Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - elektriske Jernbaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævnes, at det ved Hjælp af Faseomformere,
anbragte paa Lokomotivet, er muligt at lade
Trefasemotorer arbejde med Strøm fra et
enfaset Ledningsnet. I den allernyeste Tid har
endvidere den af Cooper-Hervitt
opfundne Kviksølvensretter, der kan omforme
saavel enfaset som trefaset
Vekselstrøm til Jævnstrøm, opnaaet en saa
stor Driftssikkerhed, at der synes Mulighed for
udstrakt Anvendelse af den til Banedrift (se
elektriske Maskiner og
Transformatorer).
Af elektriske Banesystemer, hvor Kraftkilden
findes paa selve Motorvognen ell. Lokomotivet,
skal nævnes Drift med
Akkumulatorvogne og med dieselelektriske Vogne.
Akkumulatorvogne har, efter at de
transportable Akkumulatorer i de senere Aar
er blevne betydeligt forbedrede, vundet en Del
Indpas paa Lokal- og Forstadsbaner med tynd
Trafik, samt paa Hovedbaner til at optage den
lokale Trafik, og saaledes supplere de
gennemgaaende Hurtigtog. Vognene er tunge, og deres
Aktionsradius er naturligvis begrænset af
Batteriets Kapacitet. Systemet anvendes en Del af
de preuss. Statsbaner. De nyere Vogne har i alt
118 Pladser (II, III og IV Klasse), vejer i tom
Tilstand c. 84 t og drives af 2 Motorer à 90
HK. Hastigheden er c. 60 km pr Time, og
Vognen kan paa een Opladning køre c. 180 km
paa flad Bane. Ogsaa i Sverige har disse
Vogne med Jungner-Akkumulatorer faaet
en Del Anvendelse.
Dieselelektriske Vogne (Fig. 4)
udføres paa den Maade, at Motorvognen forsynes
med en Dieselmotor, der er direkte koblet til
en Jævnstrømsgenerator, som igen leverer
Strømmen til Drivmotorerne.
Hastighedsreguleringen foregaar uden Tab i Modstanden, idet
man kun regulerer paa Dieselmotorens
Omløbstal og Generatorens Magnetisering. Disse
Vogne er bl. a. byggede af
Almännasvenska elektriska A/B.; efter de hidtil
vundne Resultater synes de at være yderst billige i
Drift. Vognene kan medføre Brændselsolie til
1500 km. Ogsaa i Amerika er der bygget lignende
Vogne med Forbrændingsmotorer som
Kraftkilde.
Den anvendte Kørehastigheder
for Forstadsbaner 10-15 km inde i Byen,
indtil 20 km paa fri Strækninger og op til 30
km uden for Byen. Ved Lokalbaner er
Hastigheden 50-70, undertiden op til 90 km
pr Time. Der anvendes her hyppigst Drift med
Motorvogne med Motorer paa 50-200 HK.,
sjældnere Lokomotiver. Køretraaden
ophænges som Regel ved den saakaldte
Kædelinieophængning, idet den ved Stænger
af forsk. Længde er befæstet til en oven over
dem udspændt Bæretraad (se f. Eks. Fig. 3 og
5), hvorved den kommer til at hænge
fuldstændig vandret. Strømaftageren, der
hyppigst er den i Fig. 1 viste simple Bøjle ell. et
fjedrende Parallellogramsystem (Fig. 3), kan
derfor uden Vanskelighed følge Kontakttraaden,
og selv ved store Hastigheder sikres god
Kontakt. Medens Forstads- og Lokalbaner
hyppigst drives med Jævnstrøm, anvendes alle
3 beskrevne Systemer ved Hovedbaner. I
Amerika staar Kampen nærmest imellem
højspændt Jævnstrøm og enfaset Vekselstrøm, i
Europa mellem enfaset og trefaset Vekselstrøm.
Der anvendes Lokomotivdrift med
Lokomotiver paa 1000-4000 HK. Elektriske
Bybaner drives hyppigst med Jævnstrøm,
500-1500 Volt. Strømmen tilføres som Regel
gennem en tredie Skinne, der lægges paa
Porcelænsisolatorer parallelt med Sporet og
 |
Fig. 5. 2100 t Ertstog fra Riksgränsbanen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
