- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
634

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Døde Hav (Bahr Lut), Sø i Palæstina - Dødelighed, se Dødelighedsstatistik. - Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

frembringer Oaser. Terrasser paa Kystklipperne
viser, at Søen i tidligere Perioder har haft en
Vandstand, der var 180-190 m højere end den
nuværende.
M. V.

Dødelighed, se
Dødelighedsstatistik.

Dødelighedsstatistik
(Mortalitetsstatistik). Undersøgelser vedrørende den
menneskelige Dødelighed gaar ud paa ad forsk.
Veje (ved talmæssige Udtryk, mat. Formler ell.
paa anden Maade) at anskueliggøre den
samlede Virkning af alle de Aarsager og
Omstændigheder, der indvirker paa det
fremadskridende Forbrug og den endelige Tilintetgørelse af
den menneskel. Livskraft. De ved saadanne
Undersøgelser gjorte Erfaringer har vist, at der i
en given Befolknings Dødelighedsforhold
hersker en vis Regelmæssighed, der, naar man har
et tilstrækkeligt stort lagttagelsesmateriale,
muliggør en indgaaende statistisk Behandling af
Dødeligheden, og som inden for passende
Grænser berettiger til, af de fundne Resultater, at
drage Slutninger m. H. t. Fremtiden.

Dødelighedsundersøgelser har ikke blot rent
videnskabelig Interesse, men ogsaa praktisk,
saaledes for Sociallovgivningen, for
Sundhedsplejen og i ganske særlig Grad for
Livsforsikringsvæsenet, hvilket sidste omvendt i særlig
Grad har skaffet Dødelighedsundersøgelserne en
betydelig Udvikling; det maa dog bemærkes, at
de Resultater, som fremgaar af
Livsforsikringsselskabernes Dødelighedsbestemmelser, der nu,
i Modsætning til tidligere, i saa høj Grad som
mulig hviler paa Selskabernes egne
Dødelighedsiagttagelser, ikke blot ikke er typiske for
hele Befolkningen, af hvilken den iagttagne
Forsikringsbestand er et egenartet Udsnit, men
tillige maa præges af den Fremgangsmaade, som
anvendes ved Materialets Behandling, og som
igen afhænger af den Brug, man vil gøre af
Resultaterne. Metoder og Resultater vedrørende
Dødelighedsundersøgelser i Livsforsikringen
lades derfor i det flg. ude af Betragtning (se
herom Livsforsikring).

Grundlaget for Undersøgelserne over
Befolkningens Dødelighed dannes af de mere
eller mindre detaillerede Oplysninger, man
kan skaffe sig om denne Befolknings
Størrelse og Sammensætning og om de
Faktorer, der virker ændrende herpaa,
nemlig: Fødslerne, Dødsfaldene og Vandringerne.
Efter Materialets Tilvejebringelse følger den
egl statistiske Behandling. Denne vil give
Anledning til at efterforske de Aarsager, der har
været virkende for at frembringe en bestemt
Dødelighed. Det viser sig nemlig, at Dødelighed
under forsk. Forhold kan være meget
varierende, er »afhængig«: af en hel Række
Faktorer, af hvilke Alder, Køn, Opholdssted (By,
Land), Civilstand (gift, ugift) og Beskæftigelse
er de vigtigste; men ogsaa Aarstid, Klima,
Ernæring og Dødsaarsag (Sygdom) har betydelig
Indflydelse paa Dødeligheden.

Hvorledes Behandlingen i øvrigt former sig,
afhænger naturligvis af Materialets Art;
dernæst af, hvilke Opgaver man har stillet sig.
Det gælder her at skaffe sig saa mange og saa
gode Oplysninger som muligt; undertiden kan
det alligevel blive nødvendigt at bygge paa et
ufuldkomment Materiale, enten fordi dette ikke
er videre omfangsrigt, ell. fordi det kun giver
mere summariske Oplysninger. I saadanne
Tilfælde maa man gaa ud fra en Forudsætning
om det Forhold, der ikke foreligger
tilstrækkeligt belyst. Som et klassisk Eksempel til
Illustration heraf skal omtales de af den engelske
Astronom E. Halley (1656-1742) 1693
foretagne Undersøgelser, der kan betegnes som det
første videnskabelige Forsøg paa talmæssigt at
beskrive den menneskelige Dødelighed.
Materialet bestod alene af Oplysninger om Antallet
af Døde (5869) i Byen Breslau 1687-91 og om
Fordelingen efter Alder af disse 5869 Døde.
Hovedsagelig ved Hjælp af den Forudsætning,
at Byens Befolkningsforhold var stationære (d.
v. s. 1) at det aarlige Antal Fødte = det aarlige
| Antal Døde og dette Antal igen konstant fra
Aar til Aar, 2) at der ingen Vandringer fandt
Sted, og 3) at Dødeligheden paa de enkelte
Alderstrin ikke ændredes med Aarene), foretog
Halley meget vidtrækkende Undersøgelser, der
var enestaaende for den Tid og gav ny Indsigt i
de herhenhørende Spørgsmaal.

At den nævnte Forudsætning er ganske
uanvendelig paa moderne Befolkningsforhold, er
let at indse, men man er paa den anden Side
ogsaa nutildags bedre hjulpet, hvad Materiale
angaar. Foruden de talrige
Specialundersøgelser, der findes i den statistiske Litt., haves der
nu i de forsk. Kulturstaters og større
Kommuners officielle Statistik meget betydelige
Samlinger af Materiale og Undersøgelser vedrørende
»den officielle Dødelighed«; hvor det drejer sig
om den alm. Opgave at bestemme en hel
Befolknings Dødelighed og dennes Afhængighed af
de mest betydende Faktorer (Alder, Køn,
Opholdssted etc.), danner de Oplysninger, man faar
ved1. Folketællingerne,
2. Fødselsstatistikken og
3. Dødsfaldsstatistikken,

i Almindelighed Grundlaget. Hertil kommer
desuden de paa de forsk. Steder ret varierende
Oplysninger om Vandringerne (Ind- og
Udvandring, Vandring fra Land til By ell. omvendt).

Ved under eet at behandle et saadant
Tidsrum, som ligger mellem 2 paa hinanden flg.
Folketællinger, udnyttes et Materiale af denne
Art bedst, hvorfor denne Slags Undersøgelser
i Reglen angaar saadanne Tidsrum.

Gaar man ud fra den Forudsætning, at, alle
andre Forhold lige, vil Antallet af Dødsfald i
en given Befolkning være proportionalt med
dennes Størrelse, kommer man til den
almindeligste Maade at karakterisere
Dødelighedsforholdene paa, nemlig den ganske simple at sætte
Antallet af Dødsfald i et vist Tidsrum (i Alm.
1 Aar) i Forhold til Folketallet (»den
summariske Dødelighedskvotient«), ell., hvad der
kommer ud paa eet hermed, og som det hyppigere
sker, at angive, hvor mange aarlige Dødsfald
der forefalder pr 100 (p. Ct.) ell. pr 1000
(promille) Indb. Saaledes døde der i Danmark i
Femaaret 1901-05 gennemsnitlig 37300
Mennesker om Aaret ell. 14,8 ‰ af Middelfolketallet,
medens de tilsvarende Tal for Femaaret 1906-10
var 36500 ell. 13,7 ‰. Allerede heraf ses det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free