Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckernførde (Egernfjord), Købstad i det sydøstlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af s. N. - Eckersberg, Christoffer Wilhelm, dansk Maler, (1783-1853)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Eckernførde (Egernfjord), Købstad i
det sydøstlige Slesvig, Kredsstad i Kredsen af
s. N. (c. 790 km2 med 43600 Indb. i 1905), i
den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, c. 23 km
ØSØ. f. Byen Slesvig og 28 km NV. f. Kiel,
ligger smukt ved Kiel-Flensborg-Banen i en
bakket, skovrig Egn i Baggrunden af den c. 7
km indtrængende, dybe og henved 4 km brede
E. Fjord, der skiller Halvøerne Svansen mod
N. og Dänischwold mod S., og hvis inderste Del,
Vindeby Nor (c. 400 ha), ligger V. f. Byen.
E., der 1910 havde 6800 Indb. (1905: 7100),
ligger for største Delen paa den Landtange, der
skiller Fjorden fra Vindeby Nor, medens en
mindre Del, Borby (Borreby) er lejret N. f.
Fjorden i Svansen og er forbundet med den
øvrige By ved en Dæmning, to Jernbanebroer og
en Træbro. Af Bygninger nævnes den got.
Nicolai-Kirke med et stort Tag og en Tagrytter
samt talrige Epitafier og Ligstene, og
Raadhuset, begge ved den fra N. til S. gaaende
Hovedgade Kielerstrasse, samt
Skolelærerseminariet og Kredshuset, begge i Borby. Der har
i tidligere Tid været en Del adelige store
Gaarde; nu er de for største Delen helt forsvundne.
Der er nogen Industri (Savmøller, Kornmøller,
et Skibsbyggeri m. m.); desuden drives der
noget Landbrug og et temmelig betydeligt
Fiskeri, navnlig Sildefiskeri og Fiskerøgeri, samt en
Del Handel, der begunstiges af den
fortrinlige meget dybe Havn, som tillader endog
meget store Skibe at gaa helt op til Byen. Trods
dette har E. dog aldrig haft større Bet. som
Handelsplads, fordi den mangler Opland, og
den trykkes af Kiel, Slesvig og Rendsborg; især
led den Skade ved Anlægget af Ejderkanalen,
som aabnedes 1784.
E. nævnes allerede 1261 og er vistnok
efterhaanden vokset op i Ly af Borgen Eckernborg
(Ykærnburgh), der har ligget mod N. paa en
Højde (Ballastberg) nær ved Landsbyen Borbys
Kirke. Byen har lidt meget under Krigene;
1417 indtog og afbrændte Erik af Pommern den;
1627-28 blev den indtaget og plyndret af de
kejserlige Tropper, 1659 af Polakkerne; ved en
Pest 1629 skal næsten hele Befolkningen være
bortrevet; 1694 og 1872 led den meget af
Stormflod. Sørgelig kendt er Fjorden i den første
slesvigske Krigs Historie ved Affæren 5. April
1849, da Linieskibet »Christian VIII« sprang i
Luften, og Fregatten »Gefion« ødelagdes i
Kampen mod de tyske Strandbatterier; Tyskerne har
rejst to Mindesmærker paa Batteriernes Plads;
ogsaa paa Kirkegaarden findes Mindesmærker
for Kampen.
H. W.
Eckersberg, Christoffer Wilhelm,
dansk Maler, f. 2. Jan. 1783 i Landsbyen
Blaakrog i Sundeved, d. 22. Juli 1853 i Kbhvn.
Faderen skal have været en flink Haandværker,
men skønt han drev baade Snedker- og
Malerprofessionen, sad han dog med sin store
Familie stadig i smaa Kaar. 1786 flyttede han til
Blans i Nærheden af Als Sund, og der voksede
hans senere saa navnkundige Søn op under et
Friluftsliv, som fik stor Bet. for hele hans
Udvikling; navnlig ved Sejlture paa Søen
aabnedes Drengens Øje for Naturformerne, for
Farvespil og for Afveksling af Lys og Skygge, og
naar han da igen sad i Hjemmet, søgte han at
gengive, hvad han havde set. Ogsaa umiddelbart
efter Naturen arbejdede han, og inden han
endnu havde naaet Konfirmationsalderen, havde
Synet af hans mangfoldige Tegninger ført
Faderen til den Overbevisning, som støttedes af en
Præst i Nabolaget, at Christoffer burde
sættes i Malerlære. Han kom da til en ikke
helt kunstukyndig Mester i Aabenraa, 3
Aar senere til en anden i Flensborg; der
blev han Svend og arbejdede som saadan
nogen Tid. Men Haandværket kunde ikke
tilfredsstille ham; han higede
efter en højere Udvikling; og omsider
lykkedes det at formaa nogle velhavende Mænd
til at støtte ham med de halvhundrede
Rigsdaler, der syntes ham nødvendige for, at han
turde vove sig til Kbhvn. Dertil kom han 22.
Maj 1803 og blev straks Elev af Akademiet, et
Aars Tid efter, da han var rykket op i
Modelskolen, af dettes Direktør Abildgaard; samtidig
tog han Arbejde som Malersvend for at tjene til
Udkommet.
Paa Akademiet gjorde E. hurtig Fremskridt; i
Løbet af knap 2 Aar naaede han vidt frem i
Modelskolen, og 1805 vandt han saavel de to
Sølvmedailler som den mindre Guldmedaille, den
sidste for Maleriet »Paulus, som retfærdiggør
sig for Agrippa, Berenike og Festus«. Billedet
er i høj Grad paavirket af Abildgaard, men
noget nyt er der dog allerede her at iagttage,
særlig en alvorlig Stræben efter at gengive
Legemsformerne i Overensstemmelse med Modellen
og Belysningsforholdene, som Naturen kan byde
dem. Til den store Guldmedaille konkurrerede
E. allerede 1807; den tilkendtes ham dog først
to Aar senere, for Billedet »Jakob’s Sønner
begræder deres Faders Død«.
Fra den Tid, da E. havde vundet den lille
Guldmedaille, arbejdede han næppe mere ved
Haandværket; af og til tjente han noget ved
at male et Portræt ell. et andet mindre Billede;
mest levede han dog af at tegne for
Kobberstikkerne, især for G. L. Lahde, som udgav en
Mængde til Dels haandkolorerede Prospekter,
dog ogsaa for Clemens. Paa en Udstilling,
Lahde holdt aaben 1808, fandtes der adskillige
Arbejder af E., mest Billeder af
Krigstildragelserne i det forløbne Aar; de vakte
Opmærksomhed, blev mangfoldiggjorte i Kobberstik og
skaffede vistnok E. en ret god Indtægt. Men
han kunde ogsaa ved den Tid have Brug for
alt, hvad han var i Stand til at tjene. Han,
som i det hele ved den Tid var tilbøjelig til at
søge daarligt Selskab, havde indladt sig i en
 |
| C. W. Eckersberg. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
