarligt Rygte;
disreputerlig, beskæmmende, skadelig for ens
gode Rygte.
Diss [dis], en fra Oldtiden stammende By i
det østlige England, Grevskab Norfolk, ved
Waveney, med Fabrikation af Børster og
Maatter, samt en betydelig Kornhandel. (1911) 3769
Indb.
G. Ht.
dissekere, se Dissektion.
Dissektion (lat.) betegner i Anatomien den
i Reglen med Kniv og Pincet foretagne
Sønderlemmelse af Dyre- ell. Menneskelig for at
komme til Kundskab om Legemets indre
Bygning, navnlig i sund Tilstand, hvorimod
Ligaabning i det Øjemed at erkende Sygdommens
Sæde og Aarsager kaldes Sektion, Obduktion
ell. Autopsi. Dissektionsstue kaldes den
Sal, hvor de med. Studerende lærer at
dissekere, hvilket er nødvendigt for vordende
Læger for at faa den rigtige Opfattelse af
Legemets Bygning.
S. B.
Dissektionsbestik, se anatomisk Bestik.
dissemineret Sklerose, multipel
Sklerose ell. sclérose en plaques er en kronisk
Lidelse af Hjernen og Rygmarven, i hvilke der
optræder smaa spredte, faste Knuder
(Skleroseringer). Aarsagen er ukendt; tidligere
opfattede man Sygdommen som en Slags
Degeneration, nu snarere som en Betændelse; nogle
mener, den skyldes en endnu ukendt Mikrob.
Sygdommen, der er udbredt i alle Lande, om
end ikke særligt hyppigt, begynder oftest
snigende, sjældnere pludseligt; dens
Hovedsymptomer er Stivhed og Lamhed af Benene, Rysten
af Hænderne, især naar disse bevæges,
Langsomhed og Usikkerhed af Talen,
Vanskeligheder ved Vandladningen, Dobbeltsyn og let
Synssvækkelse; derimod optræder der sjældnere
Smerter. Sygdommens Forløb kan være meget
forsk., undertiden skrider den frem og ender
med Døden i Løbet af faa Aar; i andre
Tilfælde kommer der i lange Perioder Stilstand
ell. endog Helbredelse. Behandlingen er dels
medicinsk, man har forsøgt forsk. Lægemidler
som Arsenik, Stryknin, Lapis o. a.; dels synes
Massage og Badebehandling tillige med
fuldstændig Ro at have en gavnlig Indflydelse.
(Litt.: E. Müller, »Die multiple Sklerose
des Gehirns und Rückenmarks« [Jena 1904]).
K. H. K.
Dissens (lat.), Meningsforskel.
dissentere (lat.), afvige i Meninger ell.
Anskuelser.
Dissenters [eng. di’sentəz] (ɔ: anderledes
troende) kaldes i England alle, der ikke hører
til den anglikanske Kirke (Church of England),
men det bruges i Alm. kun om Medlemmerne af
de protestantiske Sekter. For at undgaa
Stuarternes Forfølgelser udvandrede D. og lagde
Grunden til de nordamerikanske Fristater. Ved
Tolerans-Akten af 1689 fik D. store
Indrømmelser, og i 19. Aarh. ophævedes efterhaanden
alle Undtagelseslove mod dem.
L. M.
Dissentertinget, en af norske Dissentere
11. Decbr 1902 organiseret Institution til
Varetagelse af deres religiøse Særinteresser og i det
hele til Arbejde for Moral og kristelig
Oplysning i Norge. D. samles hvert Aar 2. Tirsdag
i Febr i Kria. De Delegerede til dette Aarsmøde
vælges for 3 Aar ad Gangen; deres Hverv er
frivilligt og ulønnet. Deres Antal var ved sidste
ordinære D. (1916) 20. Mellem Sessionerne
repræsenteres Organisationen af den paa
Aarsmødet valgte Formand.
K. V. H.
Dissentis, d. s. s. Disentis.
disserere (lat.), skriftlig eller mundtlig at
drøfte et videnskabeligt Emne. Dissertation
er altsaa en lærd Afh. og benyttes ogsaa
enkelte Steder som Betegnelse for en Afh., der
er skrevet for Erhvervelsen af en akademisk
Grad ell. for at opnaa venia docendi, Ret til at
holde Forelæsninger ved et Univ.
Cl. W.
Dissertation (lat.), videnskabelig Afhandling.
Dissidenter (lat.: »de afvigende«) kaldes
Medlemmerne af de kristne Samfund, der ikke
hører til Statskirken. - I Polens Historie
danner D. et kirkeligt og politisk Parti, hvortil
hører alle Ikke-Romersk-Katolikker, dog ikke
Gendøbere, Socinianere og Kvækere. Udtrykket
dissidentes in religione forekommer første Gang
1573 i Warszawa-Konføderationens Akter, men
betegner her begge de stridende Partier ɔ:
baade Rom.-kat. og Evangeliske. Efter
Konvokationsdagen 1632 bruges D. alene om alle
Ikke-Romersk-Katolske med de ovenn.
Undtagelser. Ved Forliget i Sendomir 1570 sluttede
de lutherske, de reformerte og de bøhmiske
Brødre sig sammen, og ved
Dissidenter-Freden (pax dissidentium) 1573 fik de lige
Ret med de Romersk-Katolske, hvilket
stadfæstedes 1660. P. Gr. a. indbyrdes Uenighed og
Jesuitternes Arbejde svandt D. i Polen stærkt
ind i Tal, og i Beg. af 18. Aarh. blev den ene
politiske Rettighed efter den anden dem
berøvet. Understøttede af Rusland, Danmark,
Preussen og England forebragte D. deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
