- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VII: Elektriske Sporveje—Fiesole /
630

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eyre, Edward John, eng. Opdagelsesrejsende i Australien (1815-1901) - Eyre, Lake, Saltsø i Sydaustralien, ligger 12 m lavere end Havfladen - Eyria, Halvø paa Sydsiden af Australien, begrænses af Austral-Bugten, Spencer-Bugten og Gawler Range - Eyskegger, no. Oprørsflok mod Kong Sverre (1193-94) - Eysoldt, Gertrud, tysk Skuespillerinde, (1870- ) - Eystein , norsk Mandsnavn (af ey: Ø, og stein). - Eystein Erlendssøn, Norges anden Ærkebiskop, tilhørte en anset, med Kongehuset beslægtet trøndersk Æt - Eystein Haraldssøn, norsk Konge, ( -1157)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

(1815-1901), udvandrede allerede 1833 til Australien,
hvor han først bosatte sig i New-South-Wales,
men snart drog til den 1836 anlagte Koloni
Adelaide i Sydaustralien. Herfra begyndte han
1839 sine Forskningsrejser først i Flinders
Range og de mellem denne Bjergkæde og nedre
Murray liggende Landskaber. Dernæst
undersøgte han Gawler Range ved den nordvestlige
Ende af Spencer-Bugten og trængte 1840 frem
til den store, efter ham senere opkaldte
E.-Sø; derimod mislykkedes hans Forsøg paa
herfra at trænge længere ind i Fastlandet. 1841
foretog han en overordentlig besværlig og
anstrengende Rejse fra Spencer-Bugten gennem
de trøstesløse Ørkenstrækninger langs
Nordsiden af den australske Bugt til Vestaustralien.
1846 blev han udnævnt til Guvernør paa Ny
Zeeland, 1852 paa St Vincent og 1862 paa
Jamaica. Under hans Styrelse her udbrød der
(1865) en Negeropstand, der blev undertrykt
med saa stor Haardhed, at den offentlige
Mening i England fremtvang hans Tilbagekaldelse
1866.
C. A.

Eyre, Lake [’£eik-’æ.ə eller -’a^iə], Saltsø i
Sydaustralien, ligger 12 m lavere end
Havfladen, er med sine 9500 km2 den største Sø i
Australien. Dens Dybde er ringe, og i den tørre
Tid bliver den en Sump, hvor Saltet
krystalliserer ud paa Bunden. Den modtager mange
vandfattige Steppefloder; de vigtigste er
Barcoo (Cooper) paa Østsiden, Warburton og
Macumba paa Nordsiden, Neales og
Douglas paa Vestsiden og Margaret med
Stuart Creek paa Sydsiden. Paa Syd- og
Vestsiden findes ferske, til Dels varme Kilder,
der muliggør Kvægavl. E. blev opdaget 15. Aug.
1840 af E. J. Eyre.
M. V.

Eyria [’æ.rja ell. ’a^irja], Halvø paa Sydsiden
af Australien, begrænses af Austral-Bugten,
Spencer-Bugten og Gawler Range. Det sydligste
Punkt er Kap Catastrophe. E. er kun tyndt
befolket af Kvægopdrættere; langs Kysten gaar
Telegraflinien fra Port Augusta over Eucla til
Perth i Vestaustralien. Ved Sydøstspidsen
ligger den gode Havn Port Lincoln, N. herfor
Missionsstationen Poonindie.
M. V.

Eyskegger [’æ^i-], no. Oprørsflok mod Kong
Sverre (1193-94), rejst af den afdøde Kong
Magnus Erlingssøn’s Frænder, navnlig hans
Svoger Hallkel Jonssøn og hans Halvbroder Sigurd
Jarlssøn, og med hans umyndige Søn Sigurd til
Kongsemne. Sin vigtigste Styrke fik Flokken
paa Orknøerne (deraf Navnet: Øboerne); først
satte den sig fast i Viken og derefter i Bergen,
men blev allerede efter et Aars Forløb slaaet i
det hidsige Søslag ved Florevaag (lige N. for
Bergen), hvor baade Kongsemnet og Hallkel
Jonssøn faldt, medens Sigurd Jarlssøn endnu
kom til at spille en Rolle i den næste
Oprørsflok, Baglernes.
Edv. B.

Eysoldt [’a^isålt}, Gertrud, tysk
Skuespillerinde, f. 30. Novbr 1870 i Pirna. Hun besøgte
Konservatoriet i München og fik senere
Hofskuespiller Richter til Lærer. 1889 knyttedes E. som Elev
til Hofteatret i München, engageredes derpaa
ved Hofteatret i Meiningen og Stadtteatret i
Riga, var 1893-97 ansat ved Hofteatret i
Stuttgart og kom 1899 til Schiller-Teatret i Berlin,
det flg. Aar til Lessing-Teatret for saa at gaa
over til de Reinhardt’ske Scener i
Rigshovedstaden: Neues Teater, Deutsches Teater og
Kammerspiele, hvor hun vandt en sikker
Position og kom i første Række. Hendes ypperste
Roller er: Nora, Frk. Julie, Elektra, Salome,
Viola og fremfor alt Puk. Ogsaa i Frank
Wedekind’s Skuespil, særlig »Der Erdgeist«, har hun
ydet en højst raffineret og moderne Kunst.
C. B-s.

Eystein [’ø^istæ^in], norsk Mandsnavn (af
ey: Ø, og stein).

Eystein Erlendssøn [’ø^istæ^in-], Norges
anden Ærkebiskop, tilhørte en anset, med
Kongehuset beslægtet trøndersk Æt, var først
Kapellan og Fehirde hos Kong Inge Haraldssøn,
blev 1157 af denne uden Hensyn til
Korsbrødrene udnævnt til Ærkebiskop og modtog Pallium
1161 af Pave Alexander III. S. A. vendte han
tilbage til sit Ærkesæde, hvor han med Kraft
og Iver optog Arbejdet for Befæstelsen af
Gejstlighedens Magtstilling. Det kom ham herunder
vel tilpas, at Erling Skakke trængte til hans
Bistand for at sikre sin Søn Adkomsten til og
Besiddelsen af Norges Trone. E. E. salvede og
kronede Magnus Erlingssøn til Konge. Men
Erling maatte gaa ind paa, at for Fremtiden
skulde det bero paa Ærkebiskoppen og Landets
øvrige Biskopper, hvem Riget skulde tilfalde
efter en Konges Død, og disse var ikke
ubetinget forpligtede til at tage Kongens Søn.
Under den paafølgende Strid mellem Kongerne
Magnus og Sverre fandt den første en mægtig
Støtte i Ærkebiskoppen. Men efter Magnus’
Nederlag paa Ilevoldene (1180) saa denne sig nødt
til at forlade Landet; han begav sig over til
England og lyste herfra Kong Sverre i Band.
1183 vendte han tilbage og indgik med Kongen
et Forlig, hvis Vilkaar dog ikke er omtalte. I
den flg. Tid var Forholdet mellem dem
ingenlunde altid godt; men paa sit Dødsleje skal
Ærkebiskoppen have bedt om og faaet Kongens
Tilgivelse. E. E. døde 26. Jan. 1188 og blev bisat
i Skrudhuset til Kristkirken. Denne Kirke er for
en væsentlig Del ombygget af ham, og af
Hensyn til Kirkens Udvidelse flyttede han den af
Kong Harald Haardraade byggede Maria-Kirke
over til Elgesæter. Skt Olaf’s Helgendyrkelse
blev i høj Grad befordret af E. E., der
forsynede den ældre Olafs-Legende med et Tillæg,
hvori han gør Rede for de i hans Tid indtrufne
Mirakler (Passio et miracula Beati Olavi ed. F.
Metcalfe [Oxford 1881]). I E. E.’s Tid og paa
hans Foranstaltning blev Kirker opførte i
andre Egne af Ærkestiftet, og han var i det hele
en virksom Tilsynsmand, der fremmede
Kirkens Ret. Elgesæter Kloster og Kastelle Kloster
i Konghelle er anlagt af ham, og det ældste
norske, kirkelige Statut skriver sig fra hans
Embedstid. 1229 blev han paa et
Provincialkoncilium i Nidaros erklæret for Helgen og
hans Lig lagt i et Helgenskrin af forgyldt Sølv,
der opbevaredes i Kirken til 1537. Men pavelig
Kanonisation opnaaedes ikke, trods de
ihærdigste Bestræbelser fra Ærkestolens Side; heller
ikke synes han at have nydt synderlig
Dyrkelse.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Eystein Haraldssøn [’ø^istæ^in-]. norsk Konge,
Harald Gille’s Søn, var født i Skotland, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:07 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/7/0660.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free