- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
586

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Historie. - Europa, gr. Heroine, Datter af en Konge i Foinikernes Land, Foiniks ell. Agenor

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1870 var stærkere end Interessen for
Kolonistriden med England. Og dertil kom, at
Franskmændene under deres Bestræbelser for at blive
Herrer i Marokko stadig stødte paa Modstand
af Tyskerne, medens England nu støttede
Frankrig herovre. Flere Gange kom det til stærk
Spænding mellem Frankrig og Tyskland,
saaledes 1911. Men hver Gang lykkedes det at
komme over Stridspunkterne.

Der var da indtraadt en ny Fordeling af
Magterne. Over for Triplealliancen stod nu
Tripleententen, og en af Alliancens Stater, Italien,
viste en stedse stærkere Hældning over mod
Ententen. De to Magtgrupper stod ikke blot
over for hinanden i Kolonipolitikken, men ogsaa
under en Række Stridigheder paa Balkan,
hvorved Tyrkiet mistede det meste af sine europæiske
Besiddelser til Fordel for Serbien, Grækenland
og Bulgarien, medens derefter Serbere og
Grækere fratog Bulgarerne en Del af det vundne.
Trods al Modsætning udfoldedes ivrige
Bestræbelser for at komme til Forstaaelse og søge
Midler til at undgaa et blodigt Opgør.
Fredsvenner og Retslærere havde længe arbejdet paa
at udvikle den internationale Ret, saaledes at
Krig kunde undgaas ell. i det mindste
indskrænkes og mildnes. 1899 optoges dette Arbejde
af Staternes Repræsentanter ved
Fredskonferencen i Haag, og paa en ny Konference i Haag
1907 fortsattes Bestræbelserne. Der sluttedes en
Række Konventioner mellem Staterne, som dels
tilsigtede at give Regler for Kriges Førelse,
dels at forringe Udsigten til Krig ved Hjælp af
Mæglingsinstitutioner og Voldgiftsdomstole.
Dertil føjedes efterhaanden talrige Aftaler mellem
de enkelte Stater om Afgørelse gennem
Voldgift. Der syntes at være en voksende Magt i
disse Bestræbelser, og mange stræbte desuden
at formindske Spændingen mellem England og
lyskland. Rustningerne fortsattes med
voksende Fart, men de store Udgifter fremkaldte
stedse stærkere Krav om en Indskrænkning
deri. Hele denne Udvikling, der syntes at føre
frem mod en Forstaaelse, brødes imidlertid i
Sommeren 1914. Efter Serbiens store Udvidelse
følte Østerrigerne den stærke Nationalfølelse i
dette Land som en Trusel mod deres Magt i de
sydslaviske Lande, og Drabet af den østerrigske
Tronfølger førte til en Strid, der i Løbet af
kort Tid fremkaldte den store Krig, hvori
efterhaanden inddroges alle Europas
Stormagter, Serbien, Belgien, Bulgarien, Rumænien,
Grækenland og desuden Japan og de Forenede
Stater. De Forhold, der under Krigen opstod i
Rusland, bevirkede, at der i Foraaret 1917
udbrød Revolution i Rusland; der indsattes en
provisorisk Regering og udskreves Valg til en
grundlovgivende Forsamling. En Tid styrede de
radikale borgerlige Partier og et moderat
Socialdemokrati; de fortsatte Kampen med Tyskerne
men uden Held, og da de heller ikke formaaede
at bringe Orden i Næringsforholdene, blev det
muligt for de yderliggaaende Socialdemokrater
Bolschevikerne at tage Magten; den
grundlovgivende Forsamling fik et mod
Bolschevikerne fjendtligt Flertal, men de skød den
til Side og bevarede Ledelsen. De sluttede Fred
med Tyskland, men formaaede ikke at bringe
Ro i Rusland. I det sydlige Rusland skabtes
en selvstændig Stat Ukraine, og i Sibirien
og forskellige andre Steder opstod foreløbig
selvstændige Omraader med skiftende Styrelse.
I Tyskland samledes efterhaanden de
maadeholdne Socialdemokrater, det frisindede Parti,
de Nationalliberale og Centrum om en Politik,
der gik ud paa udadtil at tilbyde en Fred uden
Anneksioner, indadtil at gennemføre den
almindelige Valgret ogsaa i Prøjsen. Kejseren lod
1917 Regeringen fremsætte Forslag om en
Forfatningsændring, der bragte almindelig Valgret;
den mødte stærk Modstand fra de konservative
Partier og en Del af de Nationalliberale, og der
kunde da ikke skaffes Flertal i Landdagens
andet Kammer. Regeringen har imidlertid
fastholdt Forslaget og stillet i Udsigt, at det i
fornødent Fald maa gennemføres ved Opløsning af
Landdagen.

I England er der under Krigen gjort flere
Forsøg paa at tilvejebringe en Udsoning med
Irerne, men disse er mislykkede. Der er
vedtaget en stor Udvidelse af Valgretten, ved
hvilken denne ogsaa er udstrakt til en stor Del af
Kvinderne. Rumænien sluttede i 1918 Fred
med Centralmagterne. [1] (Litt.: Af samlede
Fremstillinger af E.’s Historie kan fremhæves:
C. Cantu, »Verdenshistorie«, frit bearb. af E.
Holm og Ph. Weilbach [7 Bd, Kbhvn 1871-79];
Ernst Wallis, »Illustrerad Verldshistoria«
[6 Bd, Sthlm 1875-79]; Daae og Drolsum,
»Illustreret Verdenshistorie« efter Ernst Wallis’
Originaludgave [6 Bd, Kria 1879-80];
»Allgemeine Geschichte in Einzeldarstellungen« udg.
af Wilh. Oncken [Berlin 1879-94]; G.
Weber
, »Allgemeine Weltgeschichte« [2. Opl., 15
Bd, Leipzig 1882-90]; Leop. von Ranke,
»Weltgeschichte« [9 Bd, 1880-88]; Ernest
Lavisse & Alfred Rambaud
, Histoire
générale du IV siècle à nos jours
[12 Bd,
afsluttet 1901]; »Folkenes Historie«, udg. af
Johan Ottosen [6 Bd, 1901-12] og
»Verdens-Kulturen«, udg. af Aage Friis [7 Bd]).
P. M.

Europa [æ^u-], gr. Heroine, Datter af en
Konge i Foinikernes Land, Foiniks ell. Agenor,
vakte efter Sagnet Zeus’ Kærlighed, da hun en
Dag med jævnaldrende Piger spøgefuld gik og
plukkede Blomster paa Hjemlandets Strand. For
at komme E. nær forvandlede Zeus sig til en
udmærket smuk Tyr, der indsmigrende
nærmede sig den skønne Kongedatter, lagde sig
ned ved hendes Fødder og til sidst vidste at
faa hende til at sætte sig op paa dens Ryg. Men
næppe var hun kommet op paa Dyret, før det
farer af Sted med hende, ud over Havet, som
Poseidon jævner for dem, fulgt af Tritoner,
Nereider og Afrodite selv. De lander paa Kreta;
her antager Zeus sin rette Skikkelse, og de
forenes her ved den lenæiske Flod ell. ved en
Kilde ved Gortys under en Platan, som til
Minde herom altid holder sig grøn, ell. i den
diktæiske Hule. Her føder hun Zeus Minos og
Rhadamantys ell. Minos og Sarpedon. Zeus
skænkede E. et aldrig fejlende Jagtspyd,
en Hund, som intet Bytte undgik, o. s.
v. og gav hende derpaa til Kong Asterios
ell. Asterion til Hustru. Han adopterede hendes
Sønner, som saaledes blev Herskere paa Kreta.


[1] Yderligere Enkeltheder vil findes under Artiklen
»Verdenskrigen«.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free