- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
373

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dragt (af plattysk dragen, bære) kaldes under eet alt, som bruges af Mennesket til at klæde sig med

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kontrasterende Striber. Man har ment, at Ordet
broget stammer fra denne iøjnefaldende
Sammenstykning. Det synes, som om Menigmand
Europa over i den langkjortlede Tid helt har
aflagt Brogene og nøjedes med Hoser. I
Kongsted Kirke findes malet en Bøddelknægt med
Middelalderens spidse Jødehat (Fig. 16) i kort
Kjortel, paa Benene har han kun
Stunthoser. Fra Sydtyskland kendes et Forbud fra
1390 mod at møde til Dans i Vams alene. Paa
Fødderne bares Sko med lange spidse
Snabler. De hed paa Engelsk crackowes, paa Fransk
poulaines (polske) og havde været Mode ved
1100. Navnene tyder paa, at Moden siden var
stagneret i Polen og vendte tilbage som en
Nyhed. Snablen, der først var ganske kort,
voksede til den i Frankrig ved 1310 utrolige
Længde af 2 Fod hos Fornemme, af 1 Fod hos
Rige og af 1/2 Fod hos Menigmænd, gik 30 cm
frem for Taaen (Fig. 17) og var saa generende
under Gangen, at Spidsen bandtes op under
Knæet. Som Hovedbeklædning bares
Kolhætten, Kaprunen (fr. chaperon), et
Skulderslag med Hætte, der sluttede stramt om
Hovedet og var forsynet med en lang Strud, der
hang ned ad Ryggen. Hvor lang den blev
senere, ses af Folkevisens Beretning om den
enorme Strud, Dronning Margrete satte paa den
fangne Kong Albrekt af Sverige, der havde
forsaget denne moderne Pynt, til han kunde
bære den som hele Nordens Konge. Den var
syet af 15 Alen Vadmel:

Konning Albret han gaaer ad Kjøbenhavns Gade,
hannem sømmer baade Pris og Ære,
15 af de svenske Riddere
den Strud monne efter ham bære.

Hætteslaget (Kolhætten, lat. cucullus)
kendes fra den gejstlige D. og bæres endnu af
Munke. Forsynet med en Strud (lat. cauda,
Hale) bevaredes den i Studenternes
Standsdragt og skaffede dem Tilnavnet per caudi, der
levede endnu paa Holberg’s Tid som Skældsord
i Jacob von Tyboe. 1356 normeredes i Speier
Struden til 1 1/2 Alen.

I Ørslev Kirke ved Skelskør findes et
Kalkmaleri fra c. 1380 (Fig. 18), som forestiller
unge Mænd og Kvinder. De førstes Kjortler
er korte og viser den Hovedform, vi kender fra
den grønlandske Kjortel (Fig. 12). Somme af
dem er sammensatte af to Halvdele i
kontrasterende Farver, der for øvrigt var brugte allerede
i 9. Aarh., 3 af Mændene bærer Kaprun, Fig.
til venstre en moderat Strud. De 3 Kvinder
har Kroner, formentlig Jomfrukroner,
over det udslagne Haar. 2 af dem bærer en
ærmeløs Overkjortel, der var i Brug bl.
fornemme Damer i mange af Europas Lande.
Den hed surcot, og dens Fremkomst i
Frankrig kan sættes til Tiden efter 1300. Den er kun
en ændret bliaud, med et nyt Navn, som efter
den Tid helt fortrængte det gl. Udskæringerne,
fenêtres de l’enfer, ved begge Sider af Livet
var saa store og lange, at der kun blev en kort
Strimmel af Tøjet tilbage foran Brystet. Surcoten
var ofte foret og bræmmet med Pelsværk og
spillede saa stor en Rolle i fornemme Damers
D. (i Frankrig til c. 1480), at vi her gengiver
den i Snit (Fig. 19), der viser en halv
Forside (B) og en halv Ryg (C) samt en løs
Halskrave (A). I Danmark bares en lgn. Overkjortel,
om end i noget ændret Form, som et Kalkmaleri
i Fakse Kirke viser. Det forestiller Salome
siddende ved et Bord med Johannes’ Hoved paa
Fad foran sig (Fig. 20). Paa Hovedet bærer hun
et højt Sæt lagt i fint Lærred. Dets øverste Del
er foldet om og falder ned mod Nakken. Det
er en ændret Form af Krogfolden (se Fig. 14).
Tænker man sig Tøjet rettet ud og forsynet med
en Afstivning for at bære det op, har man den
i Udlandet gængse Hennin (Fig. 21), hvor det
tidligere høje Sæt af Tøj er stiliseret til en høj,
stiv Tragt, der atter blev Basis for en
ekstravagant Opstilling af fint Lærred i geometriske
Former. Hennin var et Skældsord, hvormed
Gadepøblen forfulgte Damerne, ophidsede
dertil af fanatiske Prædikanter. Haaret dækkedes
ogsaa af Net ell. Poser med store
Udstopninger over Tinding ell. Nakke (Fig. 22, Bathseba
knælende). Det er Folkevisens sprangede
(netdannede) Huer.

Fra Dronning Margrete’s (d. 1412) Tid ejede
vi et enestaaende Klædebon, nemlig Dronningens
ital. Guldbrokades Robe. Indtil 1659 bevaredes
den i Roskilde Domkirke. Kong Karl X Gustaf
lod den føre til Sverige, og der findes den nu
i Upsala Domkirke. Det er en D., baaret ved
store Højtider. Livet er udskaaret foran
Brystet, syet til Nederdelen og lukket foran.
Tøjet sidder stramt om Overkrop og Hofter og
vider sig nedefter i folderige Masser. Snittet
ligner ganske, hvad der kan skønnes efter ital.
Billeder fra Tiden. Roben blev til Højtid baaret
sammen med en Slæbkappe, som kendes fra
mere nordiske Forbilleder. Kjortlens
tragtlignende Vidde nedad kendes i Folkevisen:

Tovelille ganger ad Gaden fram,
baade Silke og Guld efter hende svam.

Denne middelalderlige vide og side D.
ændredes i Tiden efter 1400. Den skjulte de
kvindelige Former, og nu ønskede man at gøre dem
synligere. Livet tilpassedes sluttende og
nedringedes, og da det derefter ikke kunde forenes
harmonisk med Nederdelen, blev denne et
Klædningsstykke for sig. Kjortlen fik Liv og Nederdel,
og denne beholdt sin snævre Tilpasning om
Hofterne og sin folderige Vidde nedad. Med
denne nymodens Fremhævelse af Legemets
Former kom Trangen til at skaffe det skønne
Linier og overdække Manglerne. Korsettets
Forløbere viste sig, og der anlagdes Puder, hvor
noget savnedes. Ved 1450 grundlagdes
Kvindedragtens Tvedeling (Liv og Nederdel), som har
holdt sig til vore Dage.

Ved 1300 havde man begyndt at udtunge
Mandskjortlens Ærmer og Underkant samt
Skulderslaget (se Personen tilhøjre Fig. 23).
Folkevisen sigter hertil med udskaaret i
brændende Brand
, fordi Tungerne gaves Form
af Ildsluer. Overkjortlen, som midt i 14. Aarh.
blev kort, forsynedes ogsaa med denne Pynt
(se Fig. 22, Personen tilvenstre [Adonija, hvem
Kronen paasættes]). Disse Klædningsstykker hed
paa Fransk tabarl, Tysk Tappert. Paa Fig. 23
tilhøjre er Tapperten lakrød, dens For og
Kaprunen grønne, venstre Ben gult, højre Ben
grønt. Personen til venstre (Fig. 23) bærer en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0391.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free