Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantevækst.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne ligger den skovløse Højfjeldsregion, som
navnlig i Alperne har en betydelig Udstrækning
(se Alperne, Vegetationen). - Største Delen
af Løvskovsregionen er taget i Brug af Kulturen;
Ager og Have, Eng og dyrket Græsgang
omfatter i Vest- og Mellemeuropa 60-70 % af
Arealet (i Rusland derimod kun c. 40 %, i Sverige
c. 12 %, i Norge 3 1/2 %). Selve Skoven har
ogsaa under Kulturens Indflydelse faaet et
regelmæssigere, mere ensformigt Præg, end den
havde i Naturtilstanden. De alm. europ. Kornsorter,
Byg, Rug, Havre og Hvede, hvis
Udbredelsesomraader naar langt ind i Naaleskovsregionen,
faar den største Bet. i Løvskovsregionen;
Hveden er i Ungarn og Frankrig den vigtigste bl.
Kornsorterne. I den sydligste Del af
Løvskovsregionen dyrkes ogsaa Majs. Kartoflen, der
dyrkes alle Vegne, har sin største Bet., hvor
Kornavlen ikke lykkes godt, f. Eks. i
Bjergegnene og paa ufrugtbare Jorder. En betydelig
Frugtavl finder Sted i Løvskovsregionen;
rimeligvis har Æble-, Pære- og Kirsebærtræet
naturligt hjemme her, men derimod er Fersken-,
Abrikos-, Mandel- og Valnødtræet m. fl.
indførte fra Middelhavsomraadet. Vinranken, der
antages at være indført fra Sydeuropa i den
rom. Kejsertid, bredte sig i Løbet af
Middelalderen langt mod N.; den nordlige Grænse for
Vinavlen gaar nu fra Loires Munding mod Ø.
og NØ. over Paris og Bonn til Egnen S. f.
Magdeburg, herfra mod SØ. og Ø. til det asovske
Hav, mod NØ. til Zarizyn ved Volga og videre
mod SØ. til Uralflodens Munding.
4) Stepperegionen. I det sydøstlige E.
er Nedbøren, som allerede omtalt, ringe,
Sommeren meget hed og Vinteren meget streng.
Mangelen paa tilstrækkelig Fugtighed bevirker,
at Skov her ikke kan trives; og p. Gr. a. de lave
Vintertemperaturer kan heller ikke
Middelhavsregionens Træer og Buske leve her, skønt
mange af dem nok kunde taale Tørheden.
Vegetationstiden er meget kort, indskrænket til
Foraar og Forsommer; thi længere hen paa
Sommeren hindres Plantelivet af den store Tørhed
og om Vinteren af den stærke Kulde. Her
afløses Løvskoven derfor af Græssteppen. Træer
forekommer kun i fugtige Lavninger og ved
Floderne. Steppens Plantevækst bestaar mest af
Græsser (især det stride Stipa-Græs) samt Løg-
og Knoldplanter, der om Foraaret hurtigt
spirer frem og i Løbet af nogle Uger udfolder et
vidunderligt Blomsterflor, for derpaa at visne
bort. I Løbet af den hede Sommer visner ogsaa
Græsserne, og om Høsten er Steppen en
ensformet graa Flade, bevokset med Bynker og
Salturter. De bedste Dele af Steppen er nu
næsten helt omdannede til Agerland, og i den
nordlige Del af Stepperegionen findes Ruslands
rigeste Kornegne; men mod SØ. bliver Klimaet
mere og mere ugunstigt for Plantevæksten,
særlig i den kaspiske Lavning, hvor Tørheden
endog er for stor for Græssteppen. Den sandede og
saltholdige Jordbund er her langtfra dækket af
Vegetationen; denne bestaar mest af spredte
Salturter, Artemisier og tornede Buske. - Som
vestlige Forløbere for den sydrussiske Steppe
kan man betragte de mindre Græsstepper i
Rumænien og Ungarn, som nu for en stor Del er
bragte under Kultur.
5) Middelhavsregionen. I Sydeuropa
er Vinteren saa mild, at den tillader en
stedsegrøn Plantevækst. Den tørre, hede Sommer
lægger derimod Hindringer i Vejen for
Vegetationen. De urteagtige Planters Vegetationstid
falder derfor ikke om Sommeren, men er henlagt
til de køligere og fugtigere Aarstider, i de
nordlige Middelhavslande til Foraaret og Efteraaret,
længere mod S. til Vinteren. Løgplanter er særlig
talrige og typiske; de visner i den tørre Tid,
men deres underjordiske Organer holder sig i
Live. De fleste Træer og Buske i
Middelhavslandene er stedsegrønne; deres
Vegetiationsperiode falder i de fugtige og mere kølige
Aarstider, men Sommervarmen er nødvendig for
Modningen af Frugterne. Løvet maa derfor
være beskyttet mod Sommerens Hede og Tørke;
i Alm. er de stedsegrønne Blade overtrukne
med en haard, læderagtig Overhud, der
hemmer Fordampningen, og endvidere nøjes
Planterne med saa lidt Løv som muligt, idet Bladene
er temmelig smaa. Ogsaa ved Afsondring af
Harpiks, Gummi og æteriske Olier og ved
rigelig Haardannelse er Løvet skærmet mod
Udtørring. Over for vedholdende Frost er disse
Tørheds-Planter derimod meget følsomme, et
Forhold, der bestemmer den nordlige Grænse for
deres Udbredelse. Løvfældende, sommergrønne
Træer, som Popler, Plataner, Pil o. a., vokser
i Nærheden af Vandløb, hvor deres Rødder naar
Grundvandet; løvfældende er ogsaa nogle mere
udbredte Former, med meget dybtgaaende
Rødder, nemlig fl. Egearter og Vinranken. Flest
sommergrønne Planter findes mod N., hvor Tørken
er mindre udpræget; men jo længere man gaar
mod S. i Middelhavsomraadet, desto mere
ublandet fremtræder den stedsegrønne Vegetation.
Sydeuropa har opr. været skovrig, men Skoven
afviger fra den mellemeuropæiske ved at være
mere aaben og med lavere Trævækst; de
vigtigste Skovtræer er de stedsegrønne Ege (Quercus
Ilex, mod V. ogsaa Korkegen, Quercus Suber)
samt fl. for Middelhavsregionen ejendommelige
Fyrre-Arter, Pinus Pinea (Pinien), Pinus
Pinaster og Pinus halepensis. Ogsaa det vilde,
ell. forvildede, Olietræ (Olea europæa) samt
Cypressen (Cupressus sempervirens) er
karakteristiske. Den egl. Skov har dog langt mindre
Udstrækning end Kratskoven, den saakaldte
Maki (korsikansk Maqui), som dækker største
Delen af det udyrkede Land og bestaar af en
Mængde Arter af Buske med haardt,
stedsegrønt Løv og ofte med Torne; her findes
saaledes buskagtige stedsegrønne Ege,
Laurbærtræer, Myrter, Pistacier, Jordbærtræer, Visse
(Genista), Rosmarin, Lavendel, Lyng (Erica),
Cistus-Arter o. m. fl. Sjældnere i Makien er
Nerium Oleander, hvis storbladede Løv kræver
mere Fugtighed, og som derfor mest vokser nær
Bredden af Bække. Til Busk-Væksterne hører
ogsaa Dværgpalmen (Chamærops humilis), der
vokser vildt paa Spaniens og Italiens Kyster.
Paa meget tørre og stenede Flader har
Vegetationen Karakter af Busksteppe; her vokser
spredte, lave Buske, mest hørende til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
