Print (PDF) - On this page / på denna sida - dødbrændt, et Stof, naar det er ophedet for stærkt og har mistet de Egenskaber, det skulde faa ved en passende Ophedning - Dødebogen, de Dødes Bog, i vore Dage den Benævnelse, hvormed man plejer at betegne et gl-ægypt. Litteraturværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en kem. Forbindelse med denne. d. Gips er Gips, der er ophedet saa stærkt, at der er indtraadt en begyndende Sintring, som vanskeliggør Optagningen af Vand ved Støbningen. K. M.</chapter> <chapter name=”Dødebogen”> Dødebogen, de Dødes Bog, i vore Dage den Benævnelse, hvormed man plejer at betegne et gl-ægypt. Litteraturværk, hvoraf Hundreder af Eksemplarer efterhaanden er komne for Dagens Lys; en Afskrift af Skrifter medgaves nemlig meget ofte den Døde i Graven. Man har derfor oftere kaldt den »Ægypternes Bibel«; men denne Sammenligning holder aldeles ikke Stik, da D. ikke danner noget afsluttet Hele, og da de Eksemplarer, vi har af D., er meget forskellige indbyrdes. De Eksemplarer, vi har, er enten skrevne med Hieroglyffer ell. med hieratisk Skrift; mange af dem er prydede med Billeder ell. Vignetter. Da ikke faa Eksemplarer af D. begynder med et langt Billede fremstillende Begravelsesceremonierne, og da den nedenunder anbragte ægypt. Tekst indeholder fl. Formularer, som meget vel kan tænkes at være blevne fremsagte ved Begravelsen, betegnede Ægyptologiens Fader Champollion D. som Ægypternes Rituel funéraire (Begravelsesritual). Dette er dog ikke korrekt, Skriftet kan snarere betragtes som en Art Rejsehaandbog for afdøde Ægyptere i den anden Verden. Der gives nemlig Raad og Vink til den Afdødes Sjæl om, hvorledes han paa bedste Maade kan overvinde de Vanskeligheder og Farer, der maatte møde ham paa Vandringen i »Vesten«, d. e. de Dødes Rige, hvilket Ægypterne vel nærmest tænkte sig som en dyb Dal ell. Kløft, der maatte være at søge V. og N. f. Ægypten, i hvilken Solen hver Nat mentes at synke ned. En væsentlig Rolle spiller de Stikord, Løsener og Formularer, som er at udtale i Underverdenen, dels over for Dæmoner og onde Aander for at afvæbne dem og lamme deres Kraft, dels over for Vogtere af lukkede Døre, at disse maatte aabne sig for den Døde. D. er af stor Vigtighed for os, fordi vi af den faar mange Oplysninger om, hvorledes Ægypterne tænkte sig Livet efter Døden og særlig Sjælens Vandringer i »Vesten«; men vi kan ikke af D. slutte, at enhver Død skulde faa Brug for alle Stikord og gennemgaa alle Prøvelser, som omtales i D. D. giver ikke nogen Rejserute; kun naar den Dødes Sjæl hændelsesvis kom til at støde sammen med de Væsener, der omtales i D., vilde han faa Brug for sin D., idet han i den vilde finde den Underretning, som kunde hjælpe ham over Vanskeligheden. Det gjaldt fremfor alt om, at der i den Afskrift, man medgav den Døde, fandtes Underretning om det væsentligste, saaledes at han kunde komme igennem. Men hvad var da det væsentligste? Derom var man langtfra enig. Derfor er Indholdet af D. meget forskelligt i de forsk. Afskrifter, vi kender. Længden er ogsaa meget forsk. Den længste, der haves, findes i Turin, er 18 m lang, illustreret og skrevet med Hieroglyffer; den har tilhørt en vis Efonkh, men er ikke gl (omtr. Alexander den Store's Tid ell. senere); Teksten er heller ikke god. Den er udg. af Lepsius, »Das Totenbuch der alten Aegypter« (Berlin 1842). Lepsius har inddelt Teksten i 163 Kapitler, en Inddeling, der endnu bruges, men alle Kapitler af Ægypternes D. findes ikke i denne Papyrus. Pleyte i Leyden har opdaget og udg. fl. Tillægskapitler. Fra det gl. Riges Dage, d. e. fra før 2500 f. Kr., haves intet Eksemplar af D., men en Del af de Formularer, som siden læses i D., var dog allerede kendt dengang, da de nemlig forekommer i andre af Datidens Tekster. Fra det mellemste Riges Tid haves fl. Eksemplarer; men kun et eneste af de senere Tiders 163 Kapitler (Kap. 17) findes i denne ældre Tid; alle de andre Kapitler er helt forskellige, maa siden være gaaede af Brug og er blevne erstattede af helt andre. Næsten alle de Eksemplarer, vi har af D. fra det mellemste Riges Tid, er skrevne paa Mumiekister, kun sjældent nedskreves D. i dette Tidsrum paa Papyrus. Nogle af disse gamle Eksemplarer af D. er udgivne af Lepsius (»Aelteste Texte des Todtenbuchs« [Berlin 1867]). I det saakaldte nyere Riges Dage (efter 1600 f. Kr.) nedskreves D. derimod næsten altid paa Papyrus; dog blev af og til, særlig i senere Tid, nogle Kapitler nedskrevne ell. malede paa Mumiekisterne. En kritisk Udgave af D. fra Ægyptens Blomstringstid (1600-1000 f. Kr.) skyldes E. Naville, »Das ägyptische Todtenbuch der XVIII. bis XX. Dynastie« (2 Bd i Folio med Indledning i 4°, Berlin 1886). Rækkefølgen af Kapitlerne i D. varierer meget, men omtr. fra Aar 700 bliver Ordenen fastere; rimeligvis en Følge af en Beslutning af en i den Anledning afholdt ægypt. Kongres ell. desl. - De fleste Eksemplarer, vi har af D., synes at have været udførte paa Spekulation, idet Navnene er tilføjede senere paa de til dem levnede tomme Pladser; dog har vi ogsaa fl. D., der er udførte paa Bestilling; disse er alle udførte for meget velhavende Personer. I Reglen synes man at have dikteret D., vel til fl. Afskrivere paa een Gang; men da Teksten ikke altid var let at forstaa, har Afskriverne ikke altid kunnet følge med, har ofte misforstaaet Diktaten og skrevet helt forkerte Ord; for at faa en Art Mening ind alligevel har de foretaget andre Forandringer, hvorved Teksten er blevet meget forvansket. Derfor er de Oversættelser, som er givne af D. 1867 af S. Birch (i 5. Bd af Bunsen's Egypt's Place) og 1882 af Pierret (Le Livre des morts), trods al Nøjagtighed ikke meget værd. En ny Oversættelse af Le Page Renouf (Book of the Dead) 1893 hviler paa nøje Tekstsammenligninger og er derfor et stort Fremskridt. Lieblein har udg. en »Index« til Lepsius' Todtenbuch (Kria 1870). Man har kun eet Eksemplar af D. paa Demotisk; udg. af Brugsch og fortolket af Revillout. I den rom. Kejsertid gik D. af Brug; man anvendte nu i Reglen andre Formularer og Tekster. En fortrinlig Udsigt over Indholdet af D. har Maspero givet 1887 i Revue de l'Histoire des Religions Bd XV; i Lieblein's »Gammelægyptisk Religion« behandler 3. Bd (Kria 1884) Indholdet af D. og dens Bet. Til Forstaaelse af de enkelte Kapitler af D. haves mange fortrinlige Specialundersøgelser. Vi kender ikke Ægypternes Navn paa D. I Overskriften kaldes den rigtignok Bogen om Per-em-hou, »Udgang af Dagen« ell. »som Dagen«; men det synes snarest kun at være Titlen paa Bogens første Del. V. S.</chapter>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
