- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
431

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Drivrem, Rem, oftest af Læder, hvorved to Skiver, Remskiverne, forbindes - Drivtømmer, løsrevne Træstammer, der med Strømmen drives ud i Havet - Drivvod, se Vod. - Drogden kaldes Farvandet mellem Amager og Saltholm til Ø. f. Amager Sydspids - Droge (Drogue) kaldes alle raa og halvt tilberedte vegetabilske og animalske Produkter - Drogheda, By i det østlige Irland, Prov. Leinster, Louthshire, ligger 6 km fra Mundingen af Boyne-Floden - Drogist (fr.), Forhandler af Droger. - Drogue (fr.), se Droge. - Drohobycz, By i Kejserdømmet Østerrig, Galizien, ved venstre Bred af Dnjestr's Biflod Tysmenica - droit (fr., af middelalderlig lat. directum), Ret, Rettighed, Retsvidenskab, Afgift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

anses for bedst). D. maa sidde paa Skiverne
med en vis Spænding; ved større D. paasættes
derfor en Remstrammer, naar Remmen skal
samles over Skiverne. De fri Ender af Remmen
forbindes ved Sammensyning med alunerede
Binderemme, ell. ogsaa ved Hjælp af særlige Laase-
ell. Remsamlere af forsk. Konstruktioner.
Dobbelte Remme bestaar af to sammensyede Lag
Læder, der er stærkere, men stivere end et
enkelt Lag; halvdobbelte bestaar af enkelt Lag
i Midten, dobbelt ved Kanterne. Foruden Læder
anvendes vævede Remme, f. Eks. af Hamp,
Bomuld, Kamelhaar, med ell. uden Indlæg af
Metaltraad og Appretur ell. Belægning af Fernis,
Guttaperka, Kautsjuk o. l. Ved hurtiggaaende
Maskiner som Centrifuger o. l. anvendes
hyppig Remme vævede i eet, hvorved de ved
Samlingens Løben over Skiverne fremkommende
Stød undgaas. En Rem kaldes a) aaben, naar
den forbinder parallelle Aksler, som løber i
samme Retning, b) krydset, naar Akslerne
løber i modsat Retning, c) halvkrydset,
naar Akslerne ikke er parallelle.
H. P. C.

Drivtømmer, løsrevne Træstammer, der med
Strømmen drives ud i Havet og derved ofte
kan føres til fjerne Kyster.
E. Su.

Drivvod, se Vod.

Drogden kaldes Farvandet mellem
Amager og Saltholm til Ø. f. Amager Sydspids.
Navnet er af gl, holl. Oprindelse og hentyder til
Løbets ringe Dybde. Brede Sandflak, der skyder
ud saavel fra Amager som fra Saltholm, ligesom
løse Grunde og Puller indskrænker Farvandet
betydelig. I Opgangen til D. S. fra ligger et
Stenflak ved Navn Qvartus Grund. Tæt SV. f.
dettes mindste Dybde, 6 m, ligger Fyrskibet
»Drogden«, hvor der er Station for Dragør
Lodser, som lodser i hele Sundet. S. f. Dragør
ligger den saakaldte Dragør-Bro ell.
Tærskelen, hvor Bunden er meget ujævn og
opfyldt med Puller, paa hvilke der med dagligt
Vande kun er 6,9 m’s Dybde, hvilken Vanddybde
saaledes betinger Dybgaaendet af de Skibe, som
kan benytte dette Farvand. Fra Dragør-Bro
tiltager Dybden jævnt N. efter, 1 Sm. Ø. f.
Kastrup Havn er ved Nordre Røse, en
Stenpulle, der ligger paa Kanten af Landgrunden,
bygget et Fyrtaarn af Granit. S. f.
Middelgrund antager Farvandet Navnet Svælget,
hvorfra Hollænderdyb gaar N. paa Ø. om
Middelgrund og Kongedyb V. om samme.
G. F. H.

Droge [’dro.gə] (Drogue) kaldes alle raa
og halvt tilberedte vegetabilske og animalske
Produkter til med. ell. tekn. Brug, saaledes
særlig Bark, Blade, Blomster, Frugter, Frø, Rødder,
Urter, Harpiks- og Gummiarter, Balsamer, Olier
o. m. a. af Planteriget; Bævergejl, Moskus, sp.
Fluer etc. af Dyreriget. Indehaveren af en
Forretning med D. kaldes i Udlandet Drogist
(Droguist), i Danmark som oftest
Materialist, selve Forretningen Drogerihandel,
Materialhandel; i Reglen er der med en saadan
Forretning samtidig forbundet Handel med
Kolonialvarer, Krydderier, Farver, Parfumer o. l.
Detailforhandling af de stærkt virkende med. D. er
forbeholdt Apotekerne, ligesom ogsaa en stor
Del af de indifferente D. er undtagne fra den
alm. Detailhandel, og disse maa Materialisterne
kun forhandle en gros. - Ordet D. har man
villet aflede af holl. droog, tør, af pers. drogua,
Bedrag, af illyrisk drug, kostbar, ell. af keltisk
droch, Betegnelse for Stoffer af en ubehagelig
Smag.
(A. B.). E. K.

Drogheda [drå’hida, ’kida ell. ’dråkəda]. By
i det østlige Irland, Prov. Leinster, Louthshire,
ligger 6 km fra Mundingen af Boyne-Floden i
det irske Hav og ved Great Northern Jernbanen
47 km N. f. Dublin. (1911) 12501 Indb. Den indre
Del af Byen, der ligger paa Flodens høje
venstre Bred, er godt bygget, medens Forstæderne
er tarvelige og fattige. Skt Peter’s Kapel var
tidligere Katedral for de rom.-kat. Ærkebisper
af Armagh. Der findes 5 Klostre i Byen og et
Gymnasium. Der er Industri i Bomuld, Hør,
Sæbe og Kemikalier. I Boyne drives betydeligt
Laksefiskeri. Havnen er 6 1/2 m dyb ved Højvande,
og der er en livlig Udførsel af
Landbrugsprodukter til Liverpool og Glasgow. Fra Slutn. af
12. til Beg. af 17. Aarh. residerede Irlands
rom.-kat. Ærkebisper i D., men af det
ærkebiskoppelige Palads er nu intet tilbage. 1649 blev
D. indtaget af Cromwell og alle Indbyggerne
nedhuggede undtagen 30, der sendtes som
Slaver til Barbados. 1690 blev D. besat af Jakob
II’s Armé, men overgav sig til Vilhelm III efter
Jakob’s Nederlag ved Boyne-Floden. Indtil 1885
sendte D. et Medlem til Parlamentet.
G. Ht.

Drogist [-’gist] (fr.), Forhandler af Droger,

Drogue [dråg] (fr.), se Droge.

Drohobycz [drå’håbyt∫], By i Kejserdømmet
Østerrig, Galizien, ligger 302 m o. H. ved
venstre Bred af Dnjestr’s Biflod Tysmenica og er
Knudepunkt paa Jernbanen Chyrow-Stryj.
(1910) 34665 Indb., Polakker, Tyskere, Ruthener
og Jøder. Den har en smuk got. Domkirke,
Basilianer-Kloster, Synagoge og et Slot med
store Haveanlæg. I Omegnen findes betydelige
Naftakilder, hvis Udbytte renses i Byen til
Petroleum, endvidere er der Saltkogerier,
Oliemøller, Garverier og Bryggerier.
G. Ht.

droit [drwa] (fr., af middelalderlig lat.
diréctum), Ret, Rettighed, Retsvidenskab, Afgift,
særlig om indirekte Afgifter og Gebyrer. Af de
mangfoldige Forbindelser, hvori Ordet
anvendes, skal nævnes: d. coutumier, Sædvaneret,
særlig den gl. fr. Sædvaneret modsat d. écrit,
skreven Ret, særlig Romerretten (se coutumes).
d. civil, Civilret, Privatret, særlig den Del af
Civilretten, som omhandles i code civil, modsat
Handelsretten (d. commercial) og Søretten (d.
maritime
), der omhandles i code de commerce
(se Code Napoléon). I ældre Tid brugtes
d. civil ogsaa om Romerretten, d. criminel eller
pénal, Strafferet, d. constitutionnel ell. politique,
Statsforfatningsret. d. administratif,
Forvaltningsret, modsættes ofte d. commun, den alm.
Ret, fordi den ikke haandhæves ved de alm.
Domstole, men ved særlige administrative Retter
(s. d.), d. des gens, Folkeret, kaldes nu oftest
d. international public, modsat d. international
privé
, international Privatret. - d. de l’homme,
Menneskerettighed (ogsaa d. naturel), den
ethvert Menneske som saadant tilkommende Ret,
modsat d. civique (ogsaa d. civil), den en
Person som Medlem af et bestemt Statssamfund
tilkommende Ret. Déclaration des d.’s de l’homme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0453.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free