- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
439

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ernæring. Ved en Organismes Ernæring forstaar man den stadige Optagelse af Stoffer fra Omverdenen - Ernæringsklysma. Der tilstræbes herved i ved Indhældning af Vædske i Endetarmen at tilføre Legemet Ernæring - Ernæringsskud (bot.) kaldes hos de højere Planter den Art Skud, der kun bærer vegetative Organer - Erobring, i Folkeretten: at en Stat mod en anden Stats Villie med Magt berøver den Herredømmet over dens Territorium - erodere (lat.), afgnave, ætse; Erodentia, Ætsningsmidler. - Erodium, se Tranehals. - Eroica (eroico, fr. héroique, heltemæssig), Tillægsnavn, for Beethovens 3. Symfoni i Es-dur (op. 55) - Eromanga, Ø af Ny Hebriderne - Eros (gr.: »Kærlighed«), gr. Guddom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Næringsstoffer. Hist. Indledning« [Kbhvn 1883];
Jost, »Vorles. über Pflanzenphysiologie«, 3.
Opl. [1913]).
B. J.

Ernæringsklysma. Der tilstræbes herved
ved Indhældning af Vædske i Endetarmen at
tilføre Legemet Ernæring, hvor man af en ell.
anden Grund maa opgive at give Næring
gennem Munden. Forud for E. skal der altid
foretages en Rensning af Endetarmen ved Hjælp af
Vandklysma. Man giver derpaa det til
Legemstemperatur opvarmede E. ved Hjælp af et
Indhældningsapparat med blødt Endestykke, som
man fører højt op i Tarmen. Man har til E. brugt
Vædske af højst forsk. Sammensætning,
undertiden indhældes blot Vand eller fortyndet
Saltopløsning, nemlig hvor det gælder om at
forøge Vædskemængden i Legemet (f. Eks. efter en
større Blødning). Som E. har en
Sammensætning, hvis Hovedbestanddele er Mælk og Æg (f.
Eks. 180 g Mælk, 1 Æg, 1 Teskefuld
Druesukker og 1 Knivspids Salt), været meget benyttet.
Mere rationelt er det at anvende Opløsninger af
nedbrudte Æggehvidestoffer, fordi man derved
giver Æggehvide i den Form, hvori den skal
befinde sig for at kunne resorberes (f. Eks. 50
g peptoniseret Fiskekød i 250 g Vand).
H. I. B.

Ernæringsskud (bot.) kaldes hos de højere
Planter den Art Skud, der kun bærer vegetative
Organer og saaledes kun staar i Ernæringens,
ikke i Forplantningens Tjeneste. E.’s
Modsætning er Forplantningsskuddet (Blomsten).
V. A. P.

Erobring betegner i Folkeretten det Forhold,
at en Stat mod en anden Stats Villie med Magt
berøver den Herredømmet over dens
Territorium ell. en Del deraf, naar dette Skridt er
bestemt til at være definitivt. E. er saaledes forsk.
paa den ene Side fra Okkupation, der
forudsætter, at Territoriet forinden Bemægtigelsen er
herreløst, paa den anden Side fra den
midlertidige Besættelse af fjendtligt Territorium, som
finder Sted under en Krig. Hvis den overvundne
Stat i en Fredstraktat afslaar det erobrede
Territorium, foreligger der heller ikke E. i egl.
Forstand, idet det til en saadan kræves, at
Besiddelsen af Territoriet alene støtter sig til
Bemægtigelsen. Da Staterne er forpligtede til at
respektere hinandens Territorium, vil E.
næsten altid være at anse som et Retsbrud, men
desuagtet betragtes den i Folkeretten som
gyldig Adkomst til det Erobrede. Denne
tilsyneladende Modsigelse hænger sammen med den
mangelfulde Retsordning i Folkesamfundet. Da
der ikke findes nogen over Staterne staaende
Magt med Kald til Retshaandhævelse, men
Retshaandhævelsen er lagt i Hænderne paa den
Berettigede, der selv skønner over sin Ret, bliver
det nødvendigt at anerkende Resultatet af
enhver Krig, hvad enten det er stemmende med
Retten ell. ikke. Skønt E. maaske i sig selv er
retsstridig, bliver den dog Grundlaget for den
fremtidige Ret, saa at det bliver et Retsbrud,
hvis den overvundne Stat til et senere
Tidspunkt forsøger at tage det erobrede tilbage.
For at E. skal kunne betragtes som en gyldig
Erhvervsgrund, kræves det imidlertid, at den er
ført til Ende, d. v. s. at den milit. Modstand
imod den er hørt op. Indtil dette er sket,
foreligger der kun en midlertidig krigerisk
Besættelse, der ikke giver Ret til at raade over
Territoriet som over eget Territorium, og heri
gør det ingen Forandring, at den erobrende
Stat formelig erklærer det for annekteret (se
Anneksion). Paa den anden Side nytter det
ikke den overvundne Stat, at den i Ord
vedbliver at protestere mod E., naar den dog
faktisk er ophørt med at yde Modstand imod den.

Ved E. erhverver den erobrende Stat den
sædvanlige Territorialhøjhed over det erobrede og
faar Ret til at raade over det paa enhver i
Folkeretten anerkendt Maade. Tillige erhverver
den al den fjendtlige Statsejendom, som findes
paa Territoriet, saavel fast Ejendom som
Løsøre. Løsøret vil dog i Reglen være erhvervet
allerede tidligere i Kraft af den krigeriske
Besættelse. Private Ejendomsrettigheder berøres
derimod ikke af E., men hvilken Beskyttelse de
nyder mod Indgreb fra den erobrende Stats
Side, vil fremtidig alene bero paa dennes
Forfatning. Ved E. udvides den erobrende Stats
Traktater til det ny Territorium, medens den
overvundne Stats Traktater træder ud af Kraft.
Undtagelsesvis gaar dog de tidligere bestaaende,
paa Territoriet lokaliserede, Forpligtelser over
paa Erobreren, men det nærmere Omfang af
denne Undtagelse er meget omstridt. Maaske
bør den i Virkeligheden kun anerkendes, hvor
den erobrende Stat selv har været Deltager i
Traktaten forinden Erobringen, eller dog
stiltiende har godkendt den. Hvad Beboerne
angaar, mister disse deres tidligere Statsborgerret
og bliver Statsborgere i den erobrende Stat. Dog
gælder dette ikke om Udlændinge, der er
bosatte paa Territoriet, men kun om den
overvundne Stats Borgere.
P. J. J.

erodere (lat.), afgnave, ætse; Erodentia,
Ætsningsmidler.

Erodium, se Tranehals.

Eroica [e’råika] (eróico, fr. héroique,
heltemæssig), det Tillægsnavn, som Beethoven
benyttede, for dermed at karakterisere sin 3.
Symfoni i Es-dur (op. 55). Opr. havde Beethoven
skrevet den under Indtrykket af Napoleon
Bonaparte’s Sejrstog, hvis Navn Symfonien ogsaa
skulde bære; men da Førstekonsulen havde
ladet sig udraabe til Kejser, strøg den
republikansksindede Beethoven hans Navn af
Titelbladet, tilføjede Ordet eroica og tilegnede den
i al Alm. »Dem Andenken eines Helden«.
S. L.

Eromanga [ero’mäŋga], Ø af Ny Hebriderne,
1041 km2, 5000 Indb.

Eros [’erås] (gr.: »Kærlighed«), gr. Guddom
forekommer ikke endnu som Person hos Homer,
der ikke kender nogen anden Kærlighedsgud
end Afrodite, og hos hvem E. kun er Begreb.
Derimod er E. ren personlig Gud hos Hesiodos,
om man end paa visse Steder hos ham sporer
en lgn. begrebsmæssig Opfattelse som hos
Homer, idet E. ved Siden af sig har en Broder,
Himeros (»Attraa«), der dog er en ren digterisk
Personifikation. E. er hos Hesiodos en af de
oprindelige Guder. Ligesom de to forud for ham
fremstaaede guddommelige Væsener, Chaos og
Gaia, har E. ingen Forældre. Om E. hedder
det, at han betvinger Guder og Mennesker (som
for øvrigt først fremstod senere). Han er den
skønneste bl. Guderne, derfor slutter han sig


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0457.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free