- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
137

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Elverum Herred, Søndre Østerdalen Fogderi, Hedemarkens Amt - Elvius, Sofus Helenus, dansk Genealog, (1849- ) - Elwart, Antoine Amable Elie, fr. Musiker (1808-77) - Elwood , By i U. S. A., Stat Indiana, ligger 64 km NØ. f. Indianapolis - Ely, By i det østlige England, Cambridgeshire, ligger V. f. Ouse, 24 km NNØ. f. Cambridge - Ely, Richard Theodore, amer. Socialøkonom, (1854- ) - Elymas, »Vismand«, Benævnelse for en jødisk Mager, Barjesus - Elymus, se Marehalm. - Elyria, By i U, S. A., Stat Ohio, ligger 15 km fra Lake Erie ved Black River - Elysée, se Paris. - Elysiidæ, smaa nøgne Havsnegle uden Gæller, med Hudaandedræt og fimrende Kropoverflade - Elysion. I Grækernes ældste episke Digtning: den Forestilling, at enkelte Mennesker lever evigt uden Sorg og Savn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Herredet. Skovdriften er ved Siden af
Jordbruget den vigtigste Næringsvej. Skoven vokser
dog sent og er stærkt hugget og til Dels hærget
af Skovmark (Fyrrespinderen).

Tæt ved E. Station ligger Terningmoen,
Eksercerplads for Østoplandenes Infanteriregiment
og Øvelsesplads for Infanteriets Skydeskole.
Antagen Indtægt 1910: 2378650 Kr, Formue
18811000 Kr, Herredets Areal er 1285,2 km2,
hvoraf 24 km2 Ferskvand.
M. H.

Elvius [’æl’-], Sofus Helenus, dansk
Genealog, f. 3. Apr. 1849 i Kbhvn, Assistent
i Livsforsikringsanstalten 1871, stiftede 1887
Genealogisk Institut, som han ledede til dets
Ophævelse 1909, oprettede da Nyt genealogisk
Institut; udnævntes til Justitsraad 1900. Har
udg. »Danmarks Præstehistorie 1869-84«,
»Danske patriciske Slægter« (1891, i Forening med
H. R. Hiort-Lorenzen), fl. Stamtavler og mange
mindre Skr. Hans Arbejder præges af Erfaring
og megen Grundighed, han kan regnes til den
moderne danske Genealogis Grundlæggere.
P. B. G.

Elwart [æl’wa.r], Antoine Amable Élie,
fr. Musiker (1808-77), var af sin Fader sat i
Haandværkerlære, men flygtede derfra og fik
Plads i et parisisk Forstadsorkester som
Violinist. 1825 kom E. ind i Konservatoriet, hvor
han hurtig gjorde sig bemærket og 1834
opnaaede Prix de Rome. Efter sin Hjemkomst
fra Italien blev han Lærer ved Konservatoriet
og virkede i denne Stilling i 30 Aar. E. har
skrevet en Del større Værker: Messer,
Kantater, Operaer, Oratorier, men vandt navnlig
Anseelse som flittig og kundskabsrig
Musikforfatter (teoretisk og hist.).
W. B.

Elwood [’e£wud], By i U. S. A., Stat
Indiana, ligger 64 km NØ. f. Indianapolis. (1910)
11028 Indb. E. er Banecentrum og har
righoldige naturlige Gaskilder samt Jernstøberier og
Glasfabrikker. 1890 havde E. kun 2284 Indb.
H. P. S.

Ely [’i.£i], By i det østlige England,
Gambridgeshire, ligger V. f. Ouse, 24 km NNØ. f.
Cambridge ved Great Eastern Jernbane og har
(1911) 7917 Indb., Fabrikation af Lervarer og
Tobakspiber og betydelig Produktion af Frugt
og Grønsager til Londons Marked. E. er en gl
By, grundet om et berømt Kloster, der spillede
en Rolle allerede under Knud den Store. Den
pragtfulde, restaurerede Katedral blev
paabegyndt 1083 og fuldført i 14. Aarh. Under de
fr. Normanners Indfald blev E. Angelsachsernes
sidste Borg, hvorfra de under den tapre
Hereward længe med Held bekæmpede deres
Undertrykkere, indtil Munkene 1071 overgav Klostret
til Vilhelm Erobreren imod at beholde deres
Privilegier. E. og dens nærmeste Omegn, Isle
of E.
, ligger forholdsvis højt, men var indtil de
store Dræningsarbejder i 17. Aarh. omgivet af
uhyre, øde og ufremkommelige Sumpe.
G. Ht.

Ely [’i.£i], Richard Theodore, amer.
Socialøkonom, f. 13. Apr. 1854 i Ripley (New
York), afsluttede 1876-79 sine Studier i
Tyskland med Doktorgraden i Heidelberg, blev 1885
Prof. ved John Hopkin’s Univ. i Baltimore og
har siden 1893 været Prof. i Socialøkonomi og
Historie i Madison (Wisc.). 1899-1901 var E.
Præsident for American Economic Association,
som han havde været med til at grundlægge,
og hvis første Sekretær han var 1885-92. 1904
fik han oprettet det socialpolitisk
betydningsfulde American Bureau of Industrial Research.
Hans særdeles velskrevne, men ikke synderlig
selvstændige Bøger omhandler fortrinsvis
Arbejderspørgsmaal, Socialismens Teori og Politik,
de store Kapitalsammenslutninger samt
Skattevæsen. De vigtigste af dem er: The labor
Movement in America
(1886, ny Udg. 1905),
Problems of To-day; Tariffs, Taxation, Monopolies
(1888, 1890), An Introduktion to Political
Economy
(1889, ny Udg. 1901), Socialism . . . with
Suggestions for Social Reform
(1894),
Monopolies and Trust (1900), The coming City, et
Billede af Fremtidssamfundet (1902), Studies
in the Evolution of Industrial Society
(1903) og
Outlines of Economics (1908).
K. V. H.

Elymas, »Vismand«, Benævnelse for en
jødisk Mager, Barjesus, om hvem der
fortælles Ap. Gern. 13, 6 ff., at Paulus traf ham
paa Cypern under sin første Rejse, og at han
paa Pauli Ord blev slaaet med Blindhed, fordi
han søgte at afholde Prokonsulen Sergius
Paulus fra at slutte sig til den ny Forkyndelse.
J. P.

Elymus [’e’-], se Marehalm.

Elyria [i’£irja]; By i U. S. A., Stat Ohio,
ligger 15 km fra Lake Erie ved Black River,
der her danner et Par Vandfald, hvis Kraft
benyttes i Mølleindustrien. (1910) 14825 Indb.
H. P. S.

Elysée [eli’ze], se Paris.

Elysiidæ, smaa nøgne Havsnegle uden
Gæller, med Hudaandedræt og fimrende
Kropoverflade. Slægten Elysia har 2 øreformede
Følehorn og 2 bladformede, bagtil sammenløbende
Hudkamme paa Kropsiderne; een Art (E.
viridis
Mtg.) findes i vore Farvande, navnlig
hyppig paa Bændeltang inde ved Kysten.
(H. J. P.). C. M. S.

Elysion. I Grækernes ældste episke
Digtning findes stundom den Forestilling, at enkelte
af Fortidens ypperste Mennesker ikke er døde,
men af Guderne førte bort til et fjernt Sted, hvor
de lever evigt uden Sorg og Savn; men kun eet
Sted i Odysseen (4. Sang 561 ff.) er der Tale
om et fælles Opholdssted, hvor evigt levende
Mennesker bor. Det kaldes den elysiske
Slette
, et Navn, der synes ikke at bet. andet
end »det Sted, hvor de kommer hen« (’Ηλύσιον
afledet af ὴλνθον, »kom«); E. siges at ligge
ved Jordens Grænser, ved Okeanos, og Livet
der skildres med de samme Træk som
Gudernes Liv paa Olympen: »der rinder Livet let
for Menneskene, der er aldrig Snefog, Storm
ell. Regn, men evig udsender Okeanos
Vestenvindens friske Pust for at bringe Menneskene
Kølighed«; det forudsiges Menelaos, at han ikke
skal dø, men komme til E., ikke som Løn for
hans Dyder, men fordi han er gift med Zeus’
Datter og saaledes staar Guderne nær. - Det
samme Sagn fortæller Hesiodos i sin Skildring
af de 5 Menneskeslægter. Den 4. af disse er
Heroerne, »som kaldes Halvguder«; mange af
dem faldt ved Theben og Troja; »men andre
har Zeus givet Liv og Ophold fjernt fra
Menneskene; han har bosat dem ved Jordens


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:52:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/7/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free