Print (PDF) - On this page / på denna sida - Døde Hav (Bahr Lut), Sø i Palæstina - Dødelighed, se Dødelighedsstatistik. - Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
frembringer Oaser. Terrasser paa Kystklipperne viser, at Søen i tidligere Perioder har haft en Vandstand, der var 180-190 m højere end den nuværende. M. V. Dødelighed, se Dødelighedsstatistik. Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik). Undersøgelser vedrørende den menneskelige Dødelighed gaar ud paa ad forsk. Veje (ved talmæssige Udtryk, mat. Formler ell. paa anden Maade) at anskueliggøre den samlede Virkning af alle de Aarsager og Omstændigheder, der indvirker paa det fremadskridende Forbrug og den endelige Tilintetgørelse af den menneskel. Livskraft. De ved saadanne Undersøgelser gjorte Erfaringer har vist, at der i en given Befolknings Dødelighedsforhold hersker en vis Regelmæssighed, der, naar man har et tilstrækkeligt stort lagttagelsesmateriale, muliggør en indgaaende statistisk Behandling af Dødeligheden, og som inden for passende Grænser berettiger til, af de fundne Resultater, at drage Slutninger m. H. t. Fremtiden. Dødelighedsundersøgelser har ikke blot rent videnskabelig Interesse, men ogsaa praktisk, saaledes for Sociallovgivningen, for Sundhedsplejen og i ganske særlig Grad for Livsforsikringsvæsenet, hvilket sidste omvendt i særlig Grad har skaffet Dødelighedsundersøgelserne en betydelig Udvikling; det maa dog bemærkes, at de Resultater, som fremgaar af Livsforsikringsselskabernes Dødelighedsbestemmelser, der nu, i Modsætning til tidligere, i saa høj Grad som mulig hviler paa Selskabernes egne Dødelighedsiagttagelser, ikke blot ikke er typiske for hele Befolkningen, af hvilken den iagttagne Forsikringsbestand er et egenartet Udsnit, men tillige maa præges af den Fremgangsmaade, som anvendes ved Materialets Behandling, og som igen afhænger af den Brug, man vil gøre af Resultaterne. Metoder og Resultater vedrørende Dødelighedsundersøgelser i Livsforsikringen lades derfor i det flg. ude af Betragtning (se herom Livsforsikring). Grundlaget for Undersøgelserne over Befolkningens Dødelighed dannes af de mere eller mindre detaillerede Oplysninger, man kan skaffe sig om denne Befolknings Størrelse og Sammensætning og om de Faktorer, der virker ændrende herpaa, nemlig: Fødslerne, Dødsfaldene og Vandringerne. Efter Materialets Tilvejebringelse følger den egl statistiske Behandling. Denne vil give Anledning til at efterforske de Aarsager, der har været virkende for at frembringe en bestemt Dødelighed. Det viser sig nemlig, at Dødelighed under forsk. Forhold kan være meget varierende, er »afhængig«: af en hel Række Faktorer, af hvilke Alder, Køn, Opholdssted (By, Land), Civilstand (gift, ugift) og Beskæftigelse er de vigtigste; men ogsaa Aarstid, Klima, Ernæring og Dødsaarsag (Sygdom) har betydelig Indflydelse paa Dødeligheden. Hvorledes Behandlingen i øvrigt former sig, afhænger naturligvis af Materialets Art; dernæst af, hvilke Opgaver man har stillet sig. Det gælder her at skaffe sig saa mange og saa gode Oplysninger som muligt; undertiden kan det alligevel blive nødvendigt at bygge paa et ufuldkomment Materiale, enten fordi dette ikke er videre omfangsrigt, ell. fordi det kun giver mere summariske Oplysninger. I saadanne Tilfælde maa man gaa ud fra en Forudsætning om det Forhold, der ikke foreligger tilstrækkeligt belyst. Som et klassisk Eksempel til Illustration heraf skal omtales de af den engelske Astronom E. Halley (1656-1742) 1693 foretagne Undersøgelser, der kan betegnes som det første videnskabelige Forsøg paa talmæssigt at beskrive den menneskelige Dødelighed. Materialet bestod alene af Oplysninger om Antallet af Døde (5869) i Byen Breslau 1687-91 og om Fordelingen efter Alder af disse 5869 Døde. Hovedsagelig ved Hjælp af den Forudsætning, at Byens Befolkningsforhold var stationære (d. v. s. 1) at det aarlige Antal Fødte = det aarlige | Antal Døde og dette Antal igen konstant fra Aar til Aar, 2) at der ingen Vandringer fandt Sted, og 3) at Dødeligheden paa de enkelte Alderstrin ikke ændredes med Aarene), foretog Halley meget vidtrækkende Undersøgelser, der var enestaaende for den Tid og gav ny Indsigt i de herhenhørende Spørgsmaal. At den nævnte Forudsætning er ganske uanvendelig paa moderne Befolkningsforhold, er let at indse, men man er paa den anden Side ogsaa nutildags bedre hjulpet, hvad Materiale angaar. Foruden de talrige Specialundersøgelser, der findes i den statistiske Litt., haves der nu i de forsk. Kulturstaters og større Kommuners officielle Statistik meget betydelige Samlinger af Materiale og Undersøgelser vedrørende »den officielle Dødelighed«; hvor det drejer sig om den alm. Opgave at bestemme en hel Befolknings Dødelighed og dennes Afhængighed af de mest betydende Faktorer (Alder, Køn, Opholdssted etc.), danner de Oplysninger, man faar <table> <td>ved<td>1. Folketællingerne, <td><td>2. Fødselsstatistikken og <td><td>3. Dødsfaldsstatistikken, </table> i Almindelighed Grundlaget. Hertil kommer desuden de paa de forsk. Steder ret varierende Oplysninger om Vandringerne (Ind- og Udvandring, Vandring fra Land til By ell. omvendt). Ved under eet at behandle et saadant Tidsrum, som ligger mellem 2 paa hinanden flg. Folketællinger, udnyttes et Materiale af denne Art bedst, hvorfor denne Slags Undersøgelser i Reglen angaar saadanne Tidsrum. Gaar man ud fra den Forudsætning, at, alle andre Forhold lige, vil Antallet af Dødsfald i en given Befolkning være proportionalt med dennes Størrelse, kommer man til den almindeligste Maade at karakterisere Dødelighedsforholdene paa, nemlig den ganske simple at sætte Antallet af Dødsfald i et vist Tidsrum (i Alm. 1 Aar) i Forhold til Folketallet (»den summariske Dødelighedskvotient«), ell., hvad der kommer ud paa eet hermed, og som det hyppigere sker, at angive, hvor mange aarlige Dødsfald der forefalder pr 100 (p. Ct.) ell. pr 1000 (promille) Indb. Saaledes døde der i Danmark i Femaaret 1901-05 gennemsnitlig 37300 Mennesker om Aaret ell. 14,8 ‰ af Middelfolketallet, medens de tilsvarende Tal for Femaaret 1906-10 var 36500 ell. 13,7 ‰. Allerede heraf ses det,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
