- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
388

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drake, Sir Francis, eng. Jordomsejler og Admiral, (1540(?)-1595(6)) - Drake, Friedrich, tysk Billedhugger, (1805-1882) - Drake Bjergene, Kathlamba, Bjergkæde i det sydøstligste Afrika - Drakenberg, Christian Jakobsen, dansk Sømand, (1626-1772) - Drakenborch, Arnold, holl. Filolog, (1684-1748) - Drakon, efter Overleveringen den første Lovgiver i Athen; hans Virksomhed falder i Aaret 621/20 f. Kr.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

eng. Søstyrke. Denne under Lord Charles
Howard og D. gik imidlertid uforfærdet løs paa
Modstanderen og overvandt ham fuldstændig
ved Gravelines 27. Juli 1588 til Trods for en
hærgende Sygdom, der p. Gr. a. alt for
sparsommelig Forplejning rasede i de eng. Skibe.
Næste Sommer drog D. ud i Spidsen for en ny
Ekspedition mod Spanierne; det lykkedes ham
vel at anrette megen Ødelæggelse i Portugal,
men af sine medbragte 23000 Mand mistede han
ved Sygdom og Kampe de 3/4. Efter nogle
Aars fredelig Virksomhed i Hjemlandet, hvor
han virkede meget til Byen Plymouths
Opkomst, stilledes han atter 1593 i Spidsen for et
Togt til Vestindien. P. Gr. a. slet trufne
Forberedelser forhaledes imidlertid hans Afrejse,
Fjenden fik i Tide Underretning, traf
Modforholdsregler, og D. kunde intet udrette. Ud for
Porto Bello døde han om Bord, og Liget
sænkedes i Havet. - D. er vel nok den af Englands
mange Søhelte, hvis Navn sammen med Nelson’s
lyser med den ypperste Glans. Sete fra vor Tid
kunde hans eventyrlige Togter vel lede Tanken
hen paa Betegnelsen Fribytter, men for hans
Samtid stod han som en ridderlig Skikkelse -
Fædrelandets Redningsmand -, hvis Færd ikke
var værre, end hans træske Modstandere
fortjente. (Litt.: Corbett, Sir Fr. D. [London
1891]).
C. W.-S.

Drake [’dra.kə], Friedrich, tysk
Billedhugger, f. 23. Juni 1805 i Pyrmont, d. 6. Apr.
1882 i Berlin, kom sent i Kunstnerlære,
under Rauch - hvis trofaste Fortsætter D. skulde
blive. Under en Studierejse i Rom blev han
paavirket af Thorvaldsen. Allerede i Rauch’s
Atelier brød hans Talent frem for
Offentligheden med Gruppen »Døende Kriger«; en Rk.
frisk og dygtig karakteriserede Statuetter af
Rauch, Schinkel m. v. viste hans fremragende
Evner i Portrætfaget og blev Indledningen til
en lang Række monumentale Portrætstatuer:
den kolossale Bronzestatue af J. Möser (1836,
Osnabrück), to kolossale Marmorstatuer af Fr.
Vilhelm III, i Stettin og Berlin (1849,
Thiergarten, med det skønne og stemningsfulde
Postamentsrelief, der fremstiller Glæden over
Naturen), Marmorstatuen af Rauch (Berlins Mus.),
Bronzestatuen af Joh. Frederik den Højmodige,
Statuer af Melanchton (Bretten og Wittenberg),
af Frederik den Vise og Johan den Bestandige
(Wittenberg), Schinkel (Berlin), den
udmærkede Rytterstatue i Bronze af Kong Vilhelm I af
Preussen (Rhin-Broen ved Köln) m. fl.
Desuden har han modeleret talrige andre Arbejder,
prægede af Ynde og Skønhedsfølelse:
»Vingaardspigen«, et af hans Ungdomsarbejder (i
Marmor, købt af Staten), »Madonna med
Barnet«, »Nike bekranser Sejrherren« (Berlins
Slotsbro); endvidere den mindre vellykkede
Viktoria i forgyldt Bronze til Berlins
»Siegesdenkmal«. (Litt.: W. Heinrich, Biografi
[1884]).
A. Hk.

Drake Bjergene [’dra.kə-], Kathlamba,
Bjergkæde i det sydøstligste Afrika, adskiller
Griqualand East, Natal og Sulu-Land paa den
ene Side fra Basuto-Land, Oranje-Fristaten og
Transvaal paa den anden. De begynder mod
S. i Kaplandet omtr. paa 32° s. Br. og
strækker sig mod NØ., indtil de efterhaanden taber
sig i Nærheden af Olifant-Flodens Dal. I deres
sydlige Del bestaar de af flere parallelt løbende,
meget stejlt affaldende Kæder, gennemskaarne
af dybe Tværspalter, Klovfs, i den nordlige Del
bliver de lavere og smallere. Det højeste Punkt
er Cathkin Peak (Champagne Castle), 3650
m, men ogsaa andre Punkter naar betydelige
Højder, saaledes Mont aux Sources, 3240,
Giants Castle, 3250 m, og længere mod N.
Mauchs Spitz, 2164 m. De vigtigste
Passer er Van Reenen Pas og De Beers,
der danner Hovedvejene fra Durban i Natal til
Oranje-Fristaten, medens Langs Neck fører
ind til Transvaal; denne Stats Hovedforbindelse
med Havet foregaar dog nordligere ad
Jernbanen til den portug. Koloni Lorenzo Marquez.
De højere Partier af D. er meget vilde, og de
indesluttede Højsletter skovløse og selv om
Sommeren hjemsøgte af Snestorme.
C. A.

Drakenberg, Christian Jakobsen,
dansk Sømand, født 18. November 1626, død 9.
Oktober 1772. D., der paa Grund af sin
fænomenale Alder (146 Aar) i sin Tid var meget i
Folkemunde, skrev sig fra Bohus Len i Norge,
hvor hans Fader var Kaptajn. Fra sine
Drengeaar for han til Søs; som Underofficer i
Marinen (til sidst Højbaadsmand) deltog han i
Frederik III’s, Christian V’s og Frederik IV’s
Krige mod Sverige og var i Mellemtiderne i
udenlandsk Koffardifart. 1694 fangedes han af
algierske Sørøvere og maatte fra sit 68. til 83.
Aar trælle i Slaveri paa Cypern, i Aleppo og
Tripolis. Efter at være undveget drog han
tilbage til Danmark og gik atter med i Krigen
rnod Svenskerne. 111 Aar gl ægtede han en
Skipperenke og overlevede hende; i sit 132. Aar
friede han gentagne Gange, men uden Held. Sine
sidste Aar tilbragte han i Huset hos forsk.
Velyndere og døde i Aarhus, hvor hans
mumieagtige Lig endnu mange Aar efter var at se i
Domkirken. (Litt.: »D.’s Levnets Beskrivelse
og Ligprædiken« [Viborg 1774]).
C. W.-S.

Drakenborch [’dra.kəbårk], Arnold, holl.
Filolog, f. 1684 i Utrecht, d. 1748; studerede i
Utrecht Jura og Filologi, blev 1716 Prof. i
Historie og Veltalenhed (ɔ: Latin), 1740 Bibliotekar
i Utrecht. Hans Hovedværk er Udg. af Livius
(7 Bd, Leyden 1738-46) med udførlig
Kommentar; endnu vigtig som Materialsamling. Han
udgav ogsaa Silius Italicus (1717).
A. B. D.

Drakon, efter Overleveringen den første
Lovgiver i Athen; hans Virksomhed falder i Aaret
621/20 f. Kr. D. lod de bestaaende
Retsvedtægter, specielt vedrørende Drab, nedskrive og
har sandsynligvis ogsaa udvidet og forbedret
dem ved at gennemføre en skarpere Adskillelse
mellem Arterne af samme Forbrydelse (f. Eks.
forsætligt og uforsætligt Drab). En Del af D.’s
Love gik over i Solon’s Lovgivning, men andre
ophævedes som inhumane, og efter Oldtidens
Tradition var de saa overdrevent strenge, at
man sagde, at de var skrevne med Blod, og
drakonisk Strenghed blev til et Ordsprog.
Efter en isoleret Beretning, hvis Ægthed er
omstridt, gjorde D. tillige et Forsøg paa at bryde
Adelens politiske Overvægt ved en ny
Forfatning, der gav hele den besiddende og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free