- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
865

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elefantordenen, dansk Ridderorden, der med temmelig stor Sikkerhed kan føres tilbage til Kong Christiern I - Elefantorden, hvide, se Siamesiske hvide E. - Elefantpapir, Papirformat, 624 x 780 mm. - Elefantsnabel, se Martynia. - Elefantsygdom, d. s. s. Elefantiasis. - Elefantæbletræ, se Feronia. - Elefant-Ø, se Gambia. - Elegance (lat., fr.), Ynde, Smagfuldhed, Sirlighed, i ydre Optræden, i en Tales Udtryk og Vendinger - Elegi (gr.) er afledt af Ordet elegos, der egl. betyder en Klagesang

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ret til at foreslaa et nyt Medlem, de maatte
ikke uden Ordensherrens Samtykke bære
fremmede Ordener, ell., hvad der naturligvis kun
gjaldt hans egne Undersaatter, tjene i
fremmede Krigshære, de skulde forfægte
Ordensherrens Højhed og Herredømme, forsvare den
evangeliske Religion, antage sig fattige Enker
og Faderløse, maatte under en Bøde paa 20
Gulddukater ikke vise sig offentlig uden
Ordenstegnet o. s. v. Ingen maatte udnævnes til
Elefantridder, som ikke allerede var Ridder af
Dannebrog, i modsat Fald skulde han 8 Dage
før modtage denne Orden og atter »kvittere«
den ved sin Optagelse i E. Konger og
fyrstelige Personer skulde ikke være forpligtede til
at rette sig efter Statutterne; disses
Bestemmelser, der, som det ses, tog Sigte paa
Opretholdelsen af et Ordensbroderskab, tabte i det
hele taget ret hurtigt deres Kraft.
Ordensinsignierne blev fastsatte som følger: en hvid
emailleret, med et Diamantkors paa Siden og
en Diamant i Panden prydet Guld-Elefant med
blaat Dækken, bærende paa sin Ryg et (nu rødt
emailleret) Guld-Murtaarn og foran dette en
Morian, hængende enten ved højre Side i et
blaat Silkebaand over venstre Skulder og
Brystet ell. paa dette i Ordenskæden, sammensat
vekselvis af Guld-Taarne og Guld-Elefanter
med blaat emailleret Dækken, forsynet med et
D (ɔ: Dacia); paa venstre Side af Brystet en
ottestraalet Sølv-Stjerne, i hvis Midte et af en
Laurbærkrans omgivet Sølv-Kors paa rød
Grund. I Beg. af Christian V’s Tid læstes
Devisen Pietate et Justitia i Stjernens Midte;
Ordenens »Tankesprog« blev iflg. Statutterne
Ordene Magnanimi pretium, anbragte over
Elefanten i Ordensseglet, men ikke paa selve
Insignierne. Kæden skulde bæres paa
Ordensdagene. Disse var 3. Pinsedag, særlig festlig
højtideligholdt paa Frederiksborg Slot af
Kongen og Ridderne, der da bar den i Statutterne
normerede pragtfulde Ordensdragt, som
imidlertid nu er gaaet af Brug, endvidere 3. Jule-
og Paaskedag samt Ordensherrens Fødselsdag.
Højtidsdagene er nu 1. Jan., 28. Juni (Valdemar
II’s Fødselsdag) og den regerende Konges
Fødselsdag. Iflg. Statutterne skulde Riddernes
Vaabenskjold altid afbildes omgivet af Kæden ell.
det blaa Baand med Elefanten samt, hvad der
stadig er Tilfældet, ophænges i Frederiksborg
Slotskirke. Riddere af E. har Rang i 1.
Rangklasse Nr 6 og fører Titel af Ekscellence.

Under Christian V optoges 45 Personer i E.,
deraf 14 efter Statutternes Udstedelse, under
Frederik IV 44, Christian VI 32, Frederik V
36, Christian VII 69, Frederik VI 90, Christian
VIII 29, Frederik VII 38, Christian IX 150 og
Frederik VIII 26. Noget bestemt Antal Riddere
er nu ikke mere fastsat. I Statutterne nævnes
intet om, at Damer kan optages; Dronning
Louise (d. 1898) bar dog Ordenens Insignier,
ligesom disse er »tildelt« den nuværende
Enkedronning og Dronning Alexandrine.

Danske Riddere af E. er Medlemmer af
Ordenskapitulet (s. d.). E. har indtil nu (1916)
kun talt 11 borgerlige Riddere: Ove Malling,
A. S. Ørsted, C. A. Bluhme, C. C. Hall, J. N.
Madvig, J. B. S. Estrup, J. M. V. Nellemann,
Højesteretsjustitiarius P. C. N. Buen,
Marineminister N. F. Ravn, Generalløjtnant J. Z.
Schroll og Prof. Vilhelm Thomsen.

Elefanten indgik siden Slutn. af 16. Aarh.
som et Led i skiftende Tiders
Kunstforestillinger. Den findes paa de gamle Kronborgske
Tapeter og er senere ofte benyttet, prydende
en lang Række Bygningsdetailler samt
kunstindustrielle Arbejder. I dansk Heraldik findes
den som Skjoldholder (Gyldenløve og
Danneskiold). Ordenskapitulets Embedsmænd bærer
som Kendetegn en Elefant (uden Taarn og
Diamanter) med et Kors og Bogstavet D (Dacia)
paa Rygdækkenet. (Litt.: E. C. Werlauff,
»Om Stiftelsen af en Ridder-Orden for Norge
1747 samt Oplysninger til Elephantordenens
Historie« [Kria 1859], »Monumentet over Kong
Hans og Dronning Christina« [Kbhvn 1827] og
»De hellige tre Kongers Kapel i Roskilde
Domkirke« [Kbhvn 1849]; Frederik Münter,
»Undersøgelser om de danske Ridderordeners
Oprindelse« [Kbhvn 1822]; P. Biörn, »Nye
Samlinger over Ridderne af Elephant- og
Dannebrog-Ordenen« [Kbhvn 1776]; J. H. F.
Berlien
, »Der Elephanten-Orden und seine
Ritter« [Kbhvn 1846]; H. F. Grandjean,
»De kgl. danske Ridderordener« [Kbhvn 1903]).
P. B. G.

Elefantorden, hvide, se Siamesiske
hvide E.


Elefantpapir, Papirformat, 624 x 780 mm.

Elefantsnabel, se Martynia.

Elefantsygdom, d. s. s. Elefantiasis.

Elefantæbletræ, se Feronia.

Elefant-Ø, se Gambia.

Elegance [-’gaŋsə](lat., fr.), Ynde,
Smagfuldhed, Sirlighed, i ydre Optræden, i en Tales
Udtryk og Vendinger (saaledes betegnede Romerne
ved elegantia Klarhed, forbundet med
Korrekthed i Foredraget), elegánt, smagfuld, sirlig,
flot.

Elegi (gr.) er afledt af Ordet ελεγος, der
egl. betyder en Klagesang; Elegeion betegner
et Distichon, dannet af et daktylisk Heksameter
og Pentameter (se Daktylos), og Elegeia ell.
E. et Digt, bestaaende af saadanne Disticha.
Hos Grækerne har denne Digtart udviklet sig
paa Grundlag af den episke, fra hvilken den
har laant den ioniske Sprogform; den
anvendtes opr. med Akkompagnement af Fløjtespil
dels ved Fester til Ære for Afdøde, dels ved
selskabelige Sammenkomster. E. gaar tilbage
til c. 700 f. Kr. og har sit Hjemsted i Ionien;
Indholdet er af meget forsk. Art: hos Kallinos
og Tyrtaios er det formanende og opmuntrende,
hos Mimnermos erotisk, hos Solon og Theognis
politisk, hos Xenofanes filosofisk. I den
alexandrinske Periode blev E. en yndet Form for
forskelligartet Lyrik, medens det musikalske
Element traadte tilbage; Hovedrepræsentanterne
var Filetas, Kallimachos og Euforien. Denne
alexandrinske E. fandt talrige Efterlignere hos
Romerne, af hvilke de betydeligste er Catull,
Cornelius Gallus, Tibull, Properts og Ovid;
den sidste benyttede ogsaa den elegiske Form
til Læredigte. De klagende E., som Ovid skrev
i sin Landflygtighed, har bidraget til at give
Ordet dets moderne Bet. af en Klagesang. Som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0907.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free