- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
84

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eleonore af Akvitanien, Dronning af Frankrig og England, (c.1122-1204) - Eleonore Christine, se Leonora Christina. - Eleonorit, d. s. s. Beraunit. - Eleos (gr.), »Medlidenhed« personificeret som guddommeligt Væsen - Elers (Eilers), Jan, dansk Søofficer, ( -1690) - Elers, Jørgen, dansk Embedsmand, (1647-1692) - Elers Kollegium, en Fribolig for Studerende, Studenter og Kandidater ved Kbhvn's Univ. - Elettaria Maton (Cardamomum Salisb.), Slægt af Krydderurterne, (Kardemommeplanten) - Eleusine, Gärtn., Slægt af Græsfam. (Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede og tætblomstrede Aks - Eleusinia, Fest for de eleusinske Guddomme, se Eleusis. - Eleusinske Mysterier, se Eleusis. - Eleusis, By i Attike, nu ubetydelig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sjælen i Modstanden mod Frankrig og Johan
uden Land, for hvis Valg hun dog virkede med
stor Iver efter Richard’s Død. Ogsaa i
de følgende Kampe tog hun Del trods sine
80 Aar.
M. M.

Eleonore Christine, se Leonora
Christina
.

Eleonorit, d. s. s. Beraunit.

Eleos [’e-] (gr.), »Medlidenhed«
personificeret som guddommeligt Væsen. Paa Torvet i
Athen fandtes fra gammel Tid et Alter
indviet til E.
C. B.

Elers (Eilers), Jan, dansk Søofficer, der
under Niels Juel gentagne Gange udmærkede sig
i den Skaanske Krig, ved Gullands Erobring, i
Slagene under Øland og i Køge Bugt. Han
antoges til dansk Orlogstjeneste som Løjtnant 1657
fra Holland, men var for øvrigt født i
Danmark, og avancerede Aaret efter til Kaptajn.
Forinden Udbrudet af den Skaanske Krig var
E. ansat som Havnemester i Kbhvn. For sin
gode Tjeneste i Krigen avancerede han 1677 til
Schoutbynacht (Kontreadmiral); Aaret efter
udsendtes han med en Eskadre, der blokerede
Göteborg. Ved Krigens Ophør 1679 fik han
Afsked. Af et 1690 oprettet Testamente synes det,
som om han døde dette Aar.
C. W.-S.

Elers, Jørgen, dansk Embedsmand, f. 16.
Aug. 1647, d. 18. Febr 1692, var Søn af en rig
og anset Borger i Helsingborg, Borgemester
Eggert E. Efter Studier ved Kbhvn’s Univ. og
et fleraarigt Ophold i Udlandet traadte han
1672 i den danske Stats Tjeneste som Sekretær
i Danske Kancelli, uagtet han derved mistede
en betydelig Del af den efter Faderen arvede
Formue, der til Dels var anbragt i Skaane. 1679
blev han Assessor i Kammerkollegiet, 1682
tillige i Højesteret og 1685 desuden Deputeret i
Land- og Søetatens Kommissariat, fra 1690 dog
alene i Søetatens. 1688 udnævntes han til
Etatsraad. Ved Operahusets Brand 19. Apr. 1689
mistede han begge sine Børn, og han bestemte nu,
at største Delen af hans Formue efter hans og
hans Hustrus Død skulde anvendes til en
Stiftelse for fattige Studerende. Efter Enkens Død
1700 traadte dette i Kraft ved Oprettelsen af
Elers’ Kollegium.
L. L.

Elers Kollegium, en Fribolig for Studerende,
Studenter og Kandidater ved Kbhvn’s Univ.,
stiftedes af Etatsraad Jørgen Elers 29. Novbr
1691. Alumnerne, opr. 16, nu 21, nød Fribolig
og et lille Stipendium, Renter af en Kollegiet
tillagt Kapital, aarlig. Den første regelmæssige
Alumnerække begynder 1705 og slutter 1720, og
1728 brændte Kollegiet. I de flg. Aar blev det
vel atter opbygget, men p. Gr. a. økonomiske
Vanskeligheder var det først 1751 i Stand til
atter at optage regelmæssige Alumner, og
Kollegiet blev indviet paa ny. 1837 blev 2. Sal, der
i en Aarrække havde været benyttet til
Universitetsforelæsninger, indrettet til 8 ny
stipendieløse Alumnepladser; 1883 inddroges Alumnernes
Stipendium imod, at Portner og Karl lønnedes
af Kollegiets Kasse. Det var paa E. K., at
Henrik Steffens i Vinterhalvaarene 1802-03 og
1803-04 holdt sine berømte Forelæsninger, der
som en tændende Gnist udløste de Muligheder
for et nyt Aandsliv, som Fortiden havde
forberedt. (Litt.: R. R. Vestergaard,
»Bidrag til E. K.’s Historie« [Kbhvn 1891]).
Cl. W.

Elettaria Maton (Cardamomum Salisb.),
Slægt af Krydderurterne med en enkelt Art, E.
Cardamomum
White et Maton
(Kardemommeplanten), der er en fleraarig Urt med en
tyk og knoldet Rodstok, hvorfra udgaar et stort
Antal bladbærende, men sterile Skud af 2-3
m’s Højde. Bladene er lancetdannede. Ogsaa
Blomsterskuddet, der bliver indtil 62 cm højt,
udgaar direkte fra Rodstokken og er besat med
skældannede Blade; det forgrener sig i mindre
Blomsterstande med 4 Blomster i hver.
Blosterbladene er grønlighvide og den brede Læbe blaat
og rødt aaret. Den trekantede og 1,5 cm lange,
graagule ell. brunliggule Kapsel er
uopspringende og indeholder henimod 20 lysebrune ell.
graa, kantede Frø; deres stærkt aromatiske
Egenskaber stammer fra en æterisk Olie.
Kardemommeplanten vokser vildt i de fugtige
Bjergskove i de sydlige Dele af Forindiens Vestkyst.
Indb., der samler Frugterne ind, sørger tillige
for Planternes Udbredelse og Velvære, idet de
før Regntidens Beg. rydder op omkr. dem; 2
Aar efter begynder Blomstringen og 1 Aar efter
Frugtmodningen; i 6-7 Aar vedbliver Planterne
at give Udbytte. Stykker af Rodstokken tjener
til Formering. Største Parten af den indhøstede
Kardemomme (specielt kaldet
Malabar-Kardemomme), hvorved forstaas saavel de
tørrede, blegede Kapsler som Frøene, gaar til
Bombay og sendes herfra især til London.
Kardemommen har baade officinel Bet., skønt
den som Lægemiddel ikke spiller nogen
synderlig Rolle, og benyttes til Krydderi. Brugen deraf
er gl; Kardemommeolie destilleredes allerede
før 1542 af Valer. Cordus. - Paa Ceylon findes
en Varietet af Kardemommeplanten (E. C. var.
longum = E. major Smith) med længere
Kapsel, Handelsvaren
(Ceylon-Kardemomme) er dog af ringe Vigtighed, idet Frøene
giver mindre æterisk Olie. (Jfr Amomum).
A. M.

Eleusine [-læ^u-], Gärtn., Slægt af Græsfam.
(Chloris-Gruppen) med fingerformet samlede og
tætblomstrede Aks samt flerblomstrede
Smaaaks; Avnerne er sammentrykte og skarpt
kølede, uden Stak. Frøgemmet er meget haardt.
6 Arter i den gl. Verdens tropiske og subtropiske
Egne. Af disse dyrkes E. Coracana Gärtn.
(Korakan), der maaske nedstammer fra den som
Ukrud i alle varme Lande udbredte E. indica
Gärtn., i Ostindien, paa Sunda-Øerne, i Japan,
Sydkina og Afrika som en vigtig Melplante,
hvoraf Kornet baade anvendes til Bagning og
nogle Steder til Brygning af Øl. Den er enaarig;
Aksene er krummede i Spidsen.
A. M.

Eleusinia [-læ^u-], Fest for de eleusinske
Guddomme, se Eleusis.

Eleusinske Mysterier [-læ^u-], se Eleusis.

Eleusis [-læ^u-], By i Attike, nu ubetydelig,
beboet af c. 1200 Albanesere. Officielt kaldes den
med det antikke Navn; i Folkesproget har dette
derimod antaget Formen Lefsina. Demeter’s
Helligdom i E. var i den hist. Oldtid et af
Grækenlands religiøse Midtpunkter og blev ved de store
Fester besagt af mange Tusinder fra hele den
gr. Verden. Opr. var E. en selvstændig
Præstestat, der først i 7. Aarh. f. Kr. synes at være

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free