Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durnovo, Peter Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker, (1846- ) - Duro, en indtil 1868 præget sp. Sølvmønt, regnedes i Handelen = 20 (gamle) Reales de Vellon, se Peso. - Duroc, Gérard Christophe Michel, Hertug af Friaul, fr. General, (1772-1813) - Durol, 1-2-4-5-Tetrametylbenzol, C6H2(CH3)4 - Durra, se Andropogon. - Dursley, Landdistrikt (rural district) i det vestlige England, Gloucestershire - Dur-Treklang, den grundlæggende Akkord, der bestaar i en Samklang af Tonartens Grundtone, stor Terts og ren Kvint - durus (lat.), haard; durius, haardere; »udtale sig in durius (in pejus)«, udtale sig for en haardere Straf. - Durutte, Jean François, Greve, fr. General, (1767-1827) - Duruy, - 1) Victor, fr. Historiker og Politiker, (1811-1895)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1846, blev 1883 Vicedirektør, 1884 Direktør for
det russ. Politi. 1893 udnævntes han til Senator
og var Novbr 1905-Maj 1906 Indenrigsminister
i Witte’s Ministerium.
L. K.
Duro, en indtil 1868 præget sp. Sølvmønt,
regnedes i Handelen = 20 (gamle) Reales de
Vellon, se Peso.
Th. O.
Duroc [dy’råk], Gérard Christophe
Michel, Hertug af Friaul, fr. General, f. 25.
Oktbr 1772 i Pont à Mousson, d. 23. Maj 1813.
Han uddannedes paa Artilleriskolen i Châlons,
udvandrede ved Revolutionens Udbrud, men
vendte kort efter tilbage, deltog i det første
Felttog i Italien, hvor han naaede
Kaptajnsrang, og tiltrak sig ved sin Tapperhed og
Begavelse Napoleon’s Opmærksomhed. 1796 blev
han Adjutant hos Napoleon og var fra dette
Tidspunkt hans uadskillelige Ledsager. Efter
Overgangen over Isonzo, hvor D. blev haardt
saaret, forfremmedes han til Oberstløjtnant og
udmærkede sig under Felttoget i Ægypten
1798-99, navnlig ved Salehieh og ved Stormen paa
Jaffa. Ved sin Tilbagekomst til Frankrig
udnævntes han til Brigadegeneral, tog virksom Del
i Statskuppet 18. Brumaire og anvendtes i
diplomatiske Sendelser til Hofferne i Berlin,
Petrograd, Sthlm og Kbhvn. Han forfremmedes
1803 til Divisionsgeneral, og ved Kejserens
Tronbestigelse 1804 ansattes han som Stormarskal i
det kejserlige Palads. D.’s ædle Karakter,
Elskværdighed og trofaste Hengivenhed indgød
Napoleon megen Fortrolighed til ham, og D.
udøvede en ikke ringe Indflydelse paa Kejseren.
1805 kommanderede han ved Austerlitz en
Division af Garden, anvendtes som Underhandler i
Tyskland 1806, i Fontainebleau 1807 og i
Bayonne 1808 og udnævntes s. A. til Hertug af
Friaul. 1809 var han med Kejseren i Østerrig
og deltog med Udmærkelse i Kampen ved
Esslingen, 1812 fulgte han Napoleon under
Tilbagetoget fra Rusland og ledede efter Hjemkomsten
til Frankrig Reorganisationen af den kejserlige
Garde. Under en Rekognoscering efter Slaget
ved Bautzen blev han i Kejserens Nærhed
dødelig saaret af en Kanonkugle. Napoleon beklagede
dybt Tabet af den trofaste General og tilstod
under sit Ophold paa St Helena D.’s Datter et
betydeligt Legat.
B. P. B.
Durol, 1-2-4-5-Tetrametylbenzol, C6H2(CH3)4,
findes i ringe Mængde sammen med Isodurol i
Stenkulstjære og fremstilles af Trimetylbenzol
(Pseudocumol), der ligeledes, men i større
Mængde findes i Stenkulstjære, ved Behandling
med Metylklorid med Aluminiumklorid som
Katalysator. D. er en kamferagtig lugtende
Krystalmasse, der smelter ved 79° og koger ved
190°. Ved Iltning med fortyndet Salpetersyre
giver den Durylsyre, C6H2(CH3)3COOH, der
smelter ved c. 150°.
(O. C.). R. K.
Durra, se Andropogon.
Dursley [’də.z£i], Landdistrikt (rural districf)
i det vestlige England, Gloucestershire, med
betydelig Industri i Agerbrugsredskaber og
Synaale. (1911) 12233 Indb.
G. Ht.
Dur-Treklang, den for hele det harmoniske
System grundlæggende Akkord, der bestaar i en
Samklang af Tonartens Grundtone, stor Terts
og ren Kvint.
S. L.
durus (lat.), haard; durius, haardere;
»udtale sig in durius (in péjus)«, udtale sig for en
haardere Straf.
Durutte [dy’ryt], Jean François, Greve,
fr. General, f. i Douai 14. Juli 1767, d. i Ypern
i Flandern 18. Aug. 1827. Han lod sig indskrive
som Frivillig 1792 og deltog med Udmærkelse i
Revolutionens Felttog først i Nordhæren og
senere i Hæren ved Rhinen. 1799 forfremmedes
han til Brigadegeneral og 1803 til
Divisionsgeneral og Kommandør for 10. Militærdivision i
Toulouse. Hans Venskab med Moreau bevirkede,
at han af Napoleon holdtes tilbage og først blev
anvendt mod Fjenden 1809. Han bidrog
væsentlig til Sejren ved Raab og Wagram og ansattes
som Guvernør i Amsterdam. 1812 blev han med
sin Division som Kommandant i Berlin, sendtes
senere til Danzig og ved Aarets Slutning til
Rusland. Han tjente her med megen Dygtighed
først under Victor og senere under Augereau.
1813 udmærkede han sig under Reynier særlig
ved Lützen og Bautzen og fik som Belønning
Grevetitlen, viste megen Energi og Dygtighed
ved Dennewitz og deltog i Slaget ved Leipzig.
Paa Tilbagetoget herfra førte han en Del af
Arrièregarden og frelste ved Freiburg næsten
hele det fr. Artilleri. 1814 undsatte han
Thionville og forsvarede Metz med megen Energi
indtil Krigens Slutn. Efter Napoleon’s Fald gik D.
over til Bourbon’erne og udnævntes af Ludvig
XVIII til Kommandør for 3. Militærdivision i
Metz. Ved Napoleon’s Tilbagekomst sluttede han
sig atter med Begejstring til denne og førte i
Slaget ved Waterloo, hvor han saaredes haardt,
4. Division i Drouet d’Erlon’s Korps med en
fortvivlet Tapperhed. Han fik ikke senere nogen
Ansættelse i Hæren og trak sig tilbage til
Flandern, hvor han opholdt sig til sin Død.
B. P. B.
Duruy [dy’ryi], 1) Victor, fr. Historiker
og Politiker, f. i Paris 11. Septbr 1811, d. 1895.
Som Historielærer ved forsk. Latinskoler vandt
D. stort Ry for sin aandrige, vækkende
Undervisning. 1862 udnævntes han til
Generalinspektør for den offentlige Undervisning; men
allerede det næste Aar gjorde Kejser Napoleon,
hvem D. havde hjulpet under hans hist.
Studier og stod personlig nær, ham til
Kultusminister. Som saadan udfoldede D. en stor og
gavnlig Virksomhed paa alle Undervisningsvæsenets
Omraader. Han forbedrede Læreruddannelsen
og gav Kvinderne Adgang til højere
Undervisning, ligesom han med stor Iver fremmede de
fri Forelæsninger og de saakaldte Conférences
publiques rundt om i Provinserne. Mest laa den
primære Undervisning ham paa Hjerte; han
ønskede den obligatorisk og gratis, men mødte
her megen Modstand fra Gejstligheden, ligesom
der ogsaa ivredes mod, at han gav den moderne
Historie Plads bl. Latinskolens Fag. D.’s
politiske Stilling var ingenlunde let; i Modsætning
til sine Kolleger nærede han liberale og stærkt
antiklerikale Anskuelser, og Kejseren maatte
ofte personlig gribe ind for at forsvare ham.
Da Valgene 1869 nødte Napoleon til at
rekonstruere sit Ministerium, gik D. af som Senator,
og efter Kejserdømmets Fald trak han sig mere
og mere tilbage fra det politiske Liv og
beskæftigede sig ene med sine hist. Studier, som nu,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
